Praktiske og utforskende arbeidsformer emne
Folkeskole og grunnskole
Middelskole og realskole
Gymnas og videregående
I læreplanene
| År | Plan | Sitater | Fag | Side |
|---|---|---|---|---|
| 1805 | Undervisningsplan for kathedralskolerne (1805) | For levende at indprente Indbildningskraften Landenes Omrids, deres Hoved- og Underafdelinger, de vigtigste Floders Løb, og de mærkværdigste Stæders Beliggenhed, anbefales den Methode, at Disciplene, naar Kortet over et Land er giennemgaaet, eftertegne det først i Læretimen, om endog kun med grove Træk, paa Tavlen, siden nøiere hiemme paa Papiret. | Historie | s. 16 NB |
| 1885 | Undervisningsplan for middelskoler og gymnasier (1885) | I Middelskolen bør Undervisningen bygges paa Korttegning, hvori der gives methodisk Veiledning. | Samfunnsfagi planen: Geografi | s. 18 NB |
| 1922 | Normalplan for landsfolkeskolen (N22) | MÅL. Målet for undervisning! er å læra borni å bruka sansane sine, og med det øva upp deira evne til å sjå etter og gjera seg kjende med verdi ikring deim. | Samfunnsfag | s. 32 NB |
| 1939 | Normalplan for folkeskolen (N39) | IV. Arbeidsplan for klassene. › 1. klasse. … svare på lette spørsmål. En skal i dette skoleåret prøve å fremme tale- og lesedyktigheten ved: 1. samtale, 2. høgtlesing og fortelling, 3. lesing, 4. legning, klipping og riving, 5. leik, 6. arbeid i sandkasse, leire og plastilin. Hver enkelt bøyingsform av ordene bør en ved innøvingen behandle som et selvstendig ord: B: gutt gutten gutter guttene, lese leser, stygg … | Norsk | s. 57 NB · 1965 |
IV. Arbeidsplan for klassene. › 1. klasse. Leik og leikesaker Ball, dukke, hjul, båt, bil, kjelke, ski, skøyter, snømann, snøhus m. m. | Samfunnsfagi planen: Heimstadlære (1. klasse) | |||
«Lesestykke som gjev høve til leik, bør ein nytta ut på denne måten.» | Norsk | |||
| Alle 46 sitater | ||||
| 1971 | Mønsterplan for grunnskolen, forsøksutgaveM71 | VEILEDENDE ÅRSPLANER › 4. klassetrinn › Gruppearbeid. Storklasser. «Åpne skoler». Diskusjoner. Ekskursjoner. Elevforsøk. Planter og dyr på hjemstedet Vi undersøker og utnytter det nære miljø. Planlegge — gå på tur. Innsamling og bruk av materiale : bær, frukt, sopp. Planter, fisk, skjell, steiner. Skogen, produksjon — foredling. I parken. I skolehagen. På stranda. På garden. Solsystemet Ut i rommet. Hva stjernehimmelen forteller. Romfart. Legemers tiltrekningskraft. Raketter — … | Samfunnsfagi planen: Orienteringsfaget (1.–6. skoleår)Veiledende årsplaner · 4. klassetrinn | s. 227 NB |
VEILEDENDE ÅRSPLANER › 4. klassetrinn › Gruppearbeid. Innsamling og bruk av materiale : bær, frukt, sopp. | Samfunnsfagi planen: Orienteringsfaget (1.–6. skoleår)Veiledende årsplaner · 4. klassetrinn | s. 227 NB | ||
| 1973 | Læreplan for gymnaset (1973–74) | «I løpet av skoleåret bør en ha minst en heldagsekskursjon. » | Historiei planen: Samfunnsfag | s. 110 (utledet) NB |
| 1974 | Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74 | LÆRESTOFF Klassevis og gruppevis bør elevene dra på ekskursjoner og studiebesøk. | Samfunnsfag | |
LÆREMIDDEL Under arbeidet med stoffet i heimstadlære må elevane ofte få hjelp og oppmuntring til å gjere systematiske åtgåingar. | Samfunnsfagi planen: Heimstadlære | s. 175 NB · 1980 | ||
LÆREMIDDEL Mykje av stoffet kan gjerast åskodeleg med det materialet som ein kan ta inn i skolen, men ofte må klassen ta turar for å oppleve stoffet i sin rette samanheng. | Samfunnsfagi planen: Heimstadlære | s. 175 NB · 1980 | ||
| Alle 13 sitater | ||||
| 1976 | Læreplan for den videregående skoleR76 | Del 1 › INDUSTRIFAG Ekskursjon og studiebesøk bør nyttes der det faller naturlig. | Overordnet del | s. 39 NB · 1983 |
«kursjonar o.l. i eit fag går for seg innanfor den totale tidsramma som er fastsett for faget i fag- og timefordelingsplanen.» | Overordnet del | s. 45 NB | ||
«Det er en forutsetning at ekskursjoner o.l. i et fag skjer innenfor den totale tidsrammen for faget som er fastsatt i fag- og timefordelingsplanen.» | Overordnet del | s. 38 NB · 1983 | ||
| Alle 11 sitater | ||||
| 1993 | Læreplanverket for videregående opplæring (Reform 94)R94 | Kapittel 1: Generell informasjon Fantasi og leik har sin sjølvsagde plass i norskundervisninga, men likevel må ein aldri miste av syne at det kvardagsspråket elevane treng mest i arbeids-og samfunnslivet, er den smidige bruksprosaen, det klare resonnementet, bygd opp gjennom tolmodig øving, god konsentrasjon og høveleg rettleiing. | Norsk | s. 3 NB |
| 1996 | Læreplanverket for den 10-årige grunnskolenL97 | MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 1.-4. klasse › 1. klasse/førskulen › Lytte og tale - utfalde seg gjennom allsidig leik, delta i rolleleik og bruke språket aktivt i ulike former for spel | Norsk | s. 117 NB |
MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 1.-4. klasse › 2. klasse › Lese og skrive - leike på datamaskin, skrive og teikne | Norsk | s. 118 NB | ||
MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 1.-4. klasse › 1. klasse/førskulen › Lytte og tale - leike og eksperimentere med ord, lydar, rim og rytme, bruke ellingar, songleikar, mellom anna enkle samiske rim og regler, framføre dikt, songar og barneregler, gjette gå- ter og fortelje vitsar | Norsk | s. 117 NB | ||
| Alle 8 sitater | ||||
| 2006 | Læreplanverket for KunnskapsløftetLK06 | Kompetansemål etter 4. årstrinn › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne • samhandle med andre gjennom lek, dramatisering, samtale og diskusjoner og praktisere regler for gruppesamtaler | Norsk | s. 45 NB |
| Alle 2 sitater | ||||
| 2019 | Læreplanverket for Kunnskapsløftet 2020LK20 | Kompetansemål og vurdering › Kompetansemål etter 2. trinn › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne • uttrykke tekstopplevelser gjennom lek, sang, tegning, skriving og andre kreative aktiviteter | Norsk | s. 5 Udir · 2026 |
Særskilte planer
- R94 – samiske planer 1 sitat
- Det samiske læreplanverket (L97S) 1 sitat
- LK06 – samiske planer 1 sitat