«Hvilke Grundsætninger tjene til at danne sig rigtige Begreber om Kardætskernes hensigtsmæssigste Indretning, med Hensyn til de enkelte Kuglers Vægt, og deres Antal i Bøssen? Hvilket Grundprincip er Resultatet af disse Betragtninger, og hvorfor er dette Princip i Praxis saa betydelige Modificationer underkastet? I hvilket Forhold bør Vægten af Kardætskerne, ifølge Scharnhorstes Erfaringer, staae til Kanonens Vægt, naar denne er 100, 150 og 200 Gange saa stor som Kuglens? Da, ifølge Scharnhorstes Theorie, Kardætskens Vægt staaer i et vist bestemt Forhold til Kanonens Vægt, hvorledes kan man da deraf bevise, at Kardætskernes Vægter ved saadanne Ladninger, som ere adæqvate til Kanonernes Vægter, forholde sig som Ladningerne? Hvorledes føres det Beviis, at Vægten af Kardætsken, naar man gjør den 4 Gange saa stor som Skydsets adæqvate Ladning, stemmer overeens med Scharnhorstes practiske Bestemmelser? Hvilke Grunde kan man anføre for at bevise Rigtigheden af Scharnhorstes practiske Bestemmelser, med Hensyn til Vægten af Haubitzkardætsker, naar han forlanger, at de i Almindelighed skal gjøres 1½ Gange saa svære som Granaterne?»
«Hvorledes findes ved den 17 Caliber lange 6 ℔dige Kanon, hvis Stjerneskuds Distance er 350 Alen, den Elevationsvinkel, som giver hele Kuglebanen raserende i Mandshøide? Hvilken Indretning burde, paa Grund af det fundne Resultat, Kanonerne have med Hensyn til Forliget? Hvilke Resultater har man draget af de paa Egeberg anstillede Forsøg med Hensyn til den Lov, som Ricochetterne iagttage under 1° Elevation? Stemme disse Resultater overeens med den Scharnhorstske Lov? Havde de ved Frederiksstad anstillede Forsøg nogen Lighed med dem, som anstilledes paa Egeberg? Hvorfor har man af de første ikke ligeledes kunnet udlede nogen Lov? Vilde det være af væsentlig practisk Nytte, ifald man af de frederikstadske Forsøg ligeledes havde kunnet abstrahere nogen Lov? Hvilke Regler kan desuagtet, skjøndt man ikke kjender Ricochetternes Lov, uddrages af Forsøgene: a) med Hensyn til Størrelsen af den første Ricochet, og Beskaffenheden af dens Kuglebane; b) med Hensyn til den korteste Distance, paa hvilken man endnu kan skyde pr. Ricochet, og erholde større Virkning, end ved at tage den til Distancen passende Elevation; c) med Hensyn til den fordeelagtigste Elevation, som man betjener sig af i et jevnt Terrain indtil 2400 Alen; d) med Hensyn til den Elevationsvinkel, som man skulde anvende, for at opnaae større Distancer end 2400 Alen.»
«Hvilke ere de Erfaringer, efter hvilke man hidtil, ifølge Scharnhorst, har bestemt Kanonernes Vægt i Forhold til Ladningen og Kuglens Vægt? Hvorledes kan disse vidtløftigere Bestemmelser udtrykkes ved en simplere for alle Ladninger passende Regel? Der skal fremsættes og bevises de 4 Læresætninger, paa hvilke Lavetternes Vægt, i Forhold til Kanonernes og Ladningens, er grundet. Vægterne af to Kanoner antages = K og K′, deres Lavetters = L og L′, og deres Ladningers = n og n′. Man skal, ved Hjælp af den 4de af de beviste Læresætninger, udvikle Formelen for Ladningen n, og vise, hvorledes man, ved at substituere i denne Formel Værdierne af forskjellige Kanonsystemer, kan frembringe den simple Vægtformel n=√(KL)/400. Som Værdier, hvilke, for at vise, hvorledes denne Formel er fremkommen, substitueres i den fundne Formel for Ladningen n, gives f. Ex. Vægten af den norske 6 ℔dige Kanon = 790, dens Lavets = 820 og Ladningens = 2 ℔; fremdeles den norske 3 ℔ders Vægt = 600, dens Lavets = 590, og Ladningens = 1½ ℔, og endelig Vægten af den helvigske 12 ℔ders Kanon = 1724, Lavettens = 1122, og Ladningens = 3,47 ℔.»
«Hvilken er den Sætning af den parabolske Theorie, som man kunde anvende, naar man vilde kaste Bomber under forskjellige Elevationer og med samme Ladning? Under hvilke Omstændigheder stemmer, ved denne Kastemethode, Theorien meest overeens med Erfaring? Hvilke Vanskeligheder ere imidlertid forbundne med denne Methodes Anvendelse ved alvorlige Leiligheder? Kan man virkelig med tilstrækkelig Nøiagtighed bestemme Prøvekastets Distance ef den Tid, som Bomben har været underveis? Hvilke andre Methoder har man foreslaaet, for at bestemme Prøvekastets Distance? Ere de anvendelige? Er Scharnhorstes Methode practisk anvendelig? Men ifald endelig nu ogsaa Prøvekastets Distance rigtigen var bleven bestemt paa Batteriet, kan da de fornødne Regninger udføres paa Batteriet? Hvilke Midler har man for at undgaae Regning? Ere de anvendelige? Naar saaledes det Resultat bliver fundet, at man paa denne Maade ikke kan kaste Bomber i Krigen, hvorledes har man da hidtil virkelig forholdt sig, og hvad kunde der være at udsætte ved denne practiske Methode? Hvilke Midler kunde man anvende i Fredstid, for at bringe denne Methode til Fuldkommenhed, for med forandret Elevation og samme Ladning at kaste Bomber paa den sikkreste og meest practiske Maade?»
