Læreplanatlas

Hellas sted

18001850190019502000

Folkeskole og grunnskole

1834Almueskolerne på landet–18611877Kristiania stift–18891889Landsfolkeskolen–1922N22Landsfolkeskolen1922–1939N39Folkeskolen1939–1974M74Grunnskolen1974–1986M85Grunnskolen, revidert og midlertidig utgave1986–1987M87Grunnskolen1987–1997L9710-årige grunnskolen1997–2006LK06Kunnskapsløftet2006–2020LK20Kunnskapsløftet 20202020–
N25Byfolkeskolen1925–19391947Framhaldsskolen–1975
L60Forsøk med 9-årig skole1960–1971M71Grunnskolen, forsøksutgave1971–1974

Middelskole og realskole

1858Lærde og realskoler–18851885Middelskoler og gymnasier–18971897Middelskolen–19111911Middelskolen–19211921Treårig middelskole–19251925Middelskolen–19501950Høgre almenskolen–19641964Realskolen og gymnaset–1973

Gymnas og videregående

1805Kathedralskolerne–18581858Lærde og realskoler–18851885Middelskoler og gymnasier–18971899Gymnasiet–19111911Gymnasiet–19501950Høgre almenskolen–19641964Realskolen og gymnaset–19731973Gymnaset–1976R76Videregående skole1976–1994R94Videregående opplæring1994–2006LK06Kunnskapsløftet2006–2020LK20Kunnskapsløftet 20202020–
1916Landsgymnaset–1950Øk. gymnas 19641964–1973
med sitateruten sitaterikke i atlasetanslått brukstid

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1899Undervisningsplan for gymnasiet (1899)

Historie. › A. Fællesundervisningen.

… Sokrates. Den græske filosofil Litteratur og kunst. Aleksander. Aleksanders person. Tog til Persien og Indien. Hans verk. Hellenismen. Diadokerne. Makedoniens og Hellas's senere historie. Kleomenes III. Ptolæmæerne. Aleksandria. Syrien og Selevkiderne. Partherne. Pergamon. Rhodos. Den aleksandrinske videnskab. Senere filosofi, epikureerne og stoikerne. Rom. Ttaliens naturlige forhold og ældste befolkning. De græske kolonier. Etruskerne. Latinerne. …

Historie1903 s. 44 NB

Historie. › A. Fællesundervisningen.

… babylonier, det senere theokrati. Assyriens stormagtstid, erobringer og undergang. Det ny-babyloniske rige. Nebukadnesar. Tranerne. Zoroasters lære. Mederne. De lilleasiatiske folk. Perserriget. Kyros. Kambyses. Darius Hystaspis. Rigets ordning, satraper, veie. Hellas. Hellas's natur og dennes betydning for landets historie. Den heroiske tid. Vandringerne. Homæer. Samfundsforhold. Religion. Hellas's politiske udvikling. Spartas ældste historie. Den lykurgiske forfatning og samfundsordning. Sparta en mægtig krigerstat. …

Historie1903 s. 43 NB

Historie. › A. Fællesundervisningen.

… herredømmet i middelhavslandene. Karthago. Den første puniske krig. Provinser. Gallia eisalpina. Den anden puniske krig. Hannibal. Karthagos fald. Spaniens erobring. Krige med Makedonien og Syrien. Krigen med Perseus. Makedonien og Hellas provins. Karthagos fald. Krigen i Spanien. Pergamon provins. Indre forhold. Nobiliteten. Bondestandens nedgang. Forbundsfællernes og provinsernes mislige stilling. Romersk litteratur. Komedier. Cato. Borgerkrigene. Tiberius og Gaius Gracchus. Folkepartiet. Den …

Historie1903 s. 44 NB
1911Gymnasiet (1911)

2. Hellas.

2. Hellas.

Histories. 95 NB

3. Rom.

… med latinerne. Pyrrhos. Roms herredømme, forbundsfæller, kolonier, veier. Roms heltetid. Rom vinder herredømmet i middelhavslandene. Kartago. Den første puniske krig. Provinser. Gallia cisalpina. Den anden puniske krig. Hannibal. Makedonien og Hellas provins. Kartagos fald. Krigen i Spanien. Pergamon provins. Indre forhold. Nobiliteten. Bondestandens nedgang. Forbundsfællenes og provinsenes mislige stilling. Romersk literatur. Komedier. Cato. Borgerkrigene. Tiberius og Gaius Gracchus. Folkepartiet. Den …

Histories. 96 NB
1939Normalplan for folkeskolen (N39)

IV. Arbeidsplan tor klassene. › 4. klasse.

3. Hellas: Landet skildres ganske kort. Delt opp i små- samfunn.

Historie

IV. Arbeidsplan tor klassene. › 4. klasse.

Slaver gjør det tunge arbeidet på jorda og i handverket.

