Ferdigheter og arbeidsmåter

2. I Modersmaal.

Da Verdenshistorien kun kan faa en uforholdsmæssig kort Tid, naaes der i døtte Fag lettest nogen Fasthed og Holdning ved at lade de verdenshistoriske Fortællinger, saavidt det falder naturlig, slutte sig om og støtte sig til det mere bekjendte: Bibelhistorien og Kirkehistorien.

4. I Geografi.

Læreren fæster Børnenes Opmerksomhed paa Naturgjenstandene omkring dem og vænner dem under Samtale om Dyr og Planter, Land og Vand, Berg og Dal, Bæk og Fos o. s. v. til at iagttage med Omhu og Nøiagtighed og opfatte de almindelige geografiske Udtryk.

4. I Geografi.

Hele Undervisningen mundtlig, og Læreren søger ved Spørgsmaal og Samtale at sikre sig, at Børnene opfatter og bevarer Indholdet.

4. I Geografi.

b. Almindeligt Kjendskab til Europa og Nordamerikas forenede Stater, samt de øvrige Verdensdele, i den Udstrækning det kan naaes.

Ved Stave- og Læseøvelserne ligesom ved Afskriften maa Læreren altid sikre sig, at Børnene forstaar, hvad Ordene betegner og Sætningerne betyder, da de ellers let øver sig ind i en Tankeløshed, som ogsaa senere vil lrr det vanskeligere for dem at skaffe sig virkelig, nøiagtig Besked af Bøger.

Ved Stave- og Læseøvelserne ligesom ved Afskriften maa Læreren altid sikre sig, at Børnene forstaar, hvad Ordene betegner og Sætningerne betyder, da de ellers let øver sig ind i en Tankeløshed, som ogsaa senere vil lrr det vanskeligere for dem at skaffe sig virkelig, nøiagtig Besked af Bøger.

Staveøvelserne bor ikke helt ophøre, naar Børnene kan renlæse.

Ved Læseøvelserne maa der lægges Vægt paa langsom, tydelig og rigtig betonet Udtale.

… virkelig, nøiagtig Besked af Bøger. Staveøvelserne bor ikke helt ophøre, naar Børnene kan renlæse. Ved Læseøvelserne maa der lægges Vægt paa langsom, tydelig og rigtig betonet Udtale. Læreren bør ofte læse fore. De under b. opførte Vers og Sange bor først foresiges og videre foresynges, indtil Børnene saavidt muligt kan synge dem med. Naar Børnene er blevne mere færdige i …

Naar Børnene er blevne mere færdige i Læsning, kan Bogen tages til Hjelp.

I Indenadslæsning gives Hjemmelekser, ligesom det ogsaa kan ske med de nævnte Vers.

Indenadsleksen maa ogsaa altid være gjennemgaaet forud, indtil den nødvendige Læsefærdighed er opnaaet.

2. I Modersmaal.

a. Udtryksfuld og vakker Læsning under fuld Opmærksomhed paa Indholdet, baade i Folkemaalet og Skriftsproget.

2. I Modersmaal.

a. Udtryksfuld og vakker Læsning under fuld Opmærksomhed paa Indholdet, baade i Folkemaalet og Skriftsproget. Lidt Øvelse i at læse svensk. b. Nogenlunde sikker og rigtig skriftlig Benyttelse af Modersmaalet. Derunder det grammatiske Kjendskab, som dertil udfordres. Ved Læseøvelserne læser Læreren stundom fore. Ligeledes kan Hjemmelekser gives. Grammatikundervisningen foregaar gjennem Analyse, forft af Sætninger paa Vægtavlen, senere i Bog. Sætningsdele, …

2. I Modersmaal.

… baade i Folkemaalet og Skriftsproget. Lidt Øvelse i at læse svensk. b. Nogenlunde sikker og rigtig skriftlig Benyttelse af Modersmaalet. Derunder det grammatiske Kjendskab, som dertil udfordres. Ved Læseøvelserne læser Læreren stundom fore. Ligeledes kan Hjemmelekser gives. Grammatikundervisningen foregaar gjennem Analyse, forft af Sætninger paa Vægtavlen, senere i Bog. Sætningsdele, Ordklasser, Hovedog Bisætninger medtages i den Udstrækning, som kræves, for …

3. I Historie.

a. Udvalgte Fortællinger af Fædrelandets Historie uden synderlig Vægt paa den historiske Sammenhæng. b. Nogle lette historiske og fædrelandske Sange. Undervisningen foregaar mundtlig. Fortællingerne maa ikke læres udenad. Men over for de nævnte Vers og Sange kan Bogen tages til Hjelp, naar de paa Forhaand er forstaaede og delvis tilegnede gjennem Forefigen og Foresyngen. Fortællingerne maa ikke ved første Gangs …

3. I Historie.

a. Udvalgte Fortællinger af Fædrelandets Historie uden synderlig Vægt paa den historiske Sammenhæng. b. Nogle lette historiske og fædrelandske Sange. Undervisningen foregaar mundtlig. Fortællingerne maa ikke læres udenad. Men over for de nævnte Vers og Sange kan Bogen tages til Hjelp, naar de paa Forhaand er forstaaede og delvis tilegnede gjennem Forefigen og Foresyngen. Fortællingerne maa ikke ved første Gangs …

Udenadslæren af enkelte barnlige Vers og Sange baade paa Folkemaalet og Skriftsproget.

