Litteratur

III. Det mundtlige foredrag.

Literaturlæsning i det almindelige bokmaal og i landsmaal som i 2den klasse.

III. Det mundtlige foredrag.

Der lægges vegt paa rigtig og uttryksfuld læsning, og der omsættes til det almindelige bokmaal hvor det er nødvendig for en sikker forstaaelse av ord og ordforbindelser, og for at illustrere hvorledes den samme tanke kræver en forskjellig uttryksmaate i de to sprogformer.

III. Det mundtlige foredrag.

a. Det almindelige bokmaal: Der læses et utvalg av poesi og prosa av den nyere literatur fra Wergeland av, dels mere indgaaende, dels mere kursorisk, i regelmæssig 2 timer uken.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Hvorledes et literaturarbeide skal behandles forat det skal bære den rette frugt for elevenes dannelse, kan ikke foreskrives i det enkelte.

III. Det mundtlige foredrag.

Desuten læses mere kursorisk et utvalg av skjønliteratur, av ræsonnerende prosa, og i tilfælde av fremmed literatur i oversættelse.

III. Det mundtlige foredrag.

b. Landsmaal: Der læses et utvalg av landsmaalsliteratur (poesi og prosa av forfattere som væsentlig benytter Aasens normalform).

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Dennes opgave er da først og fremst at klarlægge den grundtanke eller grundstemning som er den bærende i verket, og at forfølge denne i dens utfoldelse i det enkelte.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Mindre vigtige scener eller avsnit kan elevene læse paa egen haand og saa siden paa skolen kort referere indholdet.

I. Literaturlæsning.

Enkelte av disse, som i omfang er ret store, bør læses i passende forkortning.

III. Det mundtlige foredrag.

c. Oldnorsk. I omtrent 20 timer i 2det halvaar læses av en bok som Nygaards »Oldnorsk læsebok for begyndere« omtr. 30 sider efter den plan som er angit i denne boks forord.

III. Det mundtlige foredrag.

Der læses et utvalg av poesi og prosa, som vælges i overensstemmelse med de under A. I. 1 opstillede bestemmelser, og som blir at lægge op til artium.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Dramaer bør ved første gjennemgaaelse ikke læses med fordelte roller.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Større dramaer og andre større verker bør i regelen ikke læses i sin helhet i klassen.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Her maa læreren faa følge de veier han efter personlige anlæg, studier og erfaring finder at være de bedste.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Av den literatur som læses i gymnasiet, vil der altid være endel — baade poesi og prosa — som ikke trænger en mere indgaaende forklaring eller fortolkning.

I. Literaturlæsning.

Utvalget hentes fortrinsvis fra den nyere norske literatur.

III. Oldnorsk.

Oldnorsk læses i 2det halvaar av 2den klasse og i 3dje klasse.

III. Oldnorsk.

Den bør derfor utfyldes med gode oversættelser paa bokmaal eller paa landsmaal (brudstykker av sagaer og av Kongespeilet; nogen digte av den Ældre Edda).

IV. Literaturhistorie.

Av landsmaal og bygdemaal: Et utvalg av poesi og prosa av fremtrædende forfattere (Aasen, Vinje, Garborg og andre forfattere som bruker væsentlig samme sprogform) samt et par folkeviser, i alt mindst 70 sider almindelig oktav.

I. Literaturlæsning.

Dette kan ske ved at man inden hver av de to grupper vælger enten et hovedverk eller at man gjør et i omfang hertil svarende utvalg av en enkelt forfatter eller av flere forfattere fra samme periode.

I. Literaturlæsning.

… Brand, De Unges Forbund, Samfundets Støtter. Bjørnson: Synnøve Solbakken, Sigurd Slembe, Maria Stuart, Arnljot Gelline, En Fallit. Lie: Den Fremsynte, Gaa Paa, Familjen paa Gilje. Kristian Elster: Solskyer. Kielland: Skipper Worse. Enkelte av disse, som i omfang er ret store, bør læses i passende forkortning. Utelatelserne maa dog ikke være saa indgripende at helhetsindtrykket derved gaar tapt. Hvad man saaledes …

I. Literaturlæsning.

Enkelte av disse, som i omfang er ret store, bør læses i passende forkortning.

IV. Literaturhistorie.

2. Et utvalg av digte og prosastykker, tilsammen omtrent 50 sider, som fortrinsvis vælges inden en av de to andre eller inden begge de andre perioder.

IV. Literaturhistorie.

… med et tilsvarende verk eller utvalg hentet fra landsmaalets literatur. c. Av oldnorsk: Et utvalg svarende til 35—40 sider i Nygaards »Utvalg av den norrøne literatur« (3 sider av Nygaards »Oldnorsk læsebok for begyndere« regnes like med 2 sider i utvalget). For den sproglig-historiske linje mindst det dobbelte. Desuten skal en kort oversigt over vort sprogs historiske utvikling være gjennemgaat.

