Fagstoff

Christendomskundskab, c. Udvalgte Stykker af Læsebogen, fornemmelig saadanne, der angaae Jordbeskrivelse, Naturkundskab og Historie, d.

Forsaavidt det ved Skolens Plan maatte blive bestemt, at Underviisning i Religion efter de anordnede Lærebøger skal bortfalde i Skolens øverste Afdeling, skal der i denne anvendes særegne Timer til Bibellæsning og kirkehistoriske Foredrag.

Christendomskundskab, c. Udvalgte Stykker af Læsebogen, fornemmelig saadanne, der angaae Jordbeskrivelse, Naturkundskab og Historie, d.

I den høiere Almueskole gives en fuldstændigere Underviisning i Kredsskolens almindelige Lærefag og i saamange af efternævnte Lærefag, som hver Skoles Plan bestemmer, nemlig: Modersmaalet, Geographi, Historie, Naturkundskab, Tegning og Udmaalingslære.

Forsaavidt det ved Skolens Plan maatte blive bestemt, at Underviisning i Religion efter de anordnede Lærebøger skal bortfalde i Skolens øverste Afdeling, skal der i denne anvendes særegne Timer til Bibellæsning og kirkehistoriske Foredrag.

… skal forholdes med enkelte eensligt beliggende Bosteder, der ikke kunne indtages i den almindelige Regulering af Skolekredsene, afgjøres af Skolecommissionen med Stiftsdirectionens Approbation. Underviisningsgjenstandene i Kredsskolerne ere: a. Læsning, b. Christendomskundskab, c. Udvalgte Stykker af Læsebogen, fornemmelig saadanne, der angaae Jordbeskrivelse, Naturkundskab og Historie, d. Sang, e. Skrivning, f. Regning. Naar Skolecommissionen finder, at Omstændighederne tillade det, gives Drengene Veiledning …

Forsaavidt det ved Skolens Plan maatte blive bestemt, at Underviisning i Religion efter de anordnede Lærebøger skal bortfalde i Skolens øverste Afdeling, skal der i denne anvendes særegne Timer til Bibellæsning og kirkehistoriske Foredrag.

Som Lærebøger i Christendomskundskab maa kun bruges de af Kongen autoriserede.

Bliver Antallet af skolepligtige Børn i nogen Kreds saa stort, at de ikke hensigtsmæssigen kunne undervises af een Lærer til samme Tid, skal enten Børnene deles i Afdelinger, der søge Skolen til forskjellige Tider, eller Hjælpelærere (Mænd eller Kvinder) ansættes.

Skolecommissionen bør, hvor det findes hensigtsmæssigt, virfe for Oprettelsen af høiere Almueskoler.

Saadanne kunne med vedkommende Communebestyrelses Samtykke oprettes med eller uden Bidrag af Amtsskolekassen som særegne Skoler, eller knyttes til en Kredsskole eller til et Skolelærerseminarium.

I den høiere Almueskole gives en fuldstændigere Underviisning i Kredsskolens almindelige Lærefag og i saamange af efternævnte Lærefag, som hver Skoles Plan bestemmer, nemlig: Modersmaalet, Geographi, Historie, Naturkundskab, Tegning og Udmaalingslære.

I Henseende til de Almueskoler, som ere stiftede og vedligeholdes ved privat Velgjørenhed, forholdes efter de Fundatser, som for dem ere eller vorde givne.

lig Danst Stole,og atunderviifeUngdommen flittig ideres Chri< stendom, Lcrsen, Skriven og Reignen, og ellers …

VI. Prinsipielle læreplanproblemer › Norsk

Arbeidet med språklæren og opplæringen i rettskrivning skal derfor ikke foregå løsrevet fra en naturlig og for elevene meningsfylt sammenheng.

VI. Prinsipielle læreplanproblemer › Norsk

Skriftlig opplæring, muntlig opplæring, grammatikk og rettskrivning er deler av faget som ikke bør betraktes som isolerte oppgaver.

VI. Prinsipielle læreplanproblemer › Norsk

Arbeidet med språklæren og opplæringen i rettskrivning skal derfor ikke foregå løsrevet fra en naturlig og for elevene meningsfylt sammenheng.

VI. Prinsipielle læreplanproblemer › Norsk

… betyr da at emner som nå hører til personlæren, kan bli tatt opp også i norskundervisningen. Under arbeidet med planen har det vært avgjørende for Normalplanutvalget at morsmålet er vårt viktigste kommunikasjonsmiddel, og at det samtidig er et viktig redskap for å skaffe seg kunnskaper. Undervisningen i norsk må derfor imøtekomme dagliglivets behov. Det betyr at trening i å bruke …

VI. Prinsipielle læreplanproblemer › Norsk

Ut fra den kjensgjerning at moderne massemedier spiller en stadig større rolle når det gjelder informasjon, meninger og vurderinger, må det nå understrekes at undervisningen i norsk også skal gi elevene øving i å motta og vurdere informasjoner og opplevelser fra ulike kilder.

