Arkimedes
I læreplanene 13
| År | Plan | Sitater | Fag | Side |
|---|---|---|---|---|
| 1885 | Undervisningsplan for middelskoler og gymnasier (1885) | C. Mineralogi. › 13. Kommunicerende Rør. Kommunicerende Rør. 14 Apparat til Paavisning af Archimedes's Lov. | Andre fag | s. 641885 |
| 1899 | Undervisningsplan for gymnasiet (1899) | Historie. › 4. Mekanik. Under læren om vædskerne behandles først deres konstitution, sammentrykkelighed og trykkets forplantning, de forskjellige tryk; dernæst kommunicerende rør, Archimedes's lov, bestemmelse af specifik vegt. | Andre fag | s. 69dansk-norsk · 1899 |
| 1911 | Gymnasiet (1911) | Pensum. — Væskers sammentrykkelighet, trykkets forplantning, de forskjellige tryk, kommuniserende rør, Archimedes’ lov, bestemmelse av specifik vegt; kohæsion og adhæsion, væskehinden og overflatetryk, kapillærfænomener; opløsning, diffusion, … | Andre fag | s. 1201911 |
| 1911 | Middelskolen (1911) | «Archimedes' princip,» … og absorption, opiøsning, dififusion og endosmose, læren om væskers og luftens tryk — bundtryk, sidetryk, opadgaaende tryk, Archimedes' princip, kommuniserende rør, atmosfærens tryk, barometer, luftballong, … | Andre fag | s. 103riksmål · 1911 |
| Andre fag | s. 112riksmål · 1911 | |||
| 1922 | Normalplan for landsfolkeskolen (N22) | Andre fag | s. 53landsmål · 1922 | |
| Andre fag | s. 52riksmål · 1922 | |||
| 1925 | Middelskolen (1925) | Andre fag | s. 51riksmål · 1925 | |
C. Fysikk › 4. Triangel til bestemmelse av tyngdepunkt. | Andre fag | s. 59riksmål · 1925 | ||
| 1925 | Normalplan for byfolkeskolen (N25) | MÅL. › 6. klasse. Trykk i vesker. Archimedes’s lov. Egenvekt, Sammenhengende rør. | Andre fag | s. 43riksmål · 1925 |
| 1939 | Normalplan for folkeskolen (N39) | Andre fag | s. 124Landsplan · nynorsk · 1939 | |
IV. Arbeidsplan for klassene. 2 › Innleiing. › 6. klasse. 2) Væskehinne K 22. 3) Arkimedes’s lov 1 —D, K 12, 4) Sammenhengende rør D, E. | Andre fag | s. 131Byplan · bokmål · 1939 | ||
| 1950 | Undervisningsplaner for den høgre almenskolen (1950) | Andre fag | s. 1141950 | |
| 1960 | Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60 | II. Fysikk. › 7. KLASSE Egenvarme. 8. KLASSE Mekanikk: Arkimedes’ lov. Tetthet. Oppdrift i luft. | Andre fag | s. 178bokmål · 1960 |
I. Biologi. › 11. Fysikk. Måling av krefter rr.ed fjærvekt. Archimedes' lov. Egenvekt. | Andre fag | s. 1971960 | ||
| 1964 | Undervisningsplaner for realskolen og gymnaset (1964) | Andre fag | skann 1651964 | |
| 1971 | Mønsterplan for grunnskolen, midlertidig utgave (1971)M71 | ENGELSK FOR GRUNNSKOLEN › 8. klasse Archimedes leaps out of his bath, runs out into the street and tells everybody about his discovery. | Andre fag | s. 176bokmål · 1971 |
FYSIKK/KJEMI › 7.-9. klassetrinn | Andre fag | s. 213bokmål · 1971 | ||
VEILEDENDE ÅRSPLANER › 7. klassetrinn. - Fysikk Kjemi. Enkle lovmessigheter for gasser og væsker Arkimedes' lov, oppdrift. | Andre fag | s. 216bokmål · 1971 | ||
| 1974 | Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74 | Andre fag | s. 193nynorsk · 1974 | |
RETTLEIANDE ÅRSPLANAR | Andre fag | s. 196nynorsk · 1974 | ||
GRAMMATIKKMOMENT › 8. klassetrinn | Andre fag | |||
| Alle 6 sitater |
15 planer i opptellingen
