Læreplanatlas

Fag og timer

  1. 1739Skoleforordningen · Ungdommen skal undervises i kristendom, lesing, skriving og regning; der det ikke er skolehus, skal omgangsskolen gi hele sognets ungdom minst tre måneders undervisning i året. §§ 1, 9 Kildepligtige, efter Bispens Anordning og Præstens Anviisning, under deres Embedes Fortabelse, Sommer og Vinter at holde ordentlig Dansk Skole, og at underviise Ungdommen flittig i deres Christendom, Læsen, Skriven og Reignen
  2. 1827Almueskoleloven for landet 1827 · Alle skoler, faste og omgangsskoler, underviser i lesing med forstandsøvelser, religion og bibelhistorie, sang, skriving og regning; omgangsskolen holdes minst tre (eller to) måneder i året. §§ 7, 14 KildeSaavel i de faste Skoler, som i Omgangsskolerne, undervises overalt a) i Læsning, forenet med Forstandsøvelser, b) i Religion og Bibelhistorie, efter de anordnede Lærebøger, c) i Sang, efter Psalmebogen, d) i Skrivning og Regning.
  3. 1848Almueskoleloven for kjøpstedene · Byens almueskoler underviser i lesing med forstandsøvelser, religion og bibelhistorie, sang, skriving og regning; der det går an også rettskriving, stiløvelser, håndarbeid for jenter og gymnastikk for gutter; skolen holdes seks timer daglig, og hvert barn skal ha minst to skoledager i uka. §§ 2, 4 KildeUndervisningsgjenstandene i enhver Skole ere: a) Læsning og Forstandsøvelser; b) Religion og Bibelhistorie efter de anordnede Lærebøger samt Bibellæsning og tildels Udenadslæren af Psalmer; c) Sang; d) Skrivning, Skriftlæsning og Regning.
  4. 1860Almueskoleloven for landet 1860 · Kretsskolen underviser i lesing, kristendom, utvalgte stykker av leseboken om geografi, naturkunnskap og historie, sang, skriving og regning, i tolv uker i året (ni per avdeling); den høyere almueskolen kan legge til morsmål, geografi, historie, naturkunnskap, tegning og landmåling. §§ 5, 6, 36 KildeUnderviisningsgjenstandene i Kredsskolerne ere: a. Læsning, b. Christendomskundskab, c. Udvalgte Stykker af Læsebogen, fornemmelig saadanne, der angaae Jordbeskrivelse, Naturkundskab og Historie, d. Sang, e. Skrivning, f. Regning.
  5. 1869Loven om høiere almendannelse · Middelskolen har religion, morsmål, historie, geografi, regning, skriving, tysk, naturkunnskap, tegning og geometri, med valg mellom latin- og engelsklinje fra fjerde skoleår; latingymnaset og realgymnaset har hver sin fagliste. §§ 9, 11 KildeI Middelskolen skal der meddeles Undervisning i følgende Fag: Religion, Modersmaal, Historie, Geografi, Regning, Skrivning. Tydsk fra 1ste Skoleaars andet Halvaar. Naturkundskab og Tegning fra andet Skoleaar.
  6. 1889Byfolkeskoleloven · Byskolen har tre avdelinger; første avdeling har kristendom, norsk, historie, geografi, regning, skriving, sang, kroppsøving og håndarbeid; annen avdeling legger til håndarbeid for begge kjønn, naturkunnskap, romlære og tegning. § 4 KildeI første Afdeling: Kristendomskundskab, Norsk, Historie, Jordbeskrivelse, Regning, Skrivning, Sang, Legemsøvelser samt Haandarbeide ... I anden Afdeling: De for første Afdeling bestemte Undervisningsgjenstande, Haandarbeide saavel for Piger som Gutter, samt Naturkundskab, Rumlære og Tegning.
  7. 1889Landsfolkeskoleloven · Småskolen har kristendom, norsk, regning, skriving og sang; annen avdeling legger til geografi, historie med samfunnskunnskap og naturkunnskap med helselære; håndarbeid, kroppsøving og tegning der forholdene tillater; hver klasse har 12 skoleuker i året. §§ 5, 6 KildeI første Afdeling: Kristendomskundskab, Norsk, Regning, Skrivning og Sang. ... I anden Afdeling: De for første Afdeling bestemte Undervisningsgjenstande, Jordbeskrivelse, Historie, heri inbefattet Kjendskab til vor borgerlige Samfundsordning, samt Naturkundskab med Grundtræk af Sundhedslæren.
