1739Skoleforordningen · Alle barn, også de fattigste, skal lære troens grunn etter Guds ord og den evangeliske kirkes lære, og dessuten å lese, skrive og regne. fortalenKildeog at læse, skrive og reigne, som saadanne Videnskaber, der ere alle og enhver, af hvad Stand og Vilkor de end maatte være, nyttige og fornødne
1827Almueskoleloven for landet 1827 · Religion og bibelhistorie undervises etter de anordnede lærebøkene, og skoledagen begynner og slutter med bønn og salme. § 14KildeUnderviisningen begynder og slutter hver Dag med Bøn og en Psalme.
1848Almueskoleloven for kjøpstedene · Skolens formål er å støtte hjemmets oppdragelse med «en sand christelig Oplysning»; skoledagen begynner og slutter med bønn og salmesang. §§ 1, 2KildeDet skal være Almueskolernes Formaal at understøtte den huuslige Opdragelse i at bibringe Ungdommen en sand christelig Oplysning
1860Almueskoleloven for landet 1860 · Kristendom er fag i kretsskolen, og skoledagen begynner og slutter med bønn og salmesang; i øverste avdeling av høyere almueskole kan religionsundervisningen erstattes av bibellesing og kirkehistorie. §§ 5, 36KildeSkolen begynder og slutter hver Dag med Bøn og Psalmesang eller en af Delene.
1869Loven om høiere almendannelse · Målet for religionsundervisningen i middelskolen er sikker kjennskap til bibelhistorien og den kristne tros- og sedelære etter den evangelisk-lutherske bekjennelse. § 14KildeI Religion: At Discipelen besidder sikkert Kjendskab til den bibelske Histories væsentlige Indhold og til den kristelige Troes- og Sædelære efter den evangelisk-lutherske Bekjendelse.
1889Byfolkeskoleloven · Loven fastsetter målet for kristendomsundervisningen etter den evangelisk-lutherske bekjennelse; barn av dissentere kan fritas. §§ 4, 13KildeSom Maal for Undervisningen i Kristendomskundskab fastsættes sikkert Kjendskab til det væsentlige Indhold af den bibelske Historie, til de vigtigste Begivenheder af Kirkens Historie samt til den kristelige Barnelærdom efter den evangelisk-lutherske Bekjendelse.
1889Landsfolkeskoleloven · Loven fastsetter målet for kristendomsundervisningen: bibelhistorie, kirkehistorie og barnelærdommen etter den evangelisk-lutherske bekjennelse; barn av dissentere kan fritas. §§ 6, 12KildeSom Maal for Undervisningen i Kristendomskundskab fastsættes sikkert Kjendskab til det væsentlige Indhold af den bibelske Historie, til de vigtigste Begivenheder af Kirkens Historie samt til den kristelige Barnelærdom efter den evangelisk-lutherske Bekjendelse.
1896Loven om høiere almenskoler 1896 · Målet for religion i middelskolen følger den evangelisk-lutherske bekjennelse; elever utenfor statskirken kan fritas, og det holdes ingen prøve i religion i gymnaset. §§ 7, 8, 12KildeI Religion: Sikkert Kjendskab til det væsentlige Indhold af den bibelske Historie, til de vigtigste Begivenheder af Kirkens Historie samt til den kristelige Barnelærdom efter den evangelisk-lutherske Bekjendelse.
9.5.1896Byfolkeskoleloven · endret: Ny § 4 fastsetter fagene i bymessig folkeskole, med kristendom, norsk, historie, geografi, regning, skriving og sang. § 4Kilde
9.5.1896Landsfolkeskoleloven · endret: Ny § 6 fastsetter fagene i landsfolkeskolen, med kristendom, norsk, regning, skriving og sang i første avdeling. § 6Kilde
13.8.1915Landsfolkeskoleloven · endret: Bred revisjon av landloven: formål, skoleuker, fortsettelsesskole og innholdet i skoleplanen, som skolestyret utarbeider. §§ 1, 5, 8, 9, 12, 50Kilde
13.6.1935Landsfolkeskoleloven · endret: Lærere som skal undervise i eller føre tilsyn med kristendomskunnskap, må tilhøre statskirken eller et tilsvarende trossamfunn. §§ 26, 28Kilde
1936Folkeskolelovene 1936 · Loven fastsetter målet for kristendomsundervisningen: bibelhistorie, kirkehistorie og barnelærdommen etter den evangelisk-lutherske bekjennelsen. § 9 cKildeMålet for upplæringa i kristendomskunnskap vert fastsett so at borna skal vera støde i kjennskapen til hovudinnhaldet i bibelsoga, til dei viktigaste hende i kyrkjesoga og til den kristne barnelærdomen etter den evangelisk-lutherske truvedkjenninga.
1959Folkeskolelova 1959 · Loven fastsetter målet for kristendomsundervisningen etter den evangelisk-lutherske bekjennelsen; den niårige skolen skal også gi oversikt over andre religioner, og barn utenfor statskirken fritas når foreldrene krever det. §§ 6, 7KildeMålet for opplæringa i kristendomskunnskap vert fastsett so at borna skal vera støde i kjennskap til hovudinnhaldet i bibelsoga
1964Gymnasloven 1964 · Elever utenfor statskirken fritas helt eller delvis for undervisning og eksamen i kristendom når foreldrene og eleven krever det. § 6KildeEn elev som ikke er medlem av statskirken, blir å frita helt eller delvis for undervisning og eksamen i kristendomskunnskap dersom de foresatte og eleven selv krever det.
