Læreplanatlas

Hvem fastsetter læreplanen?

  1. 1739Skoleforordningen · Klokkerne skal holde skole etter biskopens anordning og prestens anvisning, og skoleholderne følger den instruksen Kongen gir dem. § 1 Kildepligtige, efter Bispens Anordning og Præstens Anviisning, under deres Embedes Fortabelse, Sommer og Vinter at holde ordentlig Dansk Skole, og at underviise Ungdommen flittig i deres Christendom, Læsen, Skriven og Reignen
  2. 1827Almueskoleloven for landet 1827 · Hver biskop utarbeider, etter å ha hørt prestene, en plan for undervisningen og disiplinen i alle skolene i stiftet, med en instruks for lærerne; planen sendes regjeringen til godkjenning. § 26 Kildeskulle Biskopperne, hver for sit Stift, efterat have indhentet vedkommende Præsters Betænkninger, udkaste en Plan, hvorefter Underviisningen og Disciplinen i alle Skoler i ethvert af Stiftets Amter skal indrettes
  3. 1848Almueskoleloven for kjøpstedene · Biskopen utferdiger, etter forslag fra skolekommisjonen, en instruks for lærerne i hver by og fører tilsynet med undervisningen. §§ 29, 30 KildeFor enhver Kjøbstads Skolelærere skal der af Biskoppen efter Forslag af vedkommende Skolecommission udfærdiges en paa denne Lov bygget Instrux.
  4. 1860Almueskoleloven for landet 1860 · Stiftsdireksjonen utferdiger en instruks for almueskolene i hvert prosti, etter forslag fra prosten og etter å ha hørt skolekommisjonene; hver høyere almueskole får en egen plan som stiftsdireksjonen godkjenner. §§ 38, 77 KildeFor ethvert Provsties Almueskoler skal der af Stiftsdirectionen efter Forslag af vedkommende Provst, og efterat vedkommende Skolecommissioner ere hørte, udfærdiges en paa denne Lov bygget Instrux.
  5. 1869Loven om høiere almendannelse · Loven selv fastsetter fagene og målet for hvert fag i middelskolen og gymnasene; skolerådet skal høres før endringer i undervisningsplanen og innføring av nye lærebøker. §§ 9–15, 47 KildeSom Maal for Undervisningen i de forskjellige Fag i Middelskolen fastsættes:
  6. 1889Byfolkeskoleloven · Skolestyret i byen utarbeider skoleplanen med fag, mål, undervisningsplan og timefordeling; overtilsynet skal få uttale seg før den settes i kraft. §§ 13, 43 KildeSkolestyret udarbeider den i § 13 omhandlede Skoleplan med Undervisningsplan og Timefordelingstabel. Inden nogen af disse Planer sættes i Kraft, skal Overtilsynet have havt Anledning til derom at ytre sig.
  7. 1889Landsfolkeskoleloven · Skolestyret i hvert herred vedtar en skoleplan med fag, mål, undervisningsplan og timefordeling; overtilsynet skal få uttale seg før planen settes i kraft. §§ 12, 50 KildeDe nærmere Forskrifter om Ordningen af et Herreds Folkeskoler ... optages i Skoleplanen (§ 50), deriblandt Bestemmelser om: ... Skolens Fag og Maalet for Undervisningen i hvert af disse med Undervisningsplan og Timefordelingstabel.
    Slik lød paragrafene i 1915
    1. 13.8.1915 Tilleggsloven av 1915 skriver om §§ 12 og 50: skolestyret utarbeider fortsatt skoleplanen med undervisningsplan og timefordelingstabell.Skolestyret utarbeider den i § 12 omhandlede skoleplan med undervisningsplan og timefordelingstabell. Kilde
  8. 1896Loven om høiere almenskoler 1896 · Overstyret (departementet) gir de nærmere bestemmelsene om undervisningen i middelskolen og gymnaset i en undervisningsplan; fag og mål for hvert fag står i loven. §§ 8, 9, 11 KildeDe nærmere Bestemmelser om Undervisningen i Middelskolen og Gymnasiet gives af Overstyret i en Undervisningsplan.
  9. 13.8.1915Landsfolkeskoleloven · endret: Bred revisjon av landloven: formål, skoleuker, fortsettelsesskole og innholdet i skoleplanen, som skolestyret utarbeider. §§ 1, 5, 8, 9, 12, 50 Kilde
  10. 1935Loven om høgre almenskoler 1935 · Målene for de enkelte fagene står ikke lenger i loven, slik de gjorde i 1896-loven, men fastsettes i reglement og undervisningsplaner. ifølge Sirevåg 1988 og undervisningsplanene for de høgre almenskoler (1950) Kilde
  11. 1936Folkeskolelovene 1936 · Departementet setter opp en mønsterplan (i byskoleloven: normalplan) med læreplaner og timetallslister, og minstekravene i den er bindende for alle skoler; skolestyret fastsetter skoleplanen innenfor den. §§ 9 c, 47 KildeVedkomande departement skal setja upp ein mønsterplan med læreplanar og timetalslister. I denne mønsterplanen skal det vera fastsett minstekrav, som er bindande for alle skular.
  12. 18.6.1942Folkeskolelovene 1936 · endret: NS omskriver styringen av folkeskolen etter førerprinsippet; skolestyret utnevnes, og departementet avgjør målform og lesebøker. § 41 ff., §§ 63-64, § 66 Kilde
  13. 1946Framhaldsskulelova · Skolestyret fastsetter skoleplan og fag- og timefordeling for framhaldsskolen, godkjent av overtilsynet. § 5 KildeSkulestyret fastset skuleplan og fag- og timebyteplan med godkjenning frå overtilsynet.