    Slik lød paragrafene i 1896 · 1909
    1. 9.5.1896 Der skolen er delt i klasser, skal det undervises i minst ett av fagene håndarbeid, tegning og kroppsøving.Derhos skal der, hvor Skolen er delt i Klasser, gives Undervisning i mindst et af Fagene: Haandarbeide, Tegning og Legemsøvelser Kilde
    2. 18.9.1909 Gutter i annen avdeling skal ha kroppsøving der klassen har minst 15 skoleuker i året.I klasser i anden avdeling med mindst 15 ukers aarlig undervisning for hver klasse skal dog guttene gives undervisning i legemsøvelser. Kilde
  8. 21.7.1894Landsfolkeskoleloven · endret: Endring i folkeskoleloven på landet: minst ett av håndarbeid, tegning og legemsøvelser blir obligatorisk i delte skoler, og retten til skolegang presiseres. §§ 5, 6, 10, 38, 45, 58 Kilde
  9. 1896Loven om høiere almenskoler 1896 · Middelskolen har religion, norsk, tysk, engelsk, historie, geografi, naturkunnskap, regning og matematikk, skriving, tegning, sløyd, kroppsøving og sang; gymnaset legger til fransk, men ikke latin og gresk, som bare kan beholdes ved enkelte gymnas med Stortingets samtykke. §§ 5, 6, 10 KildeI Middelskolen skal der undervises i følgende Fag: Religion, Norsk, Tysk, Engelsk, Historie, Geografi, Naturkundskab, Regning og Matematik, Skrivning, Tegning, Haandgjerning, Legemsøvelser og Sang.
  10. 9.5.1896Byfolkeskoleloven · endret: Ny § 4 fastsetter fagene i bymessig folkeskole, med kristendom, norsk, historie, geografi, regning, skriving og sang. § 4 Kilde
  11. 9.5.1896Landsfolkeskoleloven · endret: Ny § 6 fastsetter fagene i landsfolkeskolen, med kristendom, norsk, regning, skriving og sang i første avdeling. § 6 Kilde
  12. 18.9.1909Landsfolkeskoleloven · endret: I klasser i annen avdeling med minst 15 ukers undervisning i året skal guttene ha undervisning i legemsøvelser. §§ 6, 20, 28 Kilde
  13. 25.7.1910Loven om høiere almenskoler 1896 · endret: Flere fagmål i gymnaset endres, blant annet norsk med dobbelt utvalg av gammelnorsk på den språklig-historiske linjen og tilvalg i differensialregning i matematikk. § 9 Kilde
  14. 26.6.1914Loven om høiere almenskoler 1896 · endret: Det opprettes et fireårig landsgymnas som bygger direkte på landsfolkeskolen, uten å hvile på middelskolen. §§ 2, 3 Kilde
  15. 13.8.1915Landsfolkeskoleloven · endret: Bred revisjon av landloven: formål, skoleuker, fortsettelsesskole og innholdet i skoleplanen, som skolestyret utarbeider. §§ 1, 5, 8, 9, 12, 50 Kilde
  16. 14.12.1917Byfolkeskoleloven · endret: Loven om folkeskolen i kjøpstedene revideres med nye regler om lesetid og målform. §§ 3, 9, 14, 17, 19, 25, 27, 28, 29, 31, 33, 35, 37, 40, 64 Kilde
  17. 10.7.1926Byfolkeskoleloven · endret: Lesetiden i første avdeling i bymessig folkeskole endres til 24 timer i uka, som kommunen kan sette ned til 18. §§ 3, 14, 30 Kilde
  18. 15.3.1927Landsfolkeskoleloven · endret: Lønn og stillinger for lærere endres, og ukentlig lesetid i bymessig folkeskole berøres. §§ 3, 14 Kilde
  19. 1936Folkeskolelovene 1936 · Småskolen har kristendom, norsk, regning, skriving, sang og hjembygdkunnskap med tegning og daglig kroppsøving; storskolen legger til geografi, historie med samfunnslære og fredsarbeid, naturkunnskap med helselære og håndarbeid; et fremmedspråk kan tilbys. § 6 KildeI småskulen: Kristendomskunnskap, norsk, rekning, skriving, song og heimbygdkunnskap med teikning. Kvar dag skal nokre stunder nyttast til kroppsøving.
  20. 9.3.1945Loven om høgre almenskoler 1935 · endret: Overgangsregler for frigjøringen lar skoledistrikter og skoletid endres midlertidig og gir fritak fra skolelovene. Kilde
  21. 9.3.1945Folkeskolelovene 1936 · endret: Overgangsregler for frigjøringen lar skoledistrikter og skoletid endres midlertidig og gir fritak fra skolelovene. Kilde
  22. 1946Framhaldsskulelova · Lengre kurs har arbeidsopplæring med arbeidskunnskap, norsk, regning med bokføring, samfunnslære og helselære; minst en fjerdedel og høyst tre fjerdedeler av timene går til arbeidsopplæring. §§ 4, 5 KildeI framhaldsskular med ei opplæringstid på 648 timar eller meir skal elevane få opplæring i desse emne (pliktige læreemne) : Praktisk arbeid (arbeidsopplæring) med arbeidskunnskap, norsk, rekning med bokføring, samfunnslære og helselære.
