Lykurgs Hensigt med sin Lovgivning var af Sparta at danne en krigersk Stat og at sikkre denne mod fremmed Anfald. Hvilken Tillokkelse for en Erobrer kunde vel et Land have, hvor Guld og Sølv, Ædelstene og andre Kostbarheder ikke vare at finde? Hvorledes kunde man haabe at undertvinge en Stat, hvor enhver Borger, opdragen til Krigen, intet andet Maal havde, end ved Tapperhed at erhverve sig Berømmelse? Agerdyrkning og de nødvendige Haandværker bleve blot drevne af Slaver, Borgerne vare bestandig forsamlede til Samtaler, til religiøse eller krigerske Sysler. Lykurg havde henvendt sin fortrinligste Opmærksomhed paa Opdragelsen. I den første Ungdom bleve de Spartanske Drenge vante til simple Spiser og samme Slags Klædning for Sommeren og Vinteren. De gik stedse med bare Fødder i enhver Aarstid, og sov paa et haardt Leie. I det syvende Aar bleve de tagne ud af deres Forældres Huus, og nu sørgede Staten for deres Opdragelse.
Rhodum insulam celebritatis antiqvissimæ, oppidumqve in ea pulcherrimum ornatissimumque obsidebat oppugnabatqve Demetrius, dux ætatis suæ inclytus, cui a peritia disciplinaqve faciendi obsidii machinarumque sollertia ad capienda oppida repertarum cognomentum Poliorcetes fuit. Tum ibi in obsidione illa ædes qvasdam publice factas, qvæ extra urbis muros cum parvo præsidio erant, aggredi et vastare atque absumere igni parabat. In his ædibus erat memoratissima illa imago Jalysi, Protogenis manu facta, illustris pictoris; cujus operis pulchritudinem præstantiamqve ira percitus Rhodiis invidebat. Mittunt Rhodii legatos ad Demetrium cum his verbis: Qvæ, inqviunt, ratio est, ut tu imaginem istam velis incendio ædium facto disperdere? Nam si nos omnes superaveris, et oppidum hoc totum ceperis, imagine qvoqve illa integra et incolumi per victoriam potieris. Sin vero nos vincere obsidendo neqviveris, petimus, consideres, ne turpe tibi sit, qvi non potueris bello Rhodios vincere, bellum cum Protogene mortuo gessisse. Hoc ubi ex legatis audivit, oppugnatione sublata, et imagini et civitati pepercit.
Hvorved kan man let forledes til at fælde en ubillig Dom over andre, og ved hvilke Betragtninger maa vi bringes til større Lemfældighed i vor Bedømmelse af andres Sindelag og Handlinger?
Auprès de l’Angleterre, séjour des commodités de la vie et de l’abondance, où tous les soins du bien être sont l’objet d’un culte et d’un travail sans relâche, on a lieu de voir avec surprise le pays du monde, où tout ce, qui peut embellir la vie est négligé; là se trouvent les ménages les plus mal réglés, les cuisines les plus malpropres, les maisons les plus mal baties de l’Europe. C’est là qu’un convoifunèbre est toujours une orgie, c’est là que les fantomes se cachent derrière tous les arbres, habitent toutes les cavernes, c’est là la région de toutes les terreurs, de toutes les passions sans frein. Je me rappelle un temps, où le catholique ne pouvait acheter et monter un cheval, dont la valeur dépassait cinq louis de France. Au moment, où je vous parle, plusieurs de mes confrères prêchent encore comme on prêchait à Paris au temps de la ligue. Vous trouverez plus d’un noble irlandais, qui s’est battu en duel dans sa propre salle à manger, et dont le pistolet a tué son convive. Tristes resultats de cet avilissement, qu’entraine l’intolérance, de cette dépravation, que les mauvaises institutions entretiennent et nourissent.
(For Artillerister) Hvorledes findes Ellipsens Polarligning, naar den store Axe er Polaraxen og det ene Brændpunct Systemets Pol? Hvilket er Udtrykket for dens Subtangent og for dens Subnormal i Polarsystemet, og for hvilke Værdier af r og u ere Subtangenten og Subnormalen ligestore, naar r og u ere Polarcoordinaterne?
