Lesing

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

læses i alle klasser med 1 ukentlig time.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Hvad elevene under denne har tilegnet sig, kan yderligere befæstes ved hjemmestudium.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Selvfølgelig bør ogsaa elevene kunne faa til hjemmeforberedelse et literaturstof som ikke paa forhaand er gjennemgaat paa skolen, helst et saadant til hvis forstaaelse literaturutvalget gir de nødvendige oplysninger.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Man bør i gymnasiet kunne stille større fordringer til elevenes læsning end i middelskolen.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Naar en elev gaar ut av skolen, bør han kunne læse saaledes at man ikke støtes av daarlig artikulation, lav og utydelig stemme og karakterløst foredrag.

I. Literaturlæsning.

Men det er likesaa vigtig at motarbeide tilbøieligheten til flygtig læsning og at bringe elevene til at forstaa hvad gavn og glæde der kan opnaaes ved en læsning som gir sig tid til at dvæle ved indhold og form.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Maalet maa her være ikke alene en naturlig og forstaaelsesfuld, men ogsaa en smuk læsning, som lar læsestykkets skiftende indhold komme til sin ret i stemmens modulation og i foredragets bevægelse.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

For den dramatiske digtnings vedkommende vil hertil knytte sig en efter elevenes standpunkt avpasset psykologisk analyse av de forskjellige karakterer.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Literaturlæsningens tyngde bør henlægges til skolen. Her maa det sværeste stof gjennemarbeides under lærerens personlige ledelse. Hvad elevene under denne har tilegnet sig, kan yderligere befæstes ved hjemmestudium. Selvfølgelig bør ogsaa elevene kunne faa til hjemmeforberedelse et literaturstof som ikke paa forhaand er gjennemgaat paa skolen, helst et saadant til hvis forstaaelse literaturutvalget gir de nødvendige oplysninger. I begge tilfælde …

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

I begge tilfælde maa man søke at opnaa at elevene vinder en personlig tilegnelse, en sikker forstaaelse og en viss selvstændighet i evnen til at redegjøre for det tankeindhold et læsestykke eller et digt rummer.

I. Literaturlæsning.

Forøvrig maa læreren lede og støtte elevenes læsning utenfor hvad der kan finde plads i undervisningen, ved at gi anvisning paa bøker som de kan finde i skolens bibliotek, eller paa anden maate.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Herunder maa man i størst mulig utstrækning gjøre elevene aktivt medvirkende, stille krav til deres eftertanke og søke tilknytning til deres erfaring og deres forestillingsliv.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Endelig hører det vel hjemme paa dette trin at elevenes opmerksomhet vækkes ogsaa for literaturverkets kunstform.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Maalet er at elevene med færdighet skal kunne læse og forstaa landsmaalet og ha kjendskap til landsmaalets literatur.

I. Literaturlæsning.

Det er av stor betydning at der læses saa meget som mulig.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Det gjælder først og fremst at la digterverkets kunst mere umiddelbart virke paa ungdommens naturlige følelse for det skjønne i tanke og form.

II. Skriftlige øvelser i landsmaal.

Saasnart elevene i 1ste klasse gjennem læsning og grammatik har faat et grundlag i gloser og grammatisk forkundskap, kan man begynde øvelser i diktat.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Dramaer bør ved første gjennemgaaelse ikke læses med fordelte roller.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Maalet maa her være ikke alene en naturlig og forstaaelsesfuld, men ogsaa en smuk læsning, som lar læsestykkets skiftende indhold komme til sin ret i stemmens modulation og i foredragets bevægelse.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Naar en elev gaar ut av skolen, bør han kunne læse saaledes at man ikke støtes av daarlig artikulation, lav og utydelig stemme og karakterløst foredrag.

III. Det mundtlige foredrag.

Der lægges vegt paa rigtig og uttryksfuld læsning, og der omsættes til det almindelige bokmaal hvor det er nødvendig for en sikker forstaaelse av ord og ordforbindelser, og for at illustrere hvorledes den samme tanke kræver en forskjellig uttryksmaate i de to sprogformer.

I. Literaturlæsning.

Ved siden derav bør, i den utstrækning som tiden tillater, gaa oplæsning med kortere utredning av verker eller dele av verker som er karakteristiske for en tid eller en forfatter og som tiltaler elevene og vækker deres interesse.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

I denne forbindelse kan det tilraades som en almindelig regel ved literaturlæsning at ethvert arbeide som har været gjort til gjenstand for en mere indgaaende analyse, altid læses i sammenhæng til slut, forat helhetsindtrykket kan fæstes.

