Læreplanatlas
Fjerde DelLudvig Holberg.

28. Holbergs arbeide.

Ludvig Holberg.

134

Holberg har ikke bare skrevet komedier. Han har skrevet det store skjemteligt Peder Paars. Det var hans første store digterverk. Han havde været i de store lande, og kunde nu bedst se hvor smaat det var hjemme. Men de store lande havde ogsaa sine feil. Dem lasted han i Nils Klims underjordiske reise, som handler om daarskaber baade hjemme og ude.

Den meste tid af sit liv tilbragte han med at læse og granske, og med at gjøre andre delagtige i det han havde læst. Han var historisk forfatter; især er Danmarks riges historie klart og ypperlig fortalt, saa den i mange stykker kan være et mønster. Han skrev ogsaa en mængde andre bøger, som ikke her kan nævnes. Jevnlig fulgte hans gode lune med. Altid skrev han greit og klart. Det havde han lært der ude hos franskmændene og engelskmændene.

Holberg er ikke bare en af de største aander, men ogsaa en af de flittigste arbeidere som Norge og Danmark har havt. Alt hvad han har skrevet, udgjør tilsammen et par tusend trykte ark. Naar en saa ogsaa tænker sig, hvad han har læst, saa er det en enestaaende virksomhed for en mand som næsten aldrig var frisk. Men han forstod at spare paa tiden. «De fleste klager over dagenes korthed,» siger han i et af sine breve; «jeg synes derimod, at de er lange nok. Ti mit middagsmaaltid, som begynder præsis kl. 12, varer bare et kvarter, saa at jeg i halvanden time, nemlig fra kl. 12 til 1½, har spist, læst en halv time, faat en liden slummer, drukket min kaffe og skrevet en side, før jeg ved samme klokkeslæt klæder mig og gaar ud, da jeg endda finder andre folk siddende og maabe efter den anden og tredje ret.» — «Et aar bestaar af 365 dage,» siger han et andet sted, «og hver dag af 12 til 14 brugelige timer, og kan i saa maade meget i den tid forrettes.»

Arbeidet var visselig hans største glæde, — han var en ensom mand, uden kone og børn; men han kjendte ogsaa arbeidets vanskeligheder og møisommeligheder; han vidste, hvad anstrengelse, ærgrelse og bekymring vil sige. «Hele mit 135liv,» siger han, «har været en kjede af strengt og vanskeligt arbeide.» Komedier og teáter, og ærgrelser som fulgte med, slét paa hans helbred. Og han skjemted stundom med ting som havde mægtige talsmænd. En saadan mægtig mand vilde faa ham paa Munkholmen, da Peder Paars var kommet ud.

Holberg var en oprigtig mand. «Hvad jeg har i hjertet, maa her ud, og enten jeg er glad eller bedrøvet, vred eller blid, saa kan man altid læse det af mit ansigt.» Han var en ærlig mand, som søgte efter sandhed og krævde taalsomhed.

Han havde, som før sagt, skrøbelig helse; og han havde tungt humør; men han kunde skrive de lystigste ting, naar sindet var mest nedslaat.

Han havde vel ogsaa stunder da han ikke var i stand til at skjemte. «Den største part af mit liv,» siger han i et af sine alvorlige skrifter, «har jeg tilbragt i bekymring, sygdom og afsmag udi alt det som verden kalder godt. Hvis andre kan tælle flere gode dage, skal det være mig kjært.»

Mange mente, at Holberg var altfor sparsommelig, ja gjerrig, og han verged sig ofte mod denne beskyldning. For os er det nok at vide, at han skjænked Danmark den formue han havde tjent ved sine skrifter.

Holberg døde natten mellem den 27de og 28de januar 1754. Da lægen sa, at han maatte dø, svarte han rolig: «Det er mig nok, at jeg i hele mit liv har bestræbt mig for at være mit fødeland en nyttig borger, og jeg vil derfor gjerne dø, især da jeg merker, at mine sjælskræfter ikke længer vil staa mig bi.»