Fagstoff

NORSK

Skal norskopplæringen makte dette, må en i størst mulig grad betrakte fagene norsk, heimstadlære og forming som et hele.

NORSK › 1. Generelle merknader. › 2. Krav.

b). Stilskriving, grammatikk, skilletegn, grammatiske navn. En viser til den van lige planen s. 57.

HEIMSTADLÆRE. › IV. Arbeidsolan for klassene. › 3. klasse.

Verksteder, fabrikker: Råstoffer. Produkter. Et verksted og en fabrikk besøkes. Verkstedets og fabrikkens virksomhet studeres, råstoffene, tilvirkingen m.m.

SAMFUNNSFAG.

… av denne grunn. Samtidsorientering tillegges særlig vekt, slik at elevene får følelsen av å ha kontakt med omverdenen, og slik at de får kontaktpunkter i samvær med andre. Karter tillegges særlig oppmerksomhet. Atlaset må ha klare farger og ikke være overlesset med navn. I tilknytning til atlaset har elevene til disposisjon et utvalg kartomriss. Når et geografisk område skal gjennomgås, …

SAMFUNNSFAG.

Atlaset må ha klare farger og ikke være overlesset med navn.

SAMFUNNSFAG.

I tilknytning til atlaset har elevene til disposisjon et utvalg kartomriss.

SAMFUNNSFAG.

Når et geografisk område skal gjennomgås, settes det først inn i sin geografiske helhet med grenser osv., så går en over til omrissene hvor fjell, byer, elver osv. plasseres på hvert sitt omriss. Er dette innprentet, går elevene tilbake til atlaset igjen og kjenner igjen på kartet det de har arbeidet med på omrissene.

HEIMSTADLÆRE. › IV. Arbeidsolan for klassene. › 3. klasse.

Kart: Geografiske begreper: ås, berg, dal, slette, innsjø, fjord.

HEIMSTADLÆRE. › IV. Arbeidsolan for klassene. › 3. klasse.

Kiær: Ymse slag tøyer. Sommer- og vinterklær. Sydame, skredder, fabrikker. Lær, sko. Skomaker, fabrikker * Historiske minner: Fortellinger.

HEIMSTADLÆRE. › IV. Arbeidsolan for klassene. › 3. klasse.

Hus, klær, redskaper, virksomhet, samferdselsmidler, oppvarming, belysning etc.

HEIMSTADLÆRE. › 11. Minstekrav.

5. Heimstadlæren skal også gi barna noe kjennskap til grunndragene i "heimstadens" geografi og til de enkleste trekk av dens historie.

HEIMSTADLÆRE. › IV. Arbeidsolan for klassene. › 3. klasse.

Skomaker, fabrikker * Historiske minner: Fortellinger. Litt om livet på stedet i gammel tid. Hus, klær, redskaper, virksomhet, samferdselsmidler, oppvarming, belysning etc.

HEIMSTADLÆRE. › IV. Arbeidsolan for klassene. › 3. klasse.

… Sydame, skredder, fabrikker. Lær, sko. Skomaker, fabrikker * Historiske minner: Fortellinger. Litt om livet på stedet i gammel tid. Hus, klær, redskaper, virksomhet, samferdselsmidler, oppvarming, belysning etc. Tur til historiske steder og minnesmerker. Historiske fortellinger, særlig slike som knytter seg til landsdelen der skolen ligger, eller til barnas egen heimstad. Kart: Geografiske begreper: ås, berg, dal, slette, innsjø, fjord. Himmellegemene. …

HEIMSTADLÆRE. › IV. Arbeidsolan for klassene. › 3. klasse.

Historiske fortellinger, særlig slike som knytter seg til landsdelen der skolen ligger, eller til barnas egen heimstad.

HEIMSTADLÆRE. › IV. Arbeidsolan for klassene. › 3. klasse.

210 BYGD: Bygninger, veier, Hovedveier. Virksomhet. Produkter Varebytte mellom bygd og by. De viktigste husdyra tas med om en ikke har fått tid nok til å behandle dem i 2. klasse. Kiær: Ymse slag tøyer. Sommer- og vinterklær. Sydame, skredder, fabrikker. Lær, sko. Skomaker, fabrikker * Historiske minner: Fortellinger. Litt om livet på stedet i gammel tid. Hus, klær, redskaper, …

SVAKSYNTE › Generelle merknader:

Elevens skriftlige, frie arbeider kan virke umodne og kjedelige, fordi de ikke har de nyansene i ordforråd og begrepsinnhold som gir arbeidene liv og form.

