Muntlig

I. De skriftlige opgaver.

Denne redegjørelse er en god skole for det mundtlige udtryk; kræves en vidtløftigere og sammenhængende redegjørelse, bliver den ogsaa en skole for, hvad man kunde kalde «mundtligt foredrag".

I. De skriftlige opgaver.

Denne redegjørelse er en god skole for det mundtlige udtryk; kræves en vidtløftigere og sammenhængende redegjørelse, bliver den ogsaa en skole for, hvad man kunde kalde ,,mundtligt foredrag"".

I. Det almindelige bogmaal.

Herfor vil saa eleven have at gjøre rede; endelig har han ved god oplæsning at vise, at det læste er fuldt tilegnet.

I. De skriftlige opgaver.

Ved den før nævnte mundtlige gjennemgaaelse af litteraturverker eller dele deraf vil arbeidet bestaa i at gribe og følge tankeudviklingen og derefter klargjøre sig indholdet; en saadan klargjørelse kan afsluttes med, at eleven leverer en sammenhængende redegjørelse for indholdet og tankegangen i form af et mundtligt foredrag.

I. De skriftlige opgaver.

Der er da anledning til at give eleverne, en eller flere, det hverv at forberede sig paa mundtlig at udvikle en del af opgaven, dels at angribe, dels forsvare en side af den.

I. De skriftlige opgaver.

Ved den før nævnte mundtlige gjennemgaaelse af litteraturverker eller dele deraf vil arbeidet bestaa i at gribe og følge tankeudviklingen og derefter klargjøre sig indholdet; en saadan klargjørelse kan afsluttes med, at eleven leverer en sammenhængende redegjørelse for indholdet og tankegangen i form af et mundtligt foredrag.

I. De skriftlige opgaver.

Herved sigtes fornemmelig til den agtpaagivenhed, læreren maa vise ved elevernes redegjørelse for sin kundskab.

I. De skriftlige opgaver.

Under lærerens veiledning kan dette faa form af en ordnet diskussion, og eleverne faa anledning til paa stedet at finde det mundtlige udtryk for sin tanke, medens samtidig emnet bliver klargjort og den skriftlige udarbeidelse forberedt.

I. De skriftlige opgaver.

Elevernes opøvelse i mundtlig brug af sproget er imidlertid af den vigtighed, at den kræver særskilt opmerksomhed, navnlig fra norsklærernes side.

I. De skriftlige opgaver.

Arbeidet med de norske udarbeidelser vil i høi grad lettes, naar eleverne vænnes til at give det mundtlige udtryk for sin tanke en klar og bestemt form.

I. De skriftlige opgaver.

Der er da anledning til at give eleverne, en eller flere, det hverv at forberede sig paa mundtlig at udvikle en del af opgaven, dels at angribe, dels forsvare en side af den.

I. De skriftlige opgaver.

Alle hertil sigtende øvelser bør dog helst sættes i forbindelse med den øvrige norsk-undervisning, og saavel den mundtlige som den skriftlige del deraf vil kunne give an-

I. De skriftlige opgaver.

Kan man ved disse eller lignende øvelser vække eller imødekomme elevernes lyst til at meddele sine tanker, fremmer man deres evne til at benytte sproget, saavel i mundtlig som i skriftlig fremstilling.

I. De skriftlige opgaver.

Kan man ved disse eller lignende øvelser vække eller imødekomme ælevernes lyst til at meddele sine tanker, fremmer man deres evne til at benytte sproget, saavel i mundtlig som i skriftlig fremstilling.

I. De skriftlige opgaver.

Arbeidet med de norske udarbeidelser vil i høi grad lettes, naar eleverne vænnes til at give det mundtlige udtryk for sin tanke en klar og i ri form.

I. De skriftlige opgaver.

Under lærerens veiledning kan dette faa form af en ordnet diskussion, og eleverne faa anledning til paa stedet at finde det mundtlige udtryk for sin tanke, medens samtidig emnet bliver klargjort og den skriftlige udarbeidelse forberedt.

For hver klasse maa derfor vælges et pensum, der gjøres til gjenstand for en mere indgaaende behandling, men ved siden deraf bør der i den

I. De skriftlige opgaver.

Under lærerens veiledning kan dette faa form af en ordnet diskussion, og eleverne faa anledning til paa stedet at finde det mundtlige udtryk for sin tanke, medens samtidig emnet bliver klargjort og den skriftlige udarbeidelse forberedt.