(Faste Legemers Statik). At udvikle de almindelige Formler for et Legemes Tiltrækning paa et materielt Punct, naar Elementartiltrækningen forholder sig omvendt som Qvadraterne af de tiltrækkende Puncters Afstande. Disse Formler anvendes paa en eensartet Kugles Tiltrækning paa et Punct udenfor samme, og paa et Punct indenfor dens Overflade.
Hvorledes udvikles Functionen arc. tang. x i en Række efter Potentserne af x, og hvorledes kan man af denne Række finde forskjellige Rækker, der udtrykke Værdien af Tallet π?
(Dynamik). Hvorledes bestemmes Banen af et Projectil eller Kuglebanen i Luften, naar Luftens Modstand antages at forholde sig som Qvadratet af Hastigheden?
(Hydrostatik). Hvorledes kan den Sætning bevises, at et Fluidums Trykninger paa et i samme nedsænket fast Legeme i alle horizontale Retninger ophæve hinanden; og i vertical Retning er lig Vægten af den af det første Legeme bortjagede Masse af Fluidet?
(Mathematisk Geographie). Hvorledes kan man construere Nettet til et geographisk Kort, der har følgende Egenskaber: 1) at de mindste Dele af Meridiangraden og Længdegraden overalt paa Kortet have samme Forhold til hinanden, som paa den elliptoidiske Jord? 2) at alle mindre Afstande mellem Puncter paa Kortet i alle Retninger skulle afvige saalidt som muligt fra de sande Afstande mellem de tilsvarende Afstande paa Jordkloden efter den valgte Maalestok?
(For Ingenieurer) Hvorledes defineres en Cycloide? Dens Ligning udvikles, og Størrelsen af dens Subtangent, Subnormal, Tangent, Normal og Osculationsradius bestemmes.
Hvorledes skulle Ladningerne til Miner, efter de forskjellige Theorier og nyeste Ideer (Mouzés) beregnes, og hvad antager Mouzé om Tragtens Form og dens Indflydelse eller Følger?
(1 – 5 Krudtheorien og Artilleriets Indretning). At anføre og at bevise den Læresætning, paa hvilken en Theorie over Skydtsets Metalstyrke kunde være grundet. At udvikle den Proportion, som kan tjene til at beregne Metalstyrken m’ for Ladningen l’, af den givne Metalstyrke m for Ladningen l. Canonens Caliber er = c, og Vægten af en Kubikfod Krudt = a Pund. Hvorledes kan den Omstændighed, at man ved de fleste Artillerier indrettede Metalkanonerne af forskjelligt Caliber, som ligedannede Legemer, naar de ladedes med Ladninger, der havde samme Forhold til Kuglevægten, tjene til at stadfæste Rigtigheden af den overfor omtalte Læresætning? Hvilke Betragtninger giver imidlertid denne Omstændighed Anledning til, med Hensyn til Krudtets Virkning i store og mindre Calibere, og af hvilken Indflydelse er denne Betragtning med Hensyn til Constructionen af Metal- og Jernkanonerne af forskjelligt Caliber? Hvori bestaaer den Correction, som man bør foretage med den fundne Proportion? Hvilken Fremgangsmaade bør man nemlig iagttage, for at udfinde den Størrelse, som tjener til at foretage den omtalte Correction? Anmærk. Fremgangsmaaden beskrives kun i Almindelighed, uden at foretage den dermed forbundne Calcul.
Hvad er Bindings- og Laft-Værk, hvorledes udføres de, og hvad bør man ved deres Afbinding og Opførelse tage Hensyn paa, saavel i Henseende til Træesorterne og deres Afmaalinger, som til Bygningens indre Indretning?
Ved hvilke Midler kan man i Almindelighed sikkre sig for at Grunden under Mure, opførte i Vandet, ei af Vandet skal bortskylles; og i hvilken Dybde bør Mure, som sættes paa Rostværk med eller uden Pillotage begyndes; samt hvilke Midler kunne anvendes for at gjøre Mure vandtætte?