2. I Modersmaal.

Fædrelandets Historie fortælles først; dernæst gives Lekse i en kortfattet Lærebog, der dog ikke maa læres udenad.

2. I Modersmaal.

… historiske eller geografiske Lærebog et kortfattet Afsnit herom, kan Lekser gives. Da Verdenshistorien kun kan faa en uforholdsmæssig kort Tid, naaes der i døtte Fag lettest nogen Fasthed og Holdning ved at lade de verdenshistoriske Fortællinger, saavidt det falder naturlig, slutte sig om og støtte sig til det mere bekjendte: Bibelhistorien og Kirkehistorien. Lærebog bruges, men maa ikke læres ordret.

3. I Historie.

Fortællingerne maa ikke ved første Gangs Gjennemgaaelse gjenfortælles af Børnene.

Ved Læseøvelserne maa der lægges Vægt paa langsom, tydelig og rigtig betonet Udtale.

2. I Modersmaal.

Udtryksfuld og vakker Læsning under fuld Opmærksomhed paa Indholdet, baade i Folkemaalet og Skriftsproget.

2. I Modersmaal.

… baade i Folkemaalet og Skriftsproget. Lidt Øvelse i at læse svensk. b. Nogenlunde sikker og rigtig skriftlig Benyttelse af Modersmaalet. Derunder det grammatiske Kjendskab, som dertil udfordres. Ved Læseøvelserne læser Læreren stundom fore. Ligeledes kan Hjemmelekser gives. Grammatikundervisningen foregaar gjennem Analyse, forft af Sætninger paa Vægtavlen, senere i Bog. Sætningsdele, Ordklasser, Hovedog Bisætninger medtages i den Udstrækning, som kræves, for …

Ved Stave- og Læseøvelserne ligesom ved Afskriften maa Læreren altid sikre sig, at Børnene forstaar, hvad Ordene betegner og Sætningerne betyder, da de ellers let øver sig ind i en Tankeløshed, som ogsaa senere vil lrr det vanskeligere for dem at skaffe sig virkelig, nøiagtig Besked af Bøger.

2. I Modersmaal.

a. Udtryksfuld og vakker Læsning under fuld Opmærksomhed paa Indholdet, baade i Folkemaalet og Skriftsproget.

3. I Historie.

Fortællingerne maa ikke ved første Gangs Gjennemgaaelse gjenfortælles af Børnene.

2. I Modersmaal.

Denne Undervisning ledsages af skriftlige Øvelser (Afskrift, Diktat, Gjenfortælling), dels i Timen, dels hjemme.

… virkelig, nøiagtig Besked af Bøger. Staveøvelserne bor ikke helt ophøre, naar Børnene kan renlæse. Ved Læseøvelserne maa der lægges Vægt paa langsom, tydelig og rigtig betonet Udtale. Læreren bør ofte læse fore. De under b. opførte Vers og Sange bor først foresiges og videre foresynges, indtil Børnene saavidt muligt kan synge dem med. Naar Børnene er blevne mere færdige i …

2. I Modersmaal.

… baade i Folkemaalet og Skriftsproget. Lidt Øvelse i at læse svensk. b. Nogenlunde sikker og rigtig skriftlig Benyttelse af Modersmaalet. Derunder det grammatiske Kjendskab, som dertil udfordres. Ved Læseøvelserne læser Læreren stundom fore. Ligeledes kan Hjemmelekser gives. Grammatikundervisningen foregaar gjennem Analyse, forft af Sætninger paa Vægtavlen, senere i Bog. Sætningsdele, Ordklasser, Hovedog Bisætninger medtages i den Udstrækning, som kræves, for …

3. I Historie.

a. Udvalgte Fortællinger af Fædrelandets Historie uden synderlig Vægt paa den historiske Sammenhæng. b. Nogle lette historiske og fædrelandske Sange. Undervisningen foregaar mundtlig. Fortællingerne maa ikke læres udenad. Men over for de nævnte Vers og Sange kan Bogen tages til Hjelp, naar de paa Forhaand er forstaaede og delvis tilegnede gjennem Forefigen og Foresyngen. Fortællingerne maa ikke ved første Gangs …

2. I Modersmaal.

Fædrelandets Historie fortælles først; dernæst gives Lekse i en kortfattet Lærebog, der dog ikke maa læres udenad.

3. I Historie.

Men over for de nævnte Vers og Sange kan Bogen tages til Hjelp, naar de paa Forhaand er forstaaede og delvis tilegnede gjennem Forefigen og Foresyngen.

2. I Modersmaal.

Grammatisk Lærebog kan benyttes paa det senere Trin.

