Læreplanatlas

Grammatikkundervisning emne

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1877Undervisningsplan for Kristiania stift (1877)

SKOLEHISTORISKE AKTSTYKKER

Man maa dog her vogte sig for at meddele for mange grammatiske Enkeltheder, og stedse have i Erindring, at Grammatik og Analyse kun skal være et Middel for en bedre Tilegnelse af Tanken i Læsestoffet og for en rigtig Brug af Sproget, men aldrig betragtes eller behandles som et selvstændigt Maal for Undervisningen.

Norsks. 3 NB
Alle 3 sitater
1922Normalplan for landsfolkeskolen (N22)

3. Grammatikk (sproglig iakttagelse).

Øving i å skille ut objekt og komplement.

Norsks. 15 NB
«Hoved- og bisetninger: Sikkerhet i å finne subjekts- og predikatsdel.»
Norsks. 15 NB
Alle 31 sitater
1939Normalplan for folkeskolen (N39)
«Bisetningen skal dele hovedsetningen i to (70—80).»
Norsks. 62 NB

IV. Arbeidsplan for klassene. › 6. klasse.

Arbeidsoppgåver: Som 5. klasse. Nye arbeidsoppgåver: Lag to sideordnede setninger med bestemt innhold av setningsdeler. Lag to setninger, en bisetning og en hovedsetning.

Norsk

IV. Arbeidsplan for skuleåra.

Arbeidsoppgåver; Å samla orda i grupper etter ordklasser. Å skriva ord i ei oppgåve i fastsette bøyingsformer. Å skriva setningar med oppgjevne setningsleder.

Norsk1947 s. 64 NB
Alle 324 sitater
1950Undervisningsplaner for den høgre almenskolen (1950)

Som hjelpemidler ved undervisningen skal en bruke: 1. En kort framstilling av hovedmålets grammatikk, dets formlære og setningslære.

Norsk1959 s. 21 NB

I sidemålet brukes en kort, særskilt framstilling av grammatikken og rettskrivningen.

Norsk1959 s. 22 NB
Alle 26 sitater
1960Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60

VII. Hjelpemidler for norskundervisningen i ungdomsskolen. › Språklære.

b) Grammatikk, med stykker til analysering og klassifisering av ord.

Norsks. 95 NB

V. Plan 2. › 2. Arbeidsplan › 7. skoleår › Språklære.

En tar opp de deler av grammatikken som språklæreren finner nødvendig, og søker å lære elevene å kjenne igjen de ulike ordklasser og setninger.

Norsks. 78 NB
Alle 50 sitater
1964Undervisningsplaner for realskolen og gymnaset (1964)

NORRØNLINS › Pensum

… forråd av ord og uttrykk bor elevene beherske både aktivt og passivt; det skal danne en kjerne som det seinere kunnskaps- stoff kan vokse ut fra. Grammatikkundervisningen bor som regel foregå på norsk. Undervis- ning i grammatikk på tysk drar lett oppmerksomheten bort fra fenomenet som behandles. Grammatikkheftet kan en, om en vil, alt ta ibruk et stykke ute idet …

Andre fagskann 50 Kilde

ENGELSKLINJEN › Arbeidsplan

Grammatikkundervisning kan en ta både systematisk og i samband med gjennomgåing av skriftlige arbeider.

Andre fagskann 89 Kilde
1976Læreplan for den videregående skoleR76

2. MÅL › 3. EMNEPLAN › 3.3. Kommentarar tii emnelista

Spesielt må ein leggje vekt på ordval og setningsbygnad, bla. for å gjere kvar elev klar over hans eigen språkbruk og på den måten skape ei aktiv holdning til skriftleg bruk av språket.

Norsks. 55 NB

2. MÅL › 4. ARBEIDSMÅTAR › 4.4. Samordning med andre fag

Ein del emne i språklæra skulle eigne seg for samordning, men dette vil nok krevje at ein samordnar undervisningsstoffet.

Norsks. 61 NB

I. Ord og betydninger av ord › 11. Ord og utsagn

- periode, helsetning, leddsetning

Norsk1992 s. 86 NB
Alle 66 sitater
1996Læreplanverket for den 10-årige grunnskolenL97

MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 1.-4. klasse › 4. klasse › Kunnskap om språk og kultur

- lære meir om ordklassane og funksjonane deira i arbeid med tekstar, som verb til å få fram til dømes fart, pronomen til å skape samanheng og liknande bruke bibliotek til å få ei viss oversikt over bøker av forfattarar dei kjenner, og lese eit tekstutval som kan levandegjere éin eller fleire av dei

Norsks. 120 NB
Alle 6 sitater
2006Læreplanverket for KunnskapsløftetLK06

Kompetansemål etter Vg3 — studieforberedende utdanningsprogram › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne

• beherske formverk og tekstbinding på bokmål og nynorsk

Norsks. 50 NB
Alle 12 sitater
Særskilte planer

Beslektet

Hendelser og emner