NORSK

Det blir derfor en primær oppgave i norskopplæringen å sørge for at det bak språkets ord og begreper så vidt mulig ligger en sanset erkjennelse, mest mulig detaljert og samlet i helheter.

NORSK

De ord og begreper som knytte r seg til selvopplevde ting i heimstadlære og forming, tas opp i norsktimene, hvor elevene lærer seg å gi uttrykk for det de har erfart både muntlig og skriftlig med et høvelig ordforråd og i lett forståelig tale.

NORSK › 3. Arbeidsmåter. › 1. klasse.

Barna trenes i å feste begrepene som øverst, på midten, nederst, stor, større, størst, liten, mindre, minst, først, sist, foran, bak, forover, bakover, høyre, venstre.

NORSK › 1. Generelle retningslinjer.

På den annen side skulle det være rike muligheter for å utvide sitt ordforråd gjennorn radio, lydbøker og lesing i skolen.

HEIMSTADLÆRE. › IV. Arbeidsolan for klassene. › 3. klasse.

Fortau. Kjørebane. Vogn, sporvogn, bil, buss. Ledninger over og under jorda. Trafikk, trafikkregler.

HEIMSTADLÆRE. › IV. Arbeidsolan for klassene. › 3. klasse.

Himmellegemene. Vær og værlag: Sola, månen, stjernene. Skygge, Himmelretningene.

HEIMSTADLÆRE. › IV. Arbeidsolan for klassene. › 3. klasse.

Vannets kretsløp. "Pelle vanndråpe". Skyer, regn, snø, hagl. Regnet på ruta. Vannet på gardsplassen, i gata. Bekk, dam, innsjø. Snø i skåler inne. Fordunsting. Forsøk med ferskt og salt vann som fordamper fra hver sin åpne skål. Koking. Fordamping.

HEIMSTADLÆRE. › 11. Minstekrav.

Barna skal få kjennskap til de viktigste trekk av arbeidslivet.

HEIMSTADLÆRE. › IV. Arbeidsolan for klassene. › 1. klasse.

Barna undersøker hva som foregår på de forskjellige steder og snakker med dem som arbeider der.

HEIMSTADLÆRE. › IV. Arbeidsolan for klassene. › 1. klasse.

Bondens arbeid: Våronn. Pløying. Harving. Ymse slags jordsmonn? Mold, sand, leire. Meitemark. Biller. Tur til bondegård. Oppleve redskapene i bruk. Gå i en plogfure.

HEIMSTADLÆRE. › IV. Arbeidsolan for klassene. › 2. klasse.

Lære forskjell på bygg, havre, nvete, rug. Treske på gammeldags vis i klasserommet, rense, male mellom to steiner.

HEIMSTADLÆRE. › IV. Arbeidsolan for klassene. › 2. klasse.

Sette opp et garn i klassen og la fisken "sette seg fast" Arbeid: Samtale om fisking og annet arbeid i den forbindelse. Fiskeprodukter. Salting. Tørking. Hermetikk. Smake på tørrfisk, ymse slag hermetikk.

HEIMSTADLÆRE. › IV. Arbeidsolan for klassene. › 3. klasse.

Byggematerialer, byggearbeider. Større bygninger. Skoler. Posthus. Telegrafbygning. Kirke, Fabrikker. Brannvakt m.fl. Handverkere og deres arbeid. Snekker, murer. Arbeidsøving: Mure grunnmur. Gjerne tur til et hus som er under bygging. Bygge "tømmerhus" av laftete stokker. Gater. Torg. Renhold. Politi. Fortau. Kjørebane. Vogn, sporvogn, bil, buss. Ledninger over og under jorda. Trafikk, trafikkregler. Arbeidsøvinger: Forme ymse slag kjøretøyer Hamn, brygge, Varehus, baller, …

HEIMSTADLÆRE. › IV. Arbeidsolan for klassene. › 3. klasse.

210 BYGD: Bygninger, veier, Hovedveier. Virksomhet. Produkter Varebytte mellom bygd og by. De viktigste husdyra tas med om en ikke har fått tid nok til å behandle dem i 2. klasse. Kiær: Ymse slag tøyer. Sommer- og vinterklær. Sydame, skredder, fabrikker. Lær, sko. Skomaker, fabrikker * Historiske minner: Fortellinger. Litt om livet på stedet i gammel tid. Hus, klær, redskaper, …

b. Udenadslæren af enkelte barnlige Vers og Sange baade paa Folkemaalet og Skriftsproget.

