Fagstoff

Klasse 11. Læsning og digte som i Iste klasse.

Enkelte digte læres utenad og fremsiges foran klassen.

For hver klasse bør der gjøres et utvalg av læsestykker, prosaiske og poetiske, som skal gjennemgaaes, og for enkeltes vedkommende ogsaa læres utenad.

… 111. Fortsat læsning av den nyere tid i sammenhæng til omkring 1 830. I den utstrækning tiden tillater, utvides stoffet ved mundtlig fortælling eller læsning. Klasse IV. Den nyere historie læses til ende. Hovedtrækkene av den borgerlige samfundsordmng. Derefter repetition. Ved avgangsprøven kræves utførligst kjendskap til den nyere tids og til fedrelandets historie. Under repetitionen gjennemgaaes derfor fuldstændig de dele …

Klasse I og 11. Oldtidens og middelalderens historie samlet om de vigtigere begivenheter og de mere fremtrædende

Stykkene omfatter hovedsagelig fortællinger og skildringer fra menneskelivet, historien og naturen, men ogsaa endel digte, saavel lyriske som episke.

EKSAMENSREGLEMENT

3 I middelskolen skal der undervises i følgende fag: religion, norsk, tysk, engelsk, historie, geografi, naturkundskap, regning og matematik, skrivning, tegning, haandgjerning, legemsøvelser og sang.

IV. Andre bestemmelser.

… juli 1896. Timefortlelingstabel. Klasser I II 111 IV Religion 2 2 2 1 Norsk 5 4 4 4 Tysk 6 5 5 5 Engelsk 5 5 5 Historie 3 2 3 3 Geografi 2 2 2 2 Naturkundskap , 3 2 2 \ 4 Regning og matematik .... 6 5 5 5 Tegning 2 2 1 2 Skrivning 1 1 …

IV. Andre bestemmelser.

I tilslutning til hvad der i verdenshistorien og fædrelandshistorien er læst av kirkehistorie skildringer av enkelte fremtrædende per- sonligheter som er repræsentative for det religiøse liv i ældre og nyere tid (f.

Herunder medtages ogsaa saadanne grammatiske eiendommeligheter som særmerker landsmaalet, saaledes det vigtigste om vokaler og diftonger, om substantivenes kjøn, om substantivers, adjektivers, pronomeners og verbers bøining ; at man i almindelighet bruker omskrivning med præposition istedenfor genitiv, 0.1.

Under den almindelige grammatiklæsning paavises de vigtigste eiendommeligheter som særmerker landsmaalet, saaledes det vigtigste om vokaler og diftonger, om substantivenes kjøn, om substantivers, adjektivers, pronomeners og verbers bøining; at man i almindelighet bruker omskrivning med præposition istedenfor genitiv, o. 1.

Da literaturlæsningen altid maa være det centrale i undervisningen i morsmaal. maa man ikke drive grammatiklæsning og analyse i den utstrækning at literaturlæsningen ikke faar den nødvendige tid og pleie.

Herunder vil man saaledes komme ind paa synonymer, hvor det gjælder det heldigste valg av ord, om forskjel mellem talesprogets og skriftsprogets uttryk, om sætningenes underordning eller sideordning efter deres tankeindhold, og i forbindelse hermed om skilletegnenes betydning og bruk.

Klasse IV. Den nyere historie læses til ende. Hovedtrækkene av den borgerlige samfundsordning.

Herunder medtages ogsaa saadanne grammatiske eiendommeligheter som særmerker landsmaalet, saaledes det vigtigste om vokaler og diftonger, om substantivenes kjøn, om substantivers, adjektivers, pronomeners og verbers bøining ; at man i almindelighet bruker omskrivning med præposition istedenfor genitiv, 0.1.

Det vil være at anbefale at de nødvendige oplysninger herom optages i de norske grammatikker som benyttes i middelskolen.

Klasse 111 og IV. Læsning og gjennemgaaelse av et eksamenspensum paa 100 sider, hvorav en tredjedel skal være landsmaal.

Som et rimelig kursorisk pensum for hele middelskolen finder man at kunne sætte 300 å 350 sider, hvorav en tredjedel landsmaal.

Dette sættes til omtrent 100 læseboksider, hvorav en tredjedel skal være landsmaal.

Som maal for undervisningen i norsk er i loven opstillet : »At elevene læser tydelig og uttryksfuldt saavel landsmaalet som det almindelige bokmaal, kan gjøre rede for utvalgte stykker av literaturen i begge maal, samt med orden og tydelighet i sprogrigtig form skriftlig kan behandle en lettere opgave.« Dette maal skal naaes gjennem 5 ukentlige timer i Iste klasse og …

Uttalen under læsningen skal stemme med det dannede talesprogs, den som i hver landsdel er den sedvanlige i dannede folks omhyggelige, men naturlige tale.

Under den almindelige grammatiklæsning paavises de vigtigste eiendommeligheter som særmerker landsmaalet, saaledes det vigtigste om vokaler og diftonger, om substantivenes kjøn, om substantivers, adjektivers, pronomeners og verbers bøining; at man i almindelighet bruker omskrivning med præposition istedenfor genitiv, o.

Herunder vil man saaledes komme ind paa synonymer, hvor det gjælder det heldigste valg av ord, om forskjel mellem talesprogets og skriftsprogets uttryk, om sætningenes underordning eller sideordning efter deres tankeindhold, og i forbindelse hermed om skilletegnenes betydning og bruk.

.1-1111 • Literaturhistorie kan ikke i middelskolen gjøre krav paa nogen større plads i undervisningen, men der bør dog gives elevene saapas kundskap om de fremtrædende forfattere at de faar nogen forstaaelse av deres betydning for vort folks kulturliv.

.1-1111 • Literaturhistorie kan ikke i middelskolen gjøre krav paa nogen større plads i undervisningen, men der bør dog gives elevene saapas kundskap om de fremtrædende forfattere at de faar nogen forstaaelse av deres betydning for vort folks kulturliv.

Herunder vil man saaledes komme ind paa synonymer, hvor det gjælder det heldigste valg av ord, om forskjel mellem talesprogets og skriftsprogets uttryk, om sætningenes underordning eller sideordning efter deres tankeindhold, og i forbindelse hermed om skilletegnenes betydning og bruk.