Historie

Her kan en trekke inn befolkningsökningen og forandringene i befolkningsstrukturen.

Folkevandring.

Utvandring og landnåm.

SAMFUNNSFAG. › LÆRESTOFF . › Historie .

… landnåm. Oppdagelser. Det g cml e Hgyp t . Samfunnsliv. Styreform. Nilens betydning. Byggverk. Kunst. !:ytologi. De eldste riker i Mesopotamia. Verdensbyen Babylon. Hendel. Kunst. Vitenskap. Det gamle India. Byene ved Indus . r uddhs og buddhismen. Kong Åsoka Det gamle Kina. Bosettingen ved Iloangho. Den kinesiske mur. Oppfinnelser. Kung Fu-tze. Meksikanske kulturer. Hayaf olket . Aztekerne. Mytologi, bygningskunst. Kåndverk.

SAMFUNNSFAG. › LÆRESTOFF . › Historie .

… Hulturf ormer . Gamle riker. Det gamle Hellas. Myter op sagn. De olympiske lekene. Styresett, Hun st . Romerriket . Fre bystet til verdensrike. bygningskunst . Hendel. Statsmenn. Folke v end ringer. Huner st ormen. Germanske folkevandringer. Ger- manske riker. Men arabiske folkevandring. Kirke og kloster. Livet i klosteret. Helgener. Sykes tell. Skole. Kunst. Kirkebygg. Lensstyre og ridderliv. Feudalsamf unnet …

SAMFUNNSFAG. › LÆRESTOFF . › Historie .

… gamle Hellas. Myter op sagn. De olympiske lekene. Styresett, Hun st . Romerriket . Fre bystet til verdensrike. bygningskunst . Hendel. Statsmenn. Folke v end ringer. Huner st ormen. Germanske folkevandringer. Ger- manske riker. Men arabiske folkevandring. Kirke og kloster. Livet i klosteret. Helgener. Sykes tell. Skole. Kunst. Kirkebygg. Lensstyre og ridderliv. Feudalsamf unnet . Ridderborgen. Ridderidealet . Korstog. Ved …

SAMFUNNSFAG. › LÆRESTOFF . › Historie .

… olympiske lekene. Styresett, Hun st . Romerriket . Fre bystet til verdensrike. bygningskunst . Hendel. Statsmenn. Folke v end ringer. Huner st ormen. Germanske folkevandringer. Ger- manske riker. Men arabiske folkevandring. Kirke og kloster. Livet i klosteret. Helgener. Sykes tell. Skole. Kunst. Kirkebygg. Lensstyre og ridderliv. Feudalsamf unnet . Ridderborgen. Ridderidealet . Korstog. Ved Håkon Kåkonsons hird. Kongespeilet. Byer og …

Innvandring.

SAMFUNNSFAG. › LÆRESTOFF . › Historie .

… Sammenbindende faktorer (språk, kultur tradisjon, religion, politisk oppfatning) . Oppgaver som må løses i fellesskap. Motsetninger og konflikter. Faktorer • som. skaper motsetninger (rase, religion, samfunnsoppfatning, sosial ulikhet). Minoriteter. Immigrasjon. Flyktninger. Opptøyer. Oppror og innbyrdes krig. Krig mellom nasjoner. Hva kan gjøres for å unngå krig? Lag og organisasjoner. Lag og f.oreninger på hjemstedet. Moteteknikk 1 og valg. Skoledemokrati. Elevråd. …

SAMFUNNSFAG. › LÆRESTOFF . › Historie .

… hjemstedet. Moteteknikk 1 og valg. Skoledemokrati. Elevråd. Enkelte nasjonale og internasjonale organisasjoner. Påvirkning og innflytelse. Massemedia. Informasjon. Reklame. Opinionsdannelse. Propaganda. Ulike former for makt (økonomisk, sosialt, politisk, religios). Pressgrupper. Befolkningsproblemer . Befolkningstilvekst gjennom tidene. Problemer ved grisgrendt og bymessig bebyggelse. Områdeplanlegging. Befolkningsproblemer i andre land. Verdensbyenes problemer. FOTIITPn sn i n ffp-p "i n n +• n -v* o -n

SAMFUNNSFAG. › LÆRESTOFF . › Historie .

… hjemstedet. Moteteknikk 1 og valg. Skoledemokrati. Elevråd. Enkelte nasjonale og internasjonale organisasjoner. Påvirkning og innflytelse. Massemedia. Informasjon. Reklame. Opinionsdannelse. Propaganda. Ulike former for makt (økonomisk, sosialt, politisk, religios). Pressgrupper. Befolkningsproblemer . Befolkningstilvekst gjennom tidene. Problemer ved grisgrendt og bymessig bebyggelse. Områdeplanlegging. Befolkningsproblemer i andre land. Verdensbyenes problemer. FOTIITPn sn i n ffp-p "i n n +• n -v* o -n

SAMFUNNSFAG. › LÆRESTOFF . › Historie .

… hjemstedet. Moteteknikk 1 og valg. Skoledemokrati. Elevråd. Enkelte nasjonale og internasjonale organisasjoner. Påvirkning og innflytelse. Massemedia. Informasjon. Reklame. Opinionsdannelse. Propaganda. Ulike former for makt (økonomisk, sosialt, politisk, religios). Pressgrupper. Befolkningsproblemer . Befolkningstilvekst gjennom tidene. Problemer ved grisgrendt og bymessig bebyggelse. Områdeplanlegging. Befolkningsproblemer i andre land. Verdensbyenes problemer. FOTIITPn sn i n ffp-p "i n n +• n -v* o -n

SAMFUNNSFAG. › LÆRESTOFF . › Historie .

298 Kampen mot sykdom og nsd. '•-ermenente problemer I verden Hjelpearbeid. WHO. Andre organisasjoner. Aktuelle prosjekter. Naturkatastrofer. Flyktningsproblemer . De unge og samfunnets normer. Trafikkultur. Hverdags jus. Aktuelle lovregler. Ungdomskriminalitet . Alkohol og narkotika. Domstoler og straff esystem. Politiets oppgaver og myndighet. Hvordtn en lov blir til. Grunnleggende menneskerettigheter. Talefrihet. Trosfrihet. Trykkefrihet. Ektefellenes likestilling. Bernets rettigheter Likhet for loven, folkeretten. …

Under sosialkunnskap vil det være naturlig å ta for seg følgene av industrialiseringen når det gjelder bosetting