Hvorvidt kunne efter Mouzé Ladningerne til Miner, der skulle springe paa een og samme Tid, taale Formindskelse, og hvorledes kan denne Formindskelse theoretisk bestemmes?
At fremsætte en kort Beskrivelse over Provindserne paa den østre Side af Christiania-Fjorden. Hvilke permanente Befæstninger ansees for nødvendige til Forsvaret af disse Provindser mod et Angreb fra Søesiden, og hvorledes vilde den disponible Magt være at fordele i denne Henseende? Hvad vilde være at iagttage ved det virkelige Forsvar i Tilfælde af, at Fienden gjorde Landgang mellem Drøbak og Moss og rykkede frem mod Christiania?
Paa hvad Maade bortskaffes Vandet af en Bygningsgrund ved Strandkanten eller i Havet; hvorledes indrettes Dammen i Forhold til Vandets Dybde og Anfaldsstyrke og Tryk; theoretisk for det Tilfælde, at Dammen gives flere Afsætninger, og hvad er iøvrigt ved Dambygning at bemærke?
Der skal fremsættes og bevises de 4 Læresætninger, paa hvilke Lavettens Vægt i Forhold til Kanonens og Ladningens er grundet. Vægterne af to Kanoner antages = K og K’, og deres Lavetters = L og L’, og deres Ladningers = n og n’. Man skal ved Hjælp af den fjerde af de beviiste Læresætninger udvikle Fundamentalformelen for Ladningen n, og vise, hvorledes man, ved at substituere i denne Formel Værdierne af forskjellige Kanonsystemer, kan frembringe den simple Vægtsformel √(KL)/400 = n. Som Værdier, hvilke substitueres i den fundne Fundamentalformel, gives f. Ex. Vægten af den norske 6pundige Kanon = 790, og dens Lavets = 820 og Ladningens = 2 ℔; fremdeles den norske Trepunders Vægt = 600, dens Lavets 590 og Ladningens = 1½ ℔; og endelig Vægten af den helvigske tolvpundige Kanon = 1724, Lavettens = 1122 og Ladningens = 3, 47 ℔.
(2 – 5 Befæstningskunst). Paa hvilke Maader kan, under et regelret Angrebs Førelse fra tredie Parallel af, Angriberen komme i Besiddelse af Fæstningens bedækte Vei, eller fordrive Besætningen derfra (NB uden Miner); og hvorledes forberedes og udføres de indtil Couronnementet er fuldført?
Hvilken Mangel er forbunden med den halvkugleformige Bund af en Morteers Kjedel? Ved hvilken Construction kunde denne Mangel aldeles afhjælpes? Under hvilken Forudsætning er et konisk Kammer, hvis største Diameter er lig Morterens Caliber, ene anvendelig?
Hvilke Regler fremsætter General Jomini med Hensyn til at bestemme det strategiske Angrebspunct, og hvorvidt kunne disse ansees for at være rigtige? Hvad forstaaes ved excentriske Retraiter; hvilke Indvendinger ere fremsatte af General Jomini imod dem, og hvorvidt kunne disse ansees at være vigtige?
Hvilken er Grundfiguren i ethvert Steds Befæstning? Hvilke ere Delene i den bastionerede Hovedvolds Trace i Almindelighed, og hvorledes construerer Cormontaigne sin Maneer?
Hvilken Ladning bør anvendes til en Mine, der skal lægges 24 Fod dybt i en Brønd og frembringe Virkning i 50 Fods Afstand til Siderne, naar den gives ⅓ Forramling; i et Terrain, hvor en Mine af 12 Fods Modstandslinie med 120 ℔ Krudt i en Brønd med fuld Forramling har givet en Tragt af 24 Fods Diameter, og i hvor lang Tid vil den kunne udføres?
Hvilke Antændelsesmaader have været brugte ved Minerne forhen, hvilken skadelig Indflydelse have de paa Minegalerier, og hvilke nye Antændelsesmaader ere forsøgte eller foreslagne, for at undgaae saadant?
(For Ingenieur-Elever). Hvori bestaae en Ingenieurs Hovedpligter, naar han er i en Fæstning, der trues med Beleiring, og hvorledes bør Fæstningens Forsvar føres fra Begyndelsen til Indtagelsen af den bedækte Vei?