Historie1948 s. 89 NB
«Hellas:»
Historie1957 s. 86 NB
1973Læreplan for gymnaset (1973–74)
«1. Elvekulturene - Hellas - India - Kina. »
Historie og Samfunnsfagi planen: Samfunnsfags. 105 (utledet) NB
1974Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74

RETTLEIANDE ÅRSPLANAR

Sed og skikk før i tida: I det gamle Hellas og Roma.

Samfunnsfag

VEILEDENDE ÅRSPLANER › 5. klassetrinn

Sed og skikk før i tiden : I oldtidens Hellas og Roma.

Historiei planen: Samfunnsfag (5. klassetrinn)s. 185 NB
1996Læreplanverket for den 10-årige grunnskolenL97

MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 5.-7. klasse › 5. klasse › Geografi - omverda vår

- arbeide med typiske trekk ved liv, virke og kultur i antikken ved å leggje vekt på anten dei gamle grekarane eller på innbyggjarane i Romarriket.

Samfunnsfags. 181 NB

MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 5.-7. klasse › 5. klasse › Geografi - omverda vår

Frå det gamle Hellas kan elevane bli kjende med til dømes Kreta og Athen og filosofar som Sokrates og Platon, frå Romarriket kjende personar som Cæsar og Cicero, og hendingar som vulkanutbrotet i Pompeii.

Samfunnsfags. 181 NB

I lærebøkene

  1. Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie : for Skolen og Hjemmet. 1 : De østerlandske Folk og Hellenerne 1880 14 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 14 omtaler.

    • «Indvaanerne, der var beslegtede med Hellenerne» s. 120
    • «Grækenlands Fyrster» s. 124
    • «Det er dog ikke en fredelig Kappestrid, de fører med hinanden; men under» s. 169
  2. Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie : for Skolen og Hjemmet. 2 : Romerne 1882 1 omtale
    Vis omtaler
    • «hele det græske Fastland» s. 204
  3. Forberedende lærebog i historie for middelskolen 1884 3 omtaler
    Vis omtaler
    • «Grækenland» s. 6
    • «Grækerne og hellenerne.» s. 8
    • «Efterat have seiret her drog han mod Pompejus selv i Grækenland.» s. 28
  4. Læsebog i Nordens historie for middelskolen 1895 1 omtale
    Vis omtaler
    • «riges og den spanske halvøs kyster. Enkelte seilede ogsaa ind i Middelhavet og hjemsøgte Nordafrika og Italien, ja selv det fjerne Grækenland gik ikke fri» s. 8
  5. Lærebog i historie : verdenshistorie - kirkehistorie - Norges historie 1899 8 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 8 omtaler.

    • «Makedonien med Grækenland, Syrien og gqypten» s. 29
    • «Naar tiden nærmede sig, kom folk reisende fra alle kanter at Grækenland,» s. 34
    • «Grækenlands erobring» s. 44
  6. Lærebog i Norges Historie med Hovedtræk af Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1902 1 omtale
    Vis omtaler
    • «}) Sammenlign den ældste tid i Hellas.» s. 6
  7. Norges historie : med hovedtræk av Sveriges og Danmarks historie : for middelskolen 1910 1 omtale
    Vis omtaler
    • «Sammenlign den ældste tid i Hellas.» s. 13
  8. Lærebok i oldtidens historie for gymnasiet 1922 13 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 13 omtaler.

    • «Oversikt over Grekenlands geografiske forhold og folk» s. V
    • «Oversikt over Grekenlands geografiske forhold og folk ... 21» s. V
    • «Aten nådde ikke sitt mål å samle hele Hellas under sig.» s. 56
  9. Norges historie for folkeskolen 1928 1 omtale
    Vis omtaler
    • «svenskene helst drog innover Russland og helt til Grekenland.» s. 9
  10. Norges historie 1934 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «Ja like fra Italia og Hellas kom det sjuke folk til Olavs-messa (29de juli),» s. 39
    • «Hellas» s. 39
    • «og i 1829 ble Hellas et rike for seg sjøl.» s. 121

Beslektet

Steder

Vis alle (38)

Hendelser og emner