  14. 1954Forsøksloven · Kongen kan tillate forsøk som avviker fra reglene i skolelovene når de er pedagogisk godt begrunnet; Forsøksrådet legger fram eller vurderer planen for forsøksundervisningen før departementet avgjør. §§ 1, 4 Kildeskal det etter avgjerd av Kongen vera høve til, som forsøk, å gjera avvik frå reglane i vedkomande skolelover, når slike forsøk er pedagogisk vel underbygde, og når dei er av interesse for skolen.
  15. 1957Handelsgymnasloven · Overstyret (departementet) fastsetter undervisningsplanene for handelsgymnas og yrkesskoler for handel og kontor og godkjenner lærebøkene. § 3 KildeOverstyret fastsetter undervisningsplaner for de skoler og kurs som er nevnt i §§ 1 og 2, og godkjenner de lærebøker som skal brukes.
  16. 1959Folkeskolelova 1959 · Departementet setter opp en normalplan med mål, fagkrets og undervisningsplaner med time- og fagfordeling og bindende minstekrav; skolestyret lager lokale undervisningsplaner innenfor den, godkjent av skoledirektøren. § 7 nr. 1, 3 KildeDepartementet set opp ein normalplan, som skal innehalda ei nærare utforming av dei mål som er sette for skolen, fagkrins og undervisningsplanar med time- og fagbyte.
  17. 1964Gymnasloven 1964 · Departementet fastsetter mål og omfang for fagene og, etter råd fra Gymnasrådet, undervisningsplaner og fag- og timefordeling. § 7 KildeDepartementet gir bestemmelser om omfanget og målet for undervisningen i de enkelte fag. Undervisningsplaner og fag- og timefordelingsplaner fastsettes av departementet etter tilråding fra Gymnasrådet.
  18. 1969Grunnskolelova · Departementet fastsetter, etter råd fra sakkyndige, en mønsterplan med mål, fag- og timefordeling og undervisningsplaner for alle fag og trinn; timefordelingen er bindende, men skolestyret kan bruke inntil seks uketimer på barnetrinnet til å styrke enkeltfag. § 7 nr. 3–4 KildeDepartementet fastset, etter at sakkunnige råd har gjeve tilråding, ein mønsterplan som skal gje ei nærmare utforming av dei mål som er sette for skolen, fag- og timebyteplanar og undervisningsplanar for alle fag og klassesteg
    Slik lød § 7 nr. 3–4 i 1987
    1. 18.12.1987 Skolestyret kan bruke inntil fem uketimer av minstetimetallet på barnetrinnet til å styrke enkeltfag.på barnesteget kan opp til 5 veketimar av minstetimetalet nyttast til å styrkje einskilde fag etter vedtak av skolestyret Kilde
  19. 1974Lov om videregående opplæring · Departementet fastsetter fagkretsen for kursene og veiledende fagplaner med mål og hovedmomenter; avvik fra fagkretsen krever departementets tillatelse og samtykke fra fylkesskolestyret. § 5 KildeDepartementet fastsetter fagkretsen for de kurs som blir satt i gang i henhold til § 3 nr. 1 og 2, og veiledende fagplaner som bl.a. angir målet med og hovedmomentene i undervisningen.
    Slik lød § 5 i 1993
    1. 28.5.1993 Reform 94: departementet fastsetter en generell læreplan med overordnede mål og læreplaner for de enkelte fag.Departementet fastsetter i en generell læreplan de overordnede mål for opplæringen og læreplaner for de enkelte fag Kilde
  20. 18.12.1987Grunnskolelova · endret: Fag- og timefordelingen i mønsterplanen blir bindende, men inntil fem uketimer på barnesteget kan brukes lokalt til å styrke fag. §§ 7, 8, 40 Kilde
  21. 1998Opplæringslova 1998 · Departementet fastsetter læreplanene som forskrifter: fag- og timefordeling, arbeidsmåter, kunnskapsmål og hovedmomenter for grunnskolen, og kurstilbud og læreplaner for videregående opplæring. §§ 2-3, 3-4 KildeDepartementet gir forskrifter om fag- og timefordeling sentrale arbeidsmåtar og kunnskaps- og ferdighetsmål og hovudmoment i opplæringa i dei einskilde faga, knytta til hovudstega i grunnskolen (læreplanar).
    Slik lød paragrafene i 2005
    1. 17.6.2005 Målene for faget skrives om, og fritaksregelen flyttes til en egen paragraf (§ 2-3 a); faget skal normalt samle alle elever.Departementet gir forskrifter om fag, om mål for opplæringa, om omfanget av opplæringa i faga og om gjennomføringa av opplæringa. Kilde
  22. 17.6.2005Opplæringslova 1998 · endret: Kunnskapsløftet: grunnskolen deles i barnetrinn (1-7) og ungdomstrinn (8-10), og departementet gir forskrifter om fag, mål og omfang i læreplanene. §§ 2-3, 3-4, 2-5, 2-7, 6-2, 6-3, 9-4 Kilde
  23. 2023Opplæringslova 2023 · Kongen fastsetter overordnede mål og prinsipper for opplæringen (overordnet del), og departementet fastsetter læreplanene i fag som forskrift. § 1-4 KildeKongen gir forskrift om overordna mål og prinsipp for opplæringa. Departementet gir forskrift om læreplanar i fag.