VI. Prinsipielle læreplanproblemer › Norsk

Møte med litteraturen Opplæringen i morsmål innebærer også et møte med litteraturen.

VI. Prinsipielle læreplanproblemer › Norsk

Opplevelsen av prosa og poesi er det viktigste i elevenes møte med morsmålets litteratur.

VI. Prinsipielle læreplanproblemer › Norsk

Kunnskap om morsmålet betyr også kjennskap til sidemålet.

VI. Prinsipielle læreplanproblemer › Norsk

Opplæringen i sidemålet Etter loven om grunnskolen § 41, 5, skal elevene i de to siste skoleårene ha opplæring i begge de offisielle målformene.

VI. Prinsipielle læreplanproblemer › Norsk

Normalplanutvalget ønsker å understreke at opplæringen i sidemål i sterkere grad enn tidligere må inngå som et naturlig ledd i morsmålopplæringen.

VI. Prinsipielle læreplanproblemer › Norsk

Sidemålet — enten det nå er den ene eller andre av de to målformene — må ikke betraktes og behandles i undervisningen som et slags fremmedspråk.

VI. Prinsipielle læreplanproblemer › Norsk

Kunnskap om morsmålet betyr også kjennskap til sidemålet.

VI. Prinsipielle læreplanproblemer › Norsk

I planen er det ikke formulert krav om hvor langt elevene skal nå i arbeidet med sidemålet.

VI. Prinsipielle læreplanproblemer › Norsk

Noen elever vil komme så langt at de behersker begge målformene både skriftlig og muntlig.

VI. Prinsipielle læreplanproblemer › Norsk

… krav om hvor langt elevene skal nå i arbeidet med sidemålet. Noen elever vil komme så langt at de behersker begge målformene både skriftlig og muntlig. Andre vil møte sidemålet bare gjennom lesning. Møte med litteraturen Opplæringen i morsmål innebærer også et møte med litteraturen. Det er ikke litteraturen som kunnskapsstoff det her er tale om. Opplevelsen av prosa og …

SAMFUNNSFAG. › LÆRESTOFF . › Historie .

… Lovregler. Politi. Domstol. Vedtekter som angår barn. Sosiale institusjoner. De gamle. De syke. De funksjonshemmede. Analfabetisme. Skole UNESCO. Kine penger - vere penger. Massemedier. Aviser. Magasiner. Radio. Fjernsyn. Sed og skikk fcsr i tiden. I sagatiden. Ridderidealet . I oldtidens Hellas og "tom. Sed og skikk i andre land. Guttenes og pikenes roller. Familieliv. Religion Alle skal lære å lese.

SAMFUNNSFAG. › LÆRESTOFF . › Historie .

281 Inka indianerne. Samfunnsliv. Styreform. Håndverk. Afrikanske kulturer. Forhistorisk kunst, yolkecrirvper . Hulturf ormer . Gamle riker. Det gamle Hellas. Myter op sagn. De olympiske lekene. Styresett, Hun st . Romerriket . Fre bystet til verdensrike. bygningskunst . Hendel. Statsmenn. Folke v end ringer. Huner st ormen. Germanske folkevandringer. Ger- manske riker. Men arabiske folkevandring. Kirke og kloster. Livet i …

SAMFUNNSFAG. › LÆRESTOFF . › Historie .

… Inka indianerne. Samfunnsliv. Styreform. Håndverk. Afrikanske kulturer. Forhistorisk kunst, yolkecrirvper . Hulturf ormer . Gamle riker. Det gamle Hellas. Myter op sagn. De olympiske lekene. Styresett, Hun st . Romerriket . Fre bystet til verdensrike. bygningskunst . Hendel. Statsmenn. Folke v end ringer. Huner st ormen. Germanske folkevandringer. Ger- manske riker. Men arabiske folkevandring. Kirke og kloster. Livet i klosteret. …

SAMFUNNSFAG. › LÆRESTOFF . › Historie .

… Lovregler. Politi. Domstol. Vedtekter som angår barn. Sosiale institusjoner. De gamle. De syke. De funksjonshemmede. Analfabetisme. Skole UNESCO. Kine penger - vere penger. Massemedier. Aviser. Magasiner. Radio. Fjernsyn. Sed og skikk fcsr i tiden. I sagatiden. Ridderidealet . I oldtidens Hellas og "tom. Sed og skikk i andre land. Guttenes og pikenes roller. Familieliv. Religion Alle skal lære å lese.