2. I Modersmaal.

… fremragende Forfattere. . I Oiitorie. a. Fædrelandets Hiftorie i sammenhængende Fortællinger. Derunder Grunddragene af vor Samfundsorden. b. Verdenshistoriens vigtigste Folk og Begivenheder. Fædrelandets Historie fortælles først; dernæst gives Lekse i en kortfattet Lærebog, der dog ikke maa læres udenad. Under Gjennemgaaelsen af vor nyere Historie giver Læreren mundtlig Kjendskabet til Samfundsordningen. Indeholder den historiske eller geografiske Lærebog et kortfattet Afsnit …

2. I Modersmaal.

Indeholder den historiske eller geografiske Lærebog et kortfattet Afsnit herom, kan Lekser gives.

2. I Modersmaal.

Indeholder den historiske eller geografiske Lærebog et kortfattet Afsnit herom, kan Lekser gives.

2. I Modersmaal.

… historiske eller geografiske Lærebog et kortfattet Afsnit herom, kan Lekser gives. Da Verdenshistorien kun kan faa en uforholdsmæssig kort Tid, naaes der i døtte Fag lettest nogen Fasthed og Holdning ved at lade de verdenshistoriske Fortællinger, saavidt det falder naturlig, slutte sig om og støtte sig til det mere bekjendte: Bibelhistorien og Kirkehistorien. Lærebog bruges, men maa ikke læres ordret.

2. I Modersmaal.

… historiske eller geografiske Lærebog et kortfattet Afsnit herom, kan Lekser gives. Da Verdenshistorien kun kan faa en uforholdsmæssig kort Tid, naaes der i døtte Fag lettest nogen Fasthed og Holdning ved at lade de verdenshistoriske Fortællinger, saavidt det falder naturlig, slutte sig om og støtte sig til det mere bekjendte: Bibelhistorien og Kirkehistorien. Lærebog bruges, men maa ikke læres ordret.

2. I Modersmaal.

Fædrelandets Historie fortælles først; dernæst gives Lekse i en kortfattet Lærebog, der dog ikke maa læres udenad.

4. I Geografi.

Kartet er Undervisningens stadige Grundlag og Lærebog. Hertil slutter sig saa den geografiske Lærebog.

2. I Modersmaal.

Denne Undervisning ledsages af skriftlige Øvelser (Afskrift, Diktat, Gjenfortælling), dels i Timen, dels hjemme.

KAPITTEL 16 › Å STUDERE SAMFUNNET

Å STUDERE SAMFUNNET Undervisningen i samfunnsfag skal bidra til at elevene utvikler ferdigheter og får erfaring i arbeidsprosesser som gjør dem i stand til å studere og å få innsikt i forhold og fenomener i natur, kultur og samfunn.

KAPITTEL 15

Skulen skal og gje dei grunnlag for å vera med og forma framtida på ein aktiv og ansvarleg måte.

KAPITTEL 15

Difor må elevane arbeida med samfunnsfaglege og naturfaglege tema, slik at dei får allsidige opplevingar og erfaringar, og blir oppmuntra til aktivitet og medansvar for utviklinga av framtidssamfunnet, lokalt, nasjonalt og internasjonalt.

KAPITTEL 15 › MÅL

… og miljø, å gje elevane varierte erfaringar og opplevingar, og tru på eigne evner innanfor dei felta orienteringsfaget femner om, å stimulera fantasi og skaparevne og oppmuntra til å bruka sansane og utforska omgjevnadene, å hjelpa elvane til å ta ansvar og visa omsorg for medmenneske i heim, skule og samfunn, og stimulera til ansvarleg engasjement lokalt, nasjonalt og internasjonalt,

KAPITTEL 15 › MÅL

164 — å gje elevane sjølvtillit og tru på at dei kvar for seg og saman med andre kan påverka samfunnsutviklinga, — å gje elevane trening i å samarbeida og innsikt i konfliktar og konfliktløysing.

KAPITTEL 15 › SAMSPEL OG SAMARBEID MELLOM MENNESKE

Arbeidet med emnet skal gje elevane kunnskap og haldningar som hjelper dei til å delta i samarbeid og fellesskap med andre, frå det nære miljø til større delar av samfunnet.

KAPITTEL 15 › SAMSPEL OG SAMARBEID MELLOM MENNESKE

Det bør leggjast til rette for at elevane kan delta i praktisk internasjonalt arbeid gjennom kontakt med barn, klassar og skular i andre land og gjennom å arbeida med prosjekt, innsamlingsaksjonar m.m.

KAPITTEL 16 › MÅL

Undervisningen i samfunnsfag skal ta sikte på — å utvikle et aktivt og ansvarsbevisst samfunnsengasjement hos elevene — å gjøre elevene kjent med hva et samfunn er, hvordan det utvikles og virker, og hvordan vår hverdag og våre livsvilkår blir formet, å hjelpe elevene til å tilegne seg innsikt i samspillet mellom mennesket og naturen, og forståelse for forvalteransvaret, å …