- Undervisningsplan for Gymnaset : i Henhold til Lov om høiere Almenskoler af 27de Juli 1896 § 11 vedtaget 5te December 1899 af Kirke- og Undervisningsdepartementet som gjældende indtil videre 1899
- Undervisningsplaner for den høgre almenskolen 1950 1950
- Forsøksplanen 1960 1960
- Forsøksplanen 1960 · 2. utgåve 1966 1964
- Mønsterplanen 1971 · midlertidig utgave 1971
- Mønsterplanen 1974 1974
- Normalplanen 1922 1922
- Normalplan for byfolkeskolen 1939 · trykk 1948 1939
- Normalplan for landsfolkeskulen 1939 · trykk 1947 1939
- Gymnasiet: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911 1911
- Middelskolen: lov, reglement, undervisningsplan og eksamensreglement 1911 1911
- Undervisningsplan for middelskolen 1925
- Normalplanen 1925 · byplan 1925
- Undervisningsplan for middelskolerne og gymnasierne 1885 1885
- Undervisningsplaner for realskolen og gymnaset
Til eksamen 2
- 1833 · Examen artium
«Iblandt alle de Mechanikere, Oldtiden har frembragt, udmærker sig især Archimedes, hvis Opfindsomhed gaaer til det Utrolige. Da Syracusa var trykket af en haard Beleiring af Romerne, udrettede han ene det, som en uhyre Troppestyrke neppe vilde have kunnet udrette, ved i 3 Aar at forsvare sin Fædrenebye mod de indtrængende Fienders Magt ved Krigsmaskiner, som han med den største Sindrighed havde udtænkt. Paa samme Tid opbrændte han ogsaa, ved Hjælp af sine forunderlige Speile, Marcelli Flaade, og gav os tillige et Beviis paa, til hvilken Høide Optiken har været bragt af Grækerne. Herlige Borger! aldrig kan man noksom prise dig, hvis Skarpsindighed har været Fædrenelandet ligesaameget til Beskyttelse som til Prydelse. Den nyere Tid har frembragt mange og udmærkede Mathematikere, men ingen, af hvem Fædrenelandet har høstet saa herlig en Frugt.»
- 1911 · Examen artium
«M. Claudius Marcellus cum bello Punico secundo tertium jam annum Syracusas obsideret, effracta tandem porta partem urbis occupavit. Ut moenia ingressus ex superioribus locis urbem omnium ferme illa tempestate pulcherrimam subjectam oculis vidit, illacrimasse dicitur partim gaudio tantae perfectae rei, partim vetusta gloria urbis. Ne illustrissimam urbem funditus delere sibi necesse esset, praemisit Syracusanos, qui in castra Romana transfugerant, ut adloquio leni impellerent hostes ad reliquas partes urbis dedendas. Ii multitudine ad contionem vocata dixerunt jam in ipsorum Syracusanorum potestate esse, quamdiu tot belli mala paterentur. Romanis causam oppugnandi Syracusas fuisse caritatem Syracusanorum, non odium; bellum movisse et obsidere urbem coepisse, ut crudeles tyrannos ejus, non ut ipsam urbem expugnarent. Nunc tyrannis interfectis et Carthaginiensibus omni possessione Siciliae terra marique pulsis, nullam esse causam, cur Romani incolumes Syracusas esse nolint. Omnium ingenti adsensu audita ea oratio est, et Syracusani liberi metu legatos ad Marcellum mittunt nihil petentes aliud quam incolumitatem sibi liberisque suis. Quam cum impetravissent, omnes portae patefactae sunt. Quae pars urbis armis capta erat, diripienda militibus data est. Tum multa irae, multa avaritiae foeda exempla edita sunt; memoriae proditum est Archimedem in tanto tumultu ab ignaro milite, quis esset, interfectum esse; aegre id Marcellum tulisse sepulturaeque curam habuisse. Hoc modo captae sunt Syracusae, in quibus praedae tantum fuit, quantum vix capta Carthagine tunc fuisset, cum viribus aequis certabatur.»