«Hvorledes findes ved den norske 19 Caliber lange Sexpunder, hvis Kjerneskuds Distants er 350 Alen, den Elevationsvinkel, som giver den hele Kuglebane raserende i Mandshøide?
Hvilken Indretning burde, paa Grund af det fundne Resultat, Kanonerne have med Hensyn til Forliget eller Metaldifferentsen?
Hvilke Resultater har man draget af de paa Egeberg anstillede Forsøg, med Hensyn til den Lov, som Ricochetterne iagttage under 1° Elevation? Stemme disse Resultater overeens med den scharnhorstske Lov?
Havde de ved Frederikstad anstillede Forsøg nogen Lighed med dem, som anstilledes paa Egeberg? og hvorfor har man af de førstnævnte ikke ligeledes kunnet udlede nogen Lov?
Vilde det være af væsentlig practisk Nytte, ifald man af de Frederikstadske Forsøg ligeledes havde kunnet abstrahere nogen Lov?»
«Hvilken Methode at kaste Bomber paa fortjener ved alvorlige Leiligheder Fortrin, enten den, hvor Ladningen er constant og Elevationen forandres, eller den, hvor Elevationen er constant og Ladningen forandres? Hvorledes dømmer Scharnhorst om denne Gjenstand?
Naar man imidlertid ikke havde Morterer, som vare forsynede med Stillemaskiner, hvorledes kunde man da bruge den ved Forsøg i Fredstid bestemte Kastetabel, for at kaste paa hvilkensomhelst Distants?
Paa hvilke Hovedmomenter beroer den af Scheel opfundne Kastemethode med forskjellige Ladninger, og hvorledes søgte han at bestemme den krumme Linie, som skulde angive Loven for Ladningerne, og hvilke Resultater giver Betragtningen af denne Figur? Hvorledes kunde denne Figur ligesaa godt eller endog bedre, end den ved Interpolationsberegninger bestemte Tabel, anvendes; for at bestemme Ladningen til forskjellige Distantser? Havde Scheel Ret i at forkaste denne simple Methode? Hvorledes vilde han derimod forholde sig ved Kastningen, og er hans Methode anvendelig ved alvorlige Leiligheder?»
«Hvilke Grundsætninger tjene til at danne sig rigtige Begreber om Kardætskernes hensigtsmæssige Indretning med Hensyn til de enkelte Kuglers Vægt, og deres Antal i Bøssen? Hvilket Grundprincip er Resultatet af disse Betragtninger, og hvorfor er dette Princip i Praxis saa betydelige Modificationer underkastet.
I hvilket Forhold bør Vægten af Kardætsken, ifølge Scharnhorsts Erfaringer, staae til Kanonvægterne, naar disse ere 100, 150, 200 Gange saa store som Kuglen?
Da, ifølge Scharnhorsts Theorie, Kardætskens Vægt staaer i et vist bestemt Forhold til Kanonens Vægt hvorledes kan man deraf bevise, at Kardætskernes Vægt ved saadanne Ladninger, som ere adæqvate til Kanonernes Vægter, forholde sig som Ladningerne? Hvorledes føres det Beviis, at Vægten af Kardætsken, naar man gjør den 4 Gange saa stor, som Skydtsets adæqvate Ladning, stemmer overeens med Scharnhorsts practiske Bestemmelser?»
«(6–8 Kuglebanen og Sandsynligheden af at træffe). Hvorledes kan man af den Maade, paa hvilken Kuglerne slaae ned foran den fiendtlige Linie, bedømme, om man har taget en rigtig eller falsk Elevation? Hvorledes bevises nemlig, at man har taget den fuldkomneste Retning, naar Halvdelen af Kuglerne slaae ned foran den fiendtlige Front? Hvorledes skaffer man sig Begreb om den raserende Distants? Naar da denne er = r og Skuddenes største Differents = æ, hvorledes bestemmes da den almindelige Formel for Skydtsets sandsynlige Træffen med Kugler? Hvorledes gjøres denne almindelige Formel brugbar til Beregningen af Skydsets sandsynlige Træffen for ethvert Tilfælde (Infanterie-Høide, Cavalerie-Høide), naar man saavel ifølge de norske Forsøg, som ifølge Scharnhorsts Erfaringer kan antage, at Skuddenes største Differents i Almindelighed er = 350 Alen?
Hvorledes bruges de relative Kræfter af Skyds af forskjelligt Caliber, naar de, for at skyde paa samme Distants, behøve forskjellige Elevationsvinkler, n og n’?
Man skal beregne den 6pundige Kanons sandsynlige Træffen mod Infanterie, naar man, for at skyde paa 1693 Alen, bør betjene sig af 3 Graders Elevation. Hvilke Betragtninger giver Resultatet af denne Beregning Anledning til?
Hvorledes forandres Skydtsets sandsynlige Træffen med Kugler, naar disse ikke kunne ricochettere?»