3. I Historie.

a. Udvalgte Fortællinger af Fædrelandets Historie uden synderlig Vægt paa den historiske Sammenhæng.

3. I Historie.

a. Udvalgte Fortællinger af Fædrelandets Historie uden synderlig Vægt paa den historiske Sammenhæng. b. Nogle lette historiske og fædrelandske Sange. Undervisningen foregaar mundtlig. Fortællingerne maa ikke læres udenad. Men over for de nævnte Vers og Sange kan Bogen tages til Hjelp, naar de paa Forhaand er forstaaede og delvis tilegnede gjennem Forefigen og Foresyngen. Fortællingerne maa ikke ved første Gangs …

2. I Modersmaal.

Under Læsningen bør Læreren saa vidt muligt meddele Børnene lidt Kjendskab til vore mest fremragende Forfattere.

2. I Modersmaal.

… Læsning under fuld Opmærksomhed paa Indholdet, baade i Folkemaalet og Skriftsproget. Lidt Øvelse i at læse svensk. b. Nogenlunde sikker og rigtig skriftlig Benyttelse af Modersmaalet. Derunder det grammatiske Kjendskab, som dertil udfordres. Ved Læseøvelserne læser Læreren stundom fore. Ligeledes kan Hjemmelekser gives. Grammatikundervisningen foregaar gjennem Analyse, forft af Sætninger paa Vægtavlen, senere i Bog. Sætningsdele, Ordklasser, Hovedog Bisætninger medtages …

2. I Modersmaal.

Grammatikundervisningen foregaar gjennem Analyse, forft af Sætninger paa Vægtavlen, senere i Bog.

2. I Modersmaal.

Sætningsdele, Ordklasser, Hovedog Bisætninger medtages i den Udstrækning, som kræves, for at Børnene skal lære at skrive nogenlunde rigtig.

2. I Modersmaal.

… Læsning under fuld Opmærksomhed paa Indholdet, baade i Folkemaalet og Skriftsproget. Lidt Øvelse i at læse svensk. b. Nogenlunde sikker og rigtig skriftlig Benyttelse af Modersmaalet. Derunder det grammatiske Kjendskab, som dertil udfordres. Ved Læseøvelserne læser Læreren stundom fore. Ligeledes kan Hjemmelekser gives. Grammatikundervisningen foregaar gjennem Analyse, forft af Sætninger paa Vægtavlen, senere i Bog. Sætningsdele, Ordklasser, Hovedog Bisætninger medtages …

2. I Modersmaal.

Grammatikundervisningen foregaar gjennem Analyse, forft af Sætninger paa Vægtavlen, senere i Bog.

2. I Modersmaal.

Sætningsdele, Ordklasser, Hovedog Bisætninger medtages i den Udstrækning, som kræves, for at Børnene skal lære at skrive nogenlunde rigtig.

2. I Modersmaal.

Denne Undervisning ledsages af skriftlige Øvelser (Afskrift, Diktat, Gjenfortælling), dels i Timen, dels hjemme.

3. I Historie.

a. Udvalgte Fortællinger af Fædrelandets Historie uden synderlig Vægt paa den historiske Sammenhæng. b. Nogle lette historiske og fædrelandske Sange. Undervisningen foregaar mundtlig. Fortællingerne maa ikke læres udenad. Men over for de nævnte Vers og Sange kan Bogen tages til Hjelp, naar de paa Forhaand er forstaaede og delvis tilegnede gjennem Forefigen og Foresyngen. Fortællingerne maa ikke ved første Gangs …

a. Fædrelandets Historie i sammenhængende Fortællinger. Derunder Grunddragene af vor Samfundsorden.

3. I Historie.

a. Udvalgte Fortællinger af Fædrelandets Historie uden synderlig Vægt paa den historiske Sammenhæng. b. Nogle lette historiske og fædrelandske Sange. Undervisningen foregaar mundtlig. Fortællingerne maa ikke læres udenad. Men over for de nævnte Vers og Sange kan Bogen tages til Hjelp, naar de paa Forhaand er forstaaede og delvis tilegnede gjennem Forefigen og Foresyngen. Fortællingerne maa ikke ved første Gangs …