Hvorledes findes ved den norske 19 Caliber lange Sexpunder, hvis Kjerneskuds Distants er 350 Alen, den Elevationsvinkel, som giver den hele Kuglebane raserende i Mandshøide? Hvilken Indretning burde, paa Grund af det fundne Resultat, Kanonerne have med Hensyn til Forliget eller Metaldifferentsen? Hvilke Resultater har man draget af de paa Egeberg anstillede Forsøg, med Hensyn til den Lov, som Ricochetterne iagttage under 1° Elevation? Stemme disse Resultater overeens med den scharnhorstske Lov? Havde de ved Frederikstad anstillede Forsøg nogen Lighed med dem, som anstilledes paa Egeberg? og hvorfor har man af de førstnævnte ikke ligeledes kunnet udlede nogen Lov? Vilde det være af væsentlig practisk Nytte, ifald man af de Frederikstadske Forsøg ligeledes havde kunnet abstrahere nogen Lov?
I Forskandsningskunst, for alle Elever. Grundtegning og Profiler af et Recochet Batterie med Tilbehør, og opført udenfor Parallelen, for 4 Kanoner og 1 Morteer, med en Ravelins Face. Scala 1/100.
(Forskandsningskunst – for Artillerie-Elever). Under hvilke Omstændigheder bør Skydset i Skandser skyde over Bænk eller gjennem Skydeskaar, og hvorledes bør Kanonbænk og Skydeskaar construeres, samt hvilke andre Indretninger bør Skandser, hvor Skyds skal anvendes, have?
I Bygningskunst, for Ingenieur-Elever. a) Landbygningskunst: Façadetegning af en Bygning, hvortil Banken kan tjene som Model. Scala 1/50 af Størrelsen.
At bevise, at man først kan siges at være beseiret, naar Objectivvinkelen holder 90 eller et større Antal Grader, samt at det er dennes Størrelse, som hovedsageligen bevirker Operationens Sikkerhed. Hvilken nyere Forfatter antager, at Basis kan bestaae af ubefæstede Magasiner? Hvorledes vil han dække dem og Operationslinierne, samt kan en saadan Basis ansees for en Støtte eller Grundvold for en offensiv Operation?
(Forskandsningskunst – for Ingenieur-Elever). Hvilke Regler bør følges ved at forskandse en Landsbye, der ligger enten foran eller i Midten af en Armees Slagorden.
Hvad kalder man at prøve Krudt? Hvilke Slags Krudtprøver ere for nærværende Tid meest anvendelige? Hvilke Egenskaber bør en Krudtprøve have, før at dens Resultater maae kunne betragtes for paalidelige? Hvilken Prøvemorteer fortjener Fortrin, enten den store eller den mindre, og hvorfor? Hvilket Slags Krudt kaster længst med Prøvemorteren, det fiintkornede eller det grovtkornede? Finder ved de større Prøvemorterer samme Forhold Sted? Viser fiintkornet og grovtkornet Krudt af samme Sats samme relative Virkninger ved Kanonerne som ved Prøvemorterne? Hvorledes forholde Virkningerne af de fiintkornede og grovtkornede Krudtsorter sig ved Infanterie-Geværet, Carabineren og Pistolen, naar Virkningerne ved disse Skydevaaben sammenlignes med Prøvemorterens? Under hvilke Omstændigheder give Kanonen, Infanterie-Geværet og Pistolen samme relative Virkninger, som Prøvemorteren?
Hvilke Grundsætninger tjene til at danne sig rigtige Begreber om Kardætskernes hensigtsmæssige Indretning med Hensyn til de enkelte Kuglers Vægt, og deres Antal i Bøssen? Hvilket Grundprincip er Resultatet af disse Betragtninger, og hvorfor er dette Princip i Praxis saa betydelige Modificationer underkastet. I hvilket Forhold bør Vægten af Kardætsken, ifølge Scharnhorsts Erfaringer, staae til Kanonvægterne, naar disse ere 100, 150, 200 Gange saa store som Kuglen? Da, ifølge Scharnhorsts Theorie, Kardætskens Vægt staaer i et vist bestemt Forhold til Kanonens Vægt hvorledes kan man deraf bevise, at Kardætskernes Vægt ved saadanne Ladninger, som ere adæqvate til Kanonernes Vægter, forholde sig som Ladningerne? Hvorledes føres det Beviis, at Vægten af Kardætsken, naar man gjør den 4 Gange saa stor, som Skydtsets adæqvate Ladning, stemmer overeens med Scharnhorsts practiske Bestemmelser?