1969Grunnskolelova · Loven fastsetter målet for kristendomsundervisningen etter den evangelisk-lutherske «truvedkjenninga»; samfunnsfag skal gi oversikt over andre religioner og livssyn. § 7 nr. 3KildeMålet for opplæringa i kristendomskunnskap blir fastsett slik at elevane skal ha kjennskap til hovudinnhaldet i bibelsoga, til dei viktigaste hende i kyrkjesoga og til den kristne barnelærdommen etter den evangelisk-lutherske truvedkjenninga.Slik lød § 7 nr. 3 i 1975 · 1996 · 1997
13.6.1975 «Truvedkjenninga» erstattes med «læra» i kristendomsmålet.I nr. 4 andre lekken skal siste ordet vere «læra» i staden for «truvedkjenninga».Kilde
28.6.1996 Kristendomsfaget erstattes av kristendomskunnskap med religions- og livssynsorientering (KRL).gje grundig kjennskap til Bibelen og kristendommen som kulturarv og evangelisk-luthersk truKilde
19.6.1997 KRL blir et ordinært skolefag, og undervisningen skal ikke være forkynnende.Kristendomskunnskap med religions- og livssynsorientering er eit ordinært skolefag. Undervisninga i faget skal ikkje vere forkynnande.Kilde
1974Lov om videregående opplæring · Elever som er medlemmer av ikke-kristne trossamfunn, kan søke om helt eller delvis fritak fra religionsundervisningen. § 5KildeElever som er medlemmer av ikke-kristne religiøse samfunn, kan etter søknad bli helt eller delvis fritatt for undervisningen i religion.
13.6.1975Grunnskolelova · endret: Integreringsendring: rett til opplæring etter evner, og spesialundervisning erstatter hjelpeundervisning og særskilt undervisning i mønsterplanen. §§ 2, 7, 8, 39, 40Kilde
28.6.1996Grunnskolelova · endret: Faget kristendomskunnskap med religions- og livssynsorientering (KRL) opprettes i loven, med formål, og erstatter kristendomskunnskap og livssynskunnskap. §§ 4, 5, 7, 18, 40, 40 aKilde
19.6.1997Grunnskolelova · endret: KRL blir et ordinært, ikke-forkynnende fag med rett til delvis fritak etter skriftlig melding; biskopens tilsynsrett fjernes. §§ 5, 7, 13, 41, 42 cKilde
1998Opplæringslova 1998 · KRL er et ordinært skolefag som normalt samler alle elever og skal gi grundig kjennskap til Bibelen og kristendommen, men undervisningen skal ikke være forkynnende; formålet nevner fortsatt kristen og moralsk oppdragelse. §§ 1-2, 2-4KildeKristendomskunnskap med religions- og livssynsorientering er eit ordinært skolefag som normalt skal samle alle elevar. Undervisninga i faget skal ikkje vere forkynnande.Slik lød paragrafene i 2005 · 2008 · 2008
17.6.2005 Målene for faget skrives om, og fritaksregelen flyttes til en egen paragraf (§ 2-3 a); faget skal normalt samle alle elever.Kristendoms-, religions- og livssynskunnskap er eit ordinært skolefag som normalt skal samle alle elevar.Kilde
27.6.2008 Etter Folgerø-dommen skal undervisningen presentere religioner og livssyn på en objektiv, kritisk og pluralistisk måte (RLE).Undervisninga i religion, livssyn og etikk skal presentere ulike verdsreligionar og livssyn på ein objektiv, kritisk og pluralistisk måte.Kilde
19.12.2008 Ny formålsparagraf: opplæringen bygger på grunnleggende verdier i kristen og humanistisk arv og tradisjon; «kristen og moralsk oppseding» går ut.Opplæringa skal byggje på grunnleggjande verdiar i kristen og humanistisk arv og tradisjonKilde
17.6.2005Opplæringslova 1998 · endret: Formålet med KRL skrives om etter FN-komiteens kritikk, og fritaksretten flyttes til ny § 2-3 a. § 2-3 a, §§ 2-4, 2-12Kilde
27.6.2008Opplæringslova 1998 · endret: Etter dommen i Folgerø mot Norge heter faget religion, livssyn og etikk (RLE) og skal formidles objektivt, kritisk og pluralistisk. §§ 2-3, 2-3 a, 2-4Kilde
19.12.2008Opplæringslova 1998 · endret: Ny felles formålsparagraf for skole og lærlingopplæring uten ordene «kristen og moralsk oppseding»; gjelder fra 1. januar 2009. §§ 1-1, 1-2Kilde
2023Opplæringslova 2023 · Religionsfaget nevnes ikke ved navn; opplæringen om kristendom, andre religioner, livssyn og etikk skal samle alle elever og presenteres objektivt, kritisk og pluralistisk, og ingen opplæring skal være forkynnende. §§ 14-5, 14-6, 14-7KildeOpplæringa om emna kristendom, andre religionar, livssyn og etikk skal samle alle elevar, og medverke til auka forståing, respekt og evne til dialog mellom menneske med ulikt syn på trudoms- og livssynsspørsmål. Emna skal presenterast på ein objektiv, kritisk og pluralistisk måte.