Skriving

IV. Literaturhistorie.

Maalet er at elevene paa en med hensyn til indhold og form tilfredsstillende maate kan skriftlig behandle opgaver passende for deres alder og utvikling.✓

IV. Literaturhistorie.

Efterhaanden kan opgavene gjøres sværere og kravene til tankeindholdet og fremstillingen sættes op.

IV. Literaturhistorie.

Til forberedelse og gjennemgaaelse av de norske stiler vil gjennemsnitlig 1 time ukentlig bli at anvende.

IV. Literaturhistorie.

Men stilen skal vise at den unge saa vidt behersker det stof han skriver om at han kan gi sin fremstilling av det en fri, ordnet og naturlig form.

IV. Literaturhistorie.

Et rigtig utgangspunkt vil som regel lette dem arbeidet.

III. Det mundtlige foredrag.

Som eksemporale stiler medregnes stiler ved tentamen og aarsprøven.

II. Skriftlige øvelser i landsmaal.

I øverste klasse øves elevene foruten i at skrive gjengivelser ogsaa i at skrive lette stiler av fortællende eller skildrende indhold.

III. Det mundtlige foredrag.

Skriftlige øvelser. 14 norske stiler, derav 3 eller 4 ekstemporale.

IV. Literaturhistorie.

Lærerens forberedende veiledning maa søke tilknytning til de konkrete livsforhold som elevene maa forutsættes at kjende, eller til den kundskap som de paa forskjellige omraader har erhvervet sig.

II. Skriftlige øvelser i landsmaal.

I 2den klasse blir saadanne gjengivelser de almindelige øvelser.

IV. Literaturhistorie.

De opgaver man begynder med at gi elevene i 1ste klasse, bør væsentlig være av samme art som de elevene har skrevet i 4de middelklasse: skildringer, beskrivelser, friere gjengivelser av et tilegnet stof, og lignende.

IV. Literaturhistorie.

I almindelighet har elevene adskillig vanskelighet med at finde et heldig anlæg for sine stiler.

IV. Literaturhistorie.

Av og til bør elevene tilholdes at opstille en skriftlig disposition, som de skal følge i sin besvarelse.

IV. Literaturhistorie.

Fra dette utgangspunkt føres da tanken naturlig ind paa behandlingen av hovedspørsmaalet.

IV. Literaturhistorie.

Efterhaanden vil man kunne gaa over til at gi elevene opgaver som stiller større fordringer til deres tankearbeide og sprogdygtighet, opgaver hentet ut fra samfundslivet, fra historien og fra naturen, opgaver som gir plads for et mere personlig ræsonnement, for prøvelse av forskjellige synsmaater, for sammenfatninger av enkelte kjendsgjerninger under mere almindelige synspunkter, og lignende.

III. Det mundtlige foredrag.

Skriftlige øvelser. 14 norske stiler, hvorav 3 eller 4 er ekstemporale.

IV. Literaturhistorie.

Man maa ganske vist opmuntre dem til at skrive saa frit som mulig ut fra sine personlige meninger og erfaringer, men samtidig maa de tilholdes at finde en enkel, koncis og likefrem form.

IV. Literaturhistorie.

Av hensyn til de skriftlige øvelser i landsmaal vil det dog som regel ikke la sig gjøre at skrive flere end 14 stiler i 1ste og 2den klasse, hvorav 3 eller 4 ekstemporale, og 12 i 3dje klasse, hvorav 3 ekstemporale.

II. Skriftlige øvelser i landsmaal.

Hyppigere end hver 3dje uke eller høist hver 14de dag bør ikke — ialfald i 2den og 3dje klasse — skriftlige øvelser regelmæssig finde sted naar der skal bli tid til ordentlig gjennemgaaelse.

IV. Literaturhistorie.

De vænnes derigjennem til at tænke og skrive positivt og anskuelig og at sky abstraktioner og almensætninger.

IV. Literaturhistorie.

Med fordel kan stilene knyttes til literaturlæsningen og til historien.

III. Det mundtlige foredrag.

Skriftlige øvelser. 12 norske stiler, hvorav 3 ekstem porale. Gjengivelser og lette stiler paa landsmaal av fortællende og skildrende art.

