Skriving

I. De skriftlige opgaver.

13 Da nu de unges livserfaring i regelen ikke er saa stor, at de ud fra den alene skulde kunne behandle et emne tilfredsstillende, bør man undgaa emner, som ikke kan forudsættes at have faaet ialfald nogen belysning gjennem skolens undervisning.

I. De skriftlige opgaver.

De skriftlige øvelser bør i tilfælde først bestaa i at gjengive paa landsmaal simple fortællinger eller skildringer, som eleven har læst paa bogmaalet (eller paa oldnorsk).

i 1ste klasses 2det halvaar gaar man over til opgaver, som, om de end fremdeles er væsentlig skildrende, berettende og forklarende, dog stiller større krav

I. De skriftlige opgaver.

Enhver besvarelse vil gjerne falde i forskjellige dele, hvoraf hver særskilt skal advikles.

I. De skriftlige opgaver.

Som minimum af øvelse maa det ansees at være, at der skrives en stil hver 3dje uge; dertil maa komme, at der i regelen to gange hvert halvaar i alle klasser gives anledning til at lade eleverne skrive extemporalstil paa skolen i flere sam] timer.

I. De skriftlige opgaver.

Som minimum af øvelse maa det ansees at være, at der skrives en stil hver 3dje uge; dertil maa komme, at der i regelen to gange hvert halvaar i alle klasser gives anledning til at lade eleverne skrive extemporalstil paa skolen i flere sammenhængende timer.

Et hovedhensyn bliver det altid, at ikke elevernes selvvirksomhed utilbørlig hemmes; derfor maa den forberedende gjennemgaaelse af emnet efterhaanden indskrænkes til korte antydninger og anledning

I. De skriftlige opgaver.

Fagopg kan, naar vedkommende faglærer under arbeidet med dem stiller de rette krav til sprogbehandling og ordnet fremstilling, støtte norskundervisningen, men bør ikke indgaa som en del af denne.

I. De skriftlige opgaver.

Hvor vidt en lærer bør gaa i en saadan forberedende behandling af emnet, beror paa dettes beskaffenhed og klassens standpunkt.

Naar man senere finder at kunne gaa videre og begynder at lade eleverne skrive stile af ræsonnerende art om emner, hentede fra almindelige, men høiere

I. De skriftlige opgaver.

Som ekstemporale stile medregnes stile ved tentamen og aarsprøven.

I. De skriftlige opgaver.

Maalet er, at eleverne paa en med hensyn til indhold og form tilfredsstillente maade kan skriftlig behandle opgaver, passende for deres alder og udvikling.

I. De skriftlige opgaver.

Hentes emnerne fra den mundtlige norskundervisning, eller er de berørt under denne, kan den forberedende behandling indskrænkes eller spares.

I. De skriftlige opgaver.

… det emne, som skal behandles, maa være vel kjendt, bør det under samarbeide i klassen saameget som muligt overlades eleverne selv at finde stoffet frem; men ved ordningen deraf maa lærerens veiledning være mere fremtrædende; naar man er blevet enig om en hensigtsmæssig ordning, bør eleverne gjengive denne i en kort disposition, som de saa skal følge i sin besvarelse.

Da det emne, som skal behandles, maa være vel kjendt, bør det under samarbeide i klassen saameget som muligt overlades eleverne selv at finde stoffet

I. De skriftlige opgaver.

Skriftlige øvelser. Mindst 12 hjemmearbeider og 4 gange ekstemporale stile paa skolen.

I. De skriftlige opgaver.

Fagopgaver kan, naar vedkommende faglærer under arbeidet med dem stiller de rette krav til sprogbehandling og ordnet fremstilling, støtte norskundervisningen, men bør ikke indgaa som en del af denne.

I. De skriftlige opgaver.

Naar man senere finder at kunne gaa videre og begynder at lade eleverne skrive stile af ræsonnerende art om emner, hentede fra almindelige, men høiere liggende livsinteresser, bliver det lærerens opgave under henvisning til konkrete livsforhold at faa eleverne til at se, at de kjender mere til emnet, end de selv ved af, og at hjælpe dem til at klare …

I. De skriftlige opgaver.

… er tilfredsstillende baads med hensyn til form og indholde Meningen er ikke, at den norske stil skal være en kundskabsprøve, 'endmindre at der ved bedømmelsen af besvarelserne skal sees paa detaljeret kundskab i et enkelt fag; men der fordres, at stilen skal have et indhold, og at dette indhold skal være i det væsentlige korrekt og have en vis fylde.

I. De skriftlige opgaver.

Skriftlige øvelser. Mindst 12 hjemmearbeider og 4 gange ekstemporale stile paa skolen.

I. De skriftlige opgaver.

Meningen er ikke, at den norske stil skal være en kundskabsprøve, endmindre at der ved bedømmelsen af besvarelserne skal sees paa detaljeret kundskab i et enkelt fag; men der fordres, at stilen skal have et indhold, og at dette indhold skal være i det væsentlige korrekt og have en vis fylde.