I. Literaturlæsning.

4. Den nyere virkelighedsskildring: Camilla Collett, Ibsen, Bjørnson, Lie, Kristian Elster, Kielland.

IV. Literaturhistorie.

Av oldnorsk: Et utvalg svarende til 35—40 sider i Nygaards »Utvalg av den norrøne literatur« (3 sider av Nygaards »Oldnorsk læsebok for begyndere« regnes like med 2 sider i utvalget).

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Man kan i pensum opta et større arbeide (i utdrag) som f. eks. Vinjes »Storegut«, »Ferdaminni«, Garborgs »Haugtussa«, »Kolbotnbrev«, eller samle læsningen om en enkelt forfatter, men det vil vistnok vise sig heldigst at

III. Det mundtlige foredrag.

Desuten læses mere kursorisk et utvalg av skjønliteratur, av ræsonnerende prosa, og i tilfælde av fremmed literatur i oversættelse.

I. Literaturlæsning.

Ibsen: Kongsemnerne, Brand, De Unges Forbund, Samfundets Støtter.

I. Literaturlæsning.

Væsentlig kommer man da til at beskjæftige sig med den saakaldte skjønliteratur, men utvalget maa ogsaa medta prøver av anden prosa som tjener til at belyse sider av kulturlivet der ikke direkte gir sig tilkjende i skjønliteraturen, men som ved indhold og form har betydning for elevenes almindelige dannelse.

I. Literaturlæsning.

Ogsaa fremmed literatur, saaledes det 19de aarhundredes danske og svenske forfattere, græsk og latinsk literatur i oversættelse, bør læses i den utstrækning tiden tillater, men tages ikke med i det statariske pensum.

III. Lokalforvaltningen.

Læreren har frihet i valg av stof, alt efter sine studier og anlæg.

IV. Literaturhistorie.

1. To større verker av skjønliteraturen, som vælges inden to av de i I. 1 opstillede literaturperioder.

III. Det mundtlige foredrag.

a. Det almindelige bokmaal. Der læses et utvalg av poesi og prosa, som vælges i overensstemmelse med de under A. I. 1 opstillede bestemmelser, og som blir at lægge op til artium.

I. Literaturlæsning.

Ogsaa værdifulde digte som er læst i middelskolen, bør tages op igjen i gymnasiet, og ved ny gjennemgaaelse vil man her kunne gi elevene en dypere forstaaelse av digtenes tankeindhold og en større glæde av deres kunstneriske form.

III. Det mundtlige foredrag.

b. Landsmaal: Der læses et utvalg av landsmaalsliteratur (poesi og prosa av forfattere som væsentlig benytter Aasens normalform).

I. Literaturlæsning.

Av større verker som passende kan læses, kan eksempelvis nævnes: Holberg: Erasmus Montanus, Jeppe paa Bjerget, Jacob von Tyboe. Wergeland: Jan van Huysums Blomsterstykke, Jødinden, Den Engelske Lods.

Paa den sproglig-historiske linje skal være gjennemgaat et mindst dobbelt saa stort utvalg av den oldnorske literatur som reallinjens.

I. Literaturlæsning.

Bjørnson: Synnøve Solbakken, Sigurd Slembe, Maria Stuart, Arnljot Gelline, En Fallit.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Meget av den literatur som læses, er imidlertid ikke alene aandsverker med almengyldig indhold og værdi, men har ogsaa en historisk side, er tidsverker, med præg av en bestemt periodes aand og sprog, undertiden endog sprunget frem av en bestemt historisk situation eller spillende hen paa bestemte historiske forhold, som tilfældet f. eks. er med meget av Wergelands digtning.

IV. Literaturhistorie.

Dette gjælder ogsaa i tilfælde den danske og den svenske literatur i det 19de aarhundrede.

III. Det mundtlige foredrag.

Literaturhistorie. Biografiske og literære oplysninger om de forfattere som læses.

IV. Literaturhistorie.

Denne sættes i nær forbindelse med literaturlæsningen saavel i oldnorsk som i bokmaal og landsmaal.

III. Det mundtlige foredrag.

Biografiske og literære oplysninger om de forfattere som læses.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Meget av den literatur som læses, er imidlertid ikke alene aandsverker med almengyldig indhold og værdi, men har ogsaa en historisk side, er tidsverker, med præg av en bestemt periodes aand og sprog, undertiden endog sprunget frem av en bestemt historisk situation eller spillende hen paa bestemte historiske forhold, som tilfældet f. eks. er med meget av Wergelands digtning.

IV. Literaturhistorie.

Dette gjælder ogsaa i tilfælde den danske og den svenske literatur i det 19de aarhundrede.

III. Det mundtlige foredrag.

Biografiske og literære oplysninger om de forfattere som læses.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

En virkelig forstaaelse vil i mange tilfælde ikke kunne vindes uten en ret indgaaende tilrettelæggelse av den almindelige historiske bakgrund eller av de særegne tidsom-

III. Oldnorsk.

Den bør derfor utfyldes med gode oversættelser paa bokmaal eller paa landsmaal (brudstykker av sagaer og av Kongespeilet; nogen digte av den Ældre Edda).

Paa den sproglig-historiske linje skal være gjennemgaat et mindst dobbelt saa stort utvalg av den oldnorske literatur som reallinjens.