IV. Literaturhistorie.

Der er naturligvis enkelte elever som har en større forestillingsfylde og et mere bevægelig fantasiliv, og som for at finde uttryk herfor trænger større plads.

IV. Literaturhistorie.

Et saadant vil de gjerne kunne finde i opgaven selv, i den realitet om hvilken de skal fremsætte sine tanker.

IV. Literaturhistorie.

Skal de skrive om »elvenes betydning for vort land«, er det naturlig at begynde med en beskrivelse av Norges elvesystem, o. s. v.

IV. Literaturhistorie.

Et saadant emne vil man kunne forlange at elevene skal besvare tilfredsstillende med hensyn til indhold og sprog, naar opgaven faar en klar form og streng begrænsning.

IV. Literaturhistorie.

Skal de skrive om »idrætslivets gavnlige og skadelige virkninger«, er det naturlig at de begynder med at skildre idrættens fremtrædende plads i vore dages ungdomsliv.

IV. Literaturhistorie.

Betingelsen for at kunne erhverve en mere utviklet stilkunst — noget som forøvrig altid vil være et eie bare for de faa — er at man lærer at skrive nøiagtig og klart.

IV. Literaturhistorie.

En forutgaaende veiledning til emnets behandling vil her ofte være nødvendig.

IV. Literaturhistorie.

Da de unges livserfaring i regelen ikke er saa stor at den alene strækker til naar det gjælder at behandle et emne tilfredsstillende, bør man undgaa emner som ikke kan forutsættes at ha faat ialfald nogen belysning gjennem skolens undervisning.

III. Det mundtlige foredrag.

Landsmaalsdiktat, omsætning fra bokmaal til landsmaal og gjengivelser paa landsmaal.

III. Det mundtlige foredrag.

Paa landsmaal diktat, omsætning fra bokmaal, og gjengivelser.

IV. Literaturhistorie.

Denne veiledning bør i saa fald ske paa den maate at elevene først ledes til at hente stoffet frem av sin egen erfaring og viden, og at læreren derpaa gir dem de nødvendige vink til stoffets ordning, idet han herunder altid søker at rette elevenes opmerksomhet paa emnets hovedtanke som det centrale moment hvorom de øvrige momenter grupperes.

IV. Literaturhistorie.

Den maa altid gi rum for elevenes selvtænkning og selvvirksomhet.

IV. Literaturhistorie.

unødig vidtløftighet og at føre et naturlig sprog.

IV. Literaturhistorie.

Disse opgaver blir at vælge saaledes at elevene til deres behandling kan hente det fornødne stof fra den kreds av kundskaper og forestillinger som dels skolens undervisning, dels deres eget liv har git dem.

Det i loven fastsatte maal er: »at elevene har gjennemgaat og kan forklare et utvalg av den paa oldnorsk, landsmaalet og det almindelige bokmaal skrevne literatur, i forbindelse hermed har erhvervet kjendskap til vort sprogs historiske utvikling og kjender literaturens historie i dens hovedtræk, samt paa en med hensyn til indhold og form tilfredsstillende maate skriftlig kan behandle opgaver passende …

IV. Literaturhistorie.

Disse opgaver maa med forsigtighet avpasses efter elevenes forutsætninger og modenhet, i 2den klasse saaledes være mindre fordringsfulde end i øverste klasse.

IV. Literaturhistorie.

Han bør da kræve av den enkelte at han omarbeider mangelfulde partier.✓

IV. Literaturhistorie.

I mange tilfælde vil det dog være nyttig at læreren i margen omskriver til godt sprog urigtige, ubehjælpelige eller uklare sætninger og sætningsforbindelser.

IV. Literaturhistorie.

Hvor vigtig den gjennem individuel eller generel rettelse givne veiledning er, saa vil den dog først da føre til maalet naar elevene gjennem tilstrækkelig øvelse faar anledning til at føre sig lærerens veiledning til nytte.

IV. Literaturhistorie.

Ved rettelsen og gjennemgaaelsen av stiler vil det derfor være nødvendig at læreren noterer ned væsentligere feil i plan, tanke eller uttryk og behandler disse under ett for hele klassen og med stadig appel til elevenes selvtænkning.

IV. Literaturhistorie.

Mindre feil i det enkelte eller av mere formel art kan merkes i margen og overlates til elevens egen rettelse.