(6–8 Kuglebanen og Sandsynligheden af at træffe). Hvorledes kan man af den Maade, paa hvilken Kuglerne slaae ned foran den fiendtlige Linie, bedømme, om man har taget en rigtig eller falsk Elevation? Hvorledes bevises nemlig, at man har taget den fuldkomneste Retning, naar Halvdelen af Kuglerne slaae ned foran den fiendtlige Front? Hvorledes skaffer man sig Begreb om den raserende Distants? Naar da denne er = r og Skuddenes største Differents = æ, hvorledes bestemmes da den almindelige Formel for Skydtsets sandsynlige Træffen med Kugler? Hvorledes gjøres denne almindelige Formel brugbar til Beregningen af Skydsets sandsynlige Træffen for ethvert Tilfælde (Infanterie-Høide, Cavalerie-Høide), naar man saavel ifølge de norske Forsøg, som ifølge Scharnhorsts Erfaringer kan antage, at Skuddenes største Differents i Almindelighed er = 350 Alen? Hvorledes bruges de relative Kræfter af Skyds af forskjelligt Caliber, naar de, for at skyde paa samme Distants, behøve forskjellige Elevationsvinkler, n og n’? Man skal beregne den 6pundige Kanons sandsynlige Træffen mod Infanterie, naar man, for at skyde paa 1693 Alen, bør betjene sig af 3 Graders Elevation. Hvilke Betragtninger giver Resultatet af denne Beregning Anledning til? Hvorledes forandres Skydtsets sandsynlige Træffen med Kugler, naar disse ikke kunne ricochettere?
(Pontonneerkunst). Hvad forstaaer man under en Skibsbroe. At vise den hele Fremgangsmaade, som bør iagttages ved Slagningen af en Skibsbroe. At vise Anvendelsen og Modificationen af disse Regler ved Slagningen af Pontonbroer. At vise ved Tegninger og Calcul, hvor stor ved 5 Fod brede Pontons og 22 Fod lange Strækbjelker Pontonnernes Afstand i Lysningen, og fra Midte til Midte er, for derved at bestemme, hvormange Pontons man behøver, naar Breden af Floden er given. Denne Undersøgelse skeer saavel for det Tilfælde, at Strækbjelkerne gaae over to Pontons, som over tre Pontons.
(For Ingenieur-Elever). Hvilke Fordele og Mangler have tørre og vaade Grave, og hvilke Communicationer bør haves derover, samt hvilke Værker ligge almindelig i Hovedgraven, og hvorledes bør de indrettes?
Hvilken Methode at kaste Bomber paa fortjener ved alvorlige Leiligheder Fortrin, enten den, hvor Ladningen er constant og Elevationen forandres, eller den, hvor Elevationen er constant og Ladningen forandres? Hvorledes dømmer Scharnhorst om denne Gjenstand? Naar man imidlertid ikke havde Morterer, som vare forsynede med Stillemaskiner, hvorledes kunde man da bruge den ved Forsøg i Fredstid bestemte Kastetabel, for at kaste paa hvilkensomhelst Distants? Paa hvilke Hovedmomenter beroer den af Scheel opfundne Kastemethode med forskjellige Ladninger, og hvorledes søgte han at bestemme den krumme Linie, som skulde angive Loven for Ladningerne, og hvilke Resultater giver Betragtningen af denne Figur? Hvorledes kunde denne Figur ligesaa godt eller endog bedre, end den ved Interpolationsberegninger bestemte Tabel, anvendes; for at bestemme Ladningen til forskjellige Distantser? Havde Scheel Ret i at forkaste denne simple Methode? Hvorledes vilde han derimod forholde sig ved Kastningen, og er hans Methode anvendelig ved alvorlige Leiligheder?