  23. 1957Handelsgymnasloven · Handelsgymnaset har et treårig økonomisk gymnas som gir økonomisk fagkunnskap og høyere allmennutdanning som grunnlag for universitetsstudier. § 1 KildeHandelsgymnasium skal ha 3-årig økonomisk gymnasium. Dette skal gi økonomisk fagkunnskap og høgre almenutdanning som kan gi grunnlag for studier ved universitet og høgskole.
  24. 1959Folkeskolelova 1959 · Skolen underviser i norsk, regning, kristendom, skriving, tegning, hjemstadlære, historie, samfunnslære og samtidskunnskap, geografi, naturfag med helse- og forplantningslære, heimkunnskap, sang og musikk, håndarbeid og kroppsøving, med minst 570–684 timer i året; i niårig enhetsskole følger fagkretsen forsøksloven. §§ 5, 6 KildeDet skal gjevast undervisning i desse faga: norsk, rekning, kristendomskunnskap, skriving, teikning, heimstadlære, historie, samfunnslære og samtidskunnskap, geografi, naturfag med helselære og forplantingslære, heimkunnskap, song og musikk, handarbeid og kroppsøving.
  25. 1964Gymnasloven 1964 · Realskolen og gymnaset har kristendom, norsk med dansk og svensk, fremmedspråk, historie, geografi, samfunnskunnskap, naturfag, matematikk, estetiske fag og kroppsøving; departementet fastsetter fagkombinasjonene etter melding til Stortinget. § 5 KildeI realskole og gymnas omfatter undervisningen kristendomskunnskap, norsk (med dansk og svensk), fremmedspråk, historie, geografi, samfunnskunnskap, naturfag, matematiske fag, estetiske fag og kroppsøving.
  26. 1969Grunnskolelova · Læreplanen skal normalt omfatte kristendomskunnskap, norsk, matematikk, fremmedspråk, kroppsøving, kunnskap om hjemmet, samfunnet og naturen, og estetisk, praktisk og sosial opplæring; på ungdomstrinnet kan noe av tiden gå til valgfag. § 7 nr. 1–2 KildeLæreplanen skal til vanleg femne om kristendomskunnskap, norsk, matematikk, framandspråk, kroppsøving, kunnskap om heimen, samfunnet, naturen og om opplæring estetisk, praktisk og sosialt.
  27. 13.6.1975Grunnskolelova · endret: Integreringsendring: rett til opplæring etter evner, og spesialundervisning erstatter hjelpeundervisning og særskilt undervisning i mønsterplanen. §§ 2, 7, 8, 39, 40 Kilde
  28. 18.12.1987Grunnskolelova · endret: Fag- og timefordelingen i mønsterplanen blir bindende, men inntil fem uketimer på barnesteget kan brukes lokalt til å styrke fag. §§ 7, 8, 40 Kilde
  29. 9.9.1994Grunnskolelova · endret: Obligatorisk opplæring blir ti år med skolestart i det året barnet fyller seks; endringen gjelder fra 1. juli 1997. §§ 2, 6, 13 Kilde
  30. 28.6.1996Grunnskolelova · endret: Faget kristendomskunnskap med religions- og livssynsorientering (KRL) opprettes i loven, med formål, og erstatter kristendomskunnskap og livssynskunnskap. §§ 4, 5, 7, 18, 40, 40 a Kilde
  31. 1998Opplæringslova 1998 · Grunnskolen skal omfatte kristendomskunnskap med religions- og livssynsorientering, norsk, matematikk, fremmedspråk, kroppsøving, kunnskap om hjemmet, samfunnet og naturen, og estetisk, praktisk og sosial opplæring. § 2-3 KildeGrunnskoleopplæringa skal omfatte kristendomskunnskap med religions- og livssynsorientering, norsk, matematikk, framandspråk, kroppsøving, kunnskap om heimen, samfunnet og naturen, og estetisk, praktisk og sosial opplæring.
  32. 17.6.2005Opplæringslova 1998 · endret: Kunnskapsløftet: grunnskolen deles i barnetrinn (1-7) og ungdomstrinn (8-10), og departementet gir forskrifter om fag, mål og omfang i læreplanene. §§ 2-3, 3-4, 2-5, 2-7, 6-2, 6-3, 9-4 Kilde
  33. 2023Opplæringslova 2023 · Fagene står ikke lenger i loven; departementet fastsetter timetallet og fordelingen på fag og trinn, og kommunen kan flytte inntil ti prosent av timene i hvert fag. § 1-6 KildeDepartementet gir forskrift om kor mange timar med opplæring elevar i grunnskolen skal ha, kor mange timar som skal brukast til kvart fag, og korleis timane skal delast mellom trinna.