I. De skriftlige opgaver.

Derefter gaar man efterhaanden over til friere øvelser.

Paa det første trin i gymnasiet bør man fortsætte arbeidet fra middelskolen med stile af fortællende og skildrende art; i 1ste klasses 2det halvaar gaar

I. De skriftlige opgaver.

Som ekstemporale stile medregnes stile ved tentamen og aarsprøven.

I. De skriftlige opgaver.

Kan man ved disse eller lignende øvelser vække eller imødekomme elevernes lyst til at meddele sine tanker, fremmer man deres evne til at benytte sproget, saavel i mundtlig som i skriftlig fremstilling.

I. De skriftlige opgaver.

Skriftlige øvelser. Mindst 12 hjemmearbeider og 4 gange ekstemporale stile paa skolen.

I. De skriftlige opgaver.

Læreren bliver da nødt til, saavidt det. lader sig gjøre, at samle slige feil under ett og behandle dem for den hele klasse; men han vil kunne sikre sig, at hans bemerkninger naar frem til den enkelte ved at kræve, at han omarbeider mangelfulde partier.

I. De skriftlige opgaver.

Disse opgaver bliver at vælge saaledes, at eleverne til behandling deraf kan hente det fornødne stof fra den kreds af kundskaber og forestillinger, som dels skolens undervisning dels livet selv maa antages at have indført dem i.

Et hovedhensyn bliver det altid, at ikke elevernes selvvirksomhed utilbørlig hemmes; derfor maa den forberedende gjennemgaaelse af emnet efterhaanden indskrænkes til korte antydninger og anledning

I. De skriftlige opgaver.

Skriftlige øvelser. Mindst 12 hjemmearbeider og 4 gange ekstemporale stile paa skolen.

I. De skriftlige opgaver.

Arbeidet med de norske udarbeidelser vil i høi grad lettes, naar eleverne vænnes til at give det mundtlige udtryk for sin tanke en klar og i ri form.

I. De skriftlige opgaver.

Vælges opgaven med saadan forsigtighed, kan det kræves, at besvarelsen er tilfredsstillende baade med hensyn til form og indhold.

I. De skriftlige opgaver.

Enhver besvarelse vil gjerne falde i forskjellige dele, hvoraf hver særskilt skal udvikles.

7 norsk, landsmaalet og det almindelige bogmaal skrevne litteratur, i forbindelse hermed har erhvervet kjendskab til vort sprogs historiske udvikling og kjender litteraturens historie i dens hovedtræk samt paa en med hensyn til indhold og form tilfredsstillende maade skriftlig kan behandle opgaver passende for deres alder og udvikling.

I. De skriftlige opgaver.

13 Da nu de unges livserfaring i regelen ikke er saa stor, at de ud fra den alene skulde kunne behandle et emne tilfredsstillende, bør man undgaa emner, som ikke kan forudsættes at have faaet ialfald nogen belysning gjennem skolens undervisning.

I. De skriftlige opgaver.

Kan man ved disse eller lignende øvelser vække eller imødekomme ælevernes lyst til at meddele sine tanker, fremmer man deres evne til at benytte sproget, saavel i mundtlig som i skriftlig fremstilling.

7 norsk, landsmaalet og det almindelige bogmaal skrevne litteratur, i forbindelse hermed har erhvervet kjendskab til vort sprogs historiske udvikling og kjender litteraturens historie i dens hovedtræk samt paa en med hensyn til indhold og form tilfredsstillende maade skriftlig kan behandle opgaver passende for deres alder og udvikling.

I. De skriftlige opgaver.

Under lærerens veiledning kan dette faa form af en ordnet diskussion, og eleverne faa anledning til paa stedet at finde det mundtlige udtryk for sin tanke, medens samtidig emnet bliver klargjort og den skriftlige udarbeidelse forberedt.

I. De skriftlige opgaver.

Læreren bliver da nødt til, saavidt det. lader sig gjøre, at samle slige feil under ett og behandle dem for den hele klasse; men han vil kunne sikre sig, at hans bemerkninger naar frem til den enkelte ved at kræve, at han omarbeider mangelfulde partier.

I. De skriftlige opgaver.

Læreren bliver da nødt til, saavidt det lader sig gjøre, at samle slige feil under ett og behandle dem for den hele klasse; men han vil kunne sikre sig, at hans bemerkninger naar frem til den enkelte ved at kræve, at han omarbeider mangelfulde partier.

I. De skriftlige opgaver.

Hvor vigtig den gjennem individuel eller generel rettelse givne veiledning er, saa vil den dog først da føre til maalet, naar eleverne gjennem tilstrækkelig øvelse faar anledning til at føre sig lærerens veiledning til nytte.