I Befæstningskunst. a) for alle Elever. Generalrids, det er Grundtegning, Constructionstegning og Profiler af Vaubans første Maneer. Scala 1/1000 for Grund- og 1/500 for Profil-Tegning.
(9–10 Skydsets Brug i Feldten og i Beleiringen). a) Hvilke Regler bør der iagttages ved Artilleriets Placering i Feldten, med Hensyn til den bedste Virkning, med Hensyn til Dækningen imod den fiendtlige Artillerieild, med Hensyn til den fiendtlige Tirailleurild, med Hensyn til Stillingen paa Høider o. s. v. b) Hvilke Principer bør lede en Artillerie-Officiers Bedømmelseskraft, for under forskjellige Omstændigheder at udfinde, hvilket der er rigtigst, enten at skyde imod de fiendtlige Tropper eller imod det fiendtlige Artillerie? c) Hvilke Regler ere at iagttage med Hensyn til Ammunitionens rigtige Anvendelse og hensigtsmæssige Besparelse? Hvorledes kan man af den Maade, paa hvilken de forskjellige Arter af Artillerie anvendes i en Bataille, forskaffe sig et omtrentligt Begreb om, hvilke af de forskjellige Ammunitionssorter man vil behøve meest, og hvilke mindst? d) Hvilke Regler ere at iagttage, for at sikkre Ammunitionen saameget som muligt imod den fiendtlige Ild, og hvorledes erstattes den i Forstillingen paa Batteriet fremkomne Mangel paa Ammunition?
a) At anstille nogle Betragtninger, som Anvendelsen af Ricochetskydningen mod beleirede Fæstninger giver Anledning til, 1) med Hensyn til Skuddenes Correction; 2) med Hensyn til Skydningen om Natten, og de Foranstaltninger, som derved bør træffes; 3) med Hensyn til den Omstændighed, at ved Opførelsen af 2den Parallel Batterierne i 1ste Parallel muligens bliver maskerede af anden Parallels Brystværn; 4) med Hensyn til Sappens Fremrykning fra anden Parallel, medens man dog gjør Demonteerskud fra anden Parallel. b) At anstille Betragtninger over Demonteerbatteriernes Anvendelse. c) At beskrive den Methode som man anvender, for ved Brecheskydningen, inden den korteste Tid at erholde en practicabel Breche.
I Bygningskunst, for Ingenieur-Elever. b) Vandbygningskunst: Grundfaçade og Tverprofil af en Broe med Brovei af Bjelker og Sprængværk, proportioneret for en Elv af 30 Fods Bredde, med Landkar af Muur, paa Rostværk med Pilotager. Scala 1/200 af Størrelsen.
Constantinus, der große genannt, ist ohne Zweifel ein großes Werkzeug in der Hand der Vorsehung geworden, welche die Schicksale der Menschen lenket. Seine Gesinnung bei seinem Uebertritte zur christlichen Religion mag Gott richten, die Menschen werden sich mit seinem Leben und seinen Handlungen nie versöhnen. Die Milde und Güte, die ihm zugeschrieben wird, war in seiner Berechnung, nicht in seinen Grundsätzen, nicht in seinem Charakter; auch war sie entarteter Natur mehr zum unverdienten Gewinn für Einzelne als eine Wohlthat für die Völker, öfter eine Verletzung der Gerechtigkeit, als ein segenreicher Ausfluß fürstlicher Huld. Durch ihn sind die Schranken niedergerissen, welche der Ausbreitung der christlichen Religion entgegen gestanden hatten, durch ihn die Gefahren entfernt, von welchen die Bekenner derselben unaufhörlich bedroht gewesen waren. Er hat dem Christenthume die Freiheit und die Herrschaft gegeben. Sein Werk war auch dieses nicht. Was er that, das lag in der Nothwendigkeit der Umstände. Die alte Götterwelt war zusammengebrochen, und keine menschliche Gewalt vermochte sie wieder herzustellen, oder aus den Trümmern einen neuen Bau zu errichten.