I. Literaturlæsning.

Men det er likesaa vigtig at motarbeide tilbøieligheten til flygtig læsning og at bringe elevene til at forstaa hvad gavn og glæde der kan opnaaes ved en læsning som gir sig tid til at dvæle ved indhold og form.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Ved en saadan fordypelse i et digterverk vil elevene lære at forstaa at det er et uttryk for en betydelig aands eiendommelige og personlige forhold til menneskeliv og natur, og forstaa hvorledes den poetiske tanke utarbeider og former verket.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Dennes opgave er da først og fremst at klarlægge den grundtanke eller grundstemning som er den bærende i verket, og at forfølge denne i dens utfoldelse i det enkelte.

I. Literaturlæsning.

Det er av stor betydning at der læses saa meget som mulig. Men det er likesaa vigtig at motarbeide tilbøieligheten til flygtig læsning og at bringe elevene til at forstaa hvad gavn og glæde der kan opnaaes ved en læsning som gir sig tid til at dvæle ved indhold og form.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Men alt naturligvis kun inden den begrænsning som selve hovedopgaven, den forstaaelsesfulde tilegnelse av indholdet, kræver.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

I begge tilfælde maa man søke at opnaa at elevene vinder en personlig tilegnelse, en sikker forstaaelse og en viss selvstændighet i evnen til at redegjøre for det tankeindhold et læsestykke eller et digt rummer.

Det i loven fastsatte maal er: »at elevene har gjennemgaat og kan forklare et utvalg av den paa oldnorsk, landsmaalet og det almindelige bokmaal skrevne literatur, i forbindelse hermed har erhvervet kjendskap til vort sprogs historiske utvikling og kjender literaturens historie i dens hovedtræk, samt paa en med hensyn til indhold og form tilfredsstillende maate skriftlig kan behandle opgaver passende …

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Maalet maa her være ikke alene en naturlig og forstaaelsesfuld, men ogsaa en smuk læsning, som lar læsestykkets skiftende indhold komme til sin ret i stemmens modulation og i foredragets bevægelse.

III. Det mundtlige foredrag.

Der lægges vegt paa rigtig og uttryksfuld læsning, og der omsættes til det almindelige bokmaal hvor det er nødvendig for en sikker forstaaelse av ord og ordforbindelser, og for at illustrere hvorledes den samme tanke kræver en forskjellig uttryksmaate i de to sprogformer.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Maalet er at elevene med færdighet skal kunne læse og forstaa landsmaalet og ha kjendskap til landsmaalets literatur.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Men en klarere forstaaelse og en større glæde vil de unge dog kunne vinde ved at faa nogen indsigt i den kunstneriske orden som hersker i et digterverk, og i de kunstneriske midler som digteren benytter i et dramas bygning, et episk digts, en romanses, et naturdigts, et tankedigts egenartede væsen, og de uttryksmidler digteren har brukt: sproglige, prosodiske, billedlige.

I. Literaturlæsning.

Ogsaa værdifulde digte som er læst i middelskolen, bør tages op igjen i gymnasiet, og ved ny gjennemgaaelse vil man her kunne gi elevene en dypere forstaaelse av digtenes tankeindhold og en større glæde av deres kunstneriske form.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Men en klarere forstaaelse og en større glæde vil de unge dog kunne vinde ved at faa nogen indsigt i den kunstneriske orden som hersker i et digterverk, og i de kunstneriske midler som digteren benytter i et dramas bygning, et episk digts, en romanses, et naturdigts, et tankedigts egenartede væsen, og de uttryksmidler digteren har brukt: sproglige, prosodiske, billedlige.

I. Literaturlæsning.

Det er av stor betydning at der læses saa meget som mulig. Men det er likesaa vigtig at motarbeide tilbøieligheten til flygtig læsning og at bringe elevene til at forstaa hvad gavn og glæde der kan opnaaes ved en læsning som gir sig tid til at dvæle ved indhold og form.

I. Literaturlæsning.

Ogsaa værdifulde digte som er læst i middelskolen, bør tages op igjen i gymnasiet, og ved ny gjennemgaaelse vil man her kunne gi elevene en dypere forstaaelse av digtenes tankeindhold og en større glæde av deres kunstneriske form.

I. Literaturlæsning.

Ved siden derav bør, i den utstrækning som tiden tillater, gaa oplæsning med kortere utredning av verker eller dele av verker som er karakteristiske for en tid eller en forfatter og som tiltaler elevene og vækker deres interesse.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Mindre vigtige scener eller avsnit kan elevene læse paa egen haand og saa siden paa skolen kort referere indholdet.

I. Literaturlæsning.

Forøvrig maa læreren lede og støtte elevenes læsning utenfor hvad der kan finde plads i undervisningen, ved at gi anvisning paa bøker som de kan finde i skolens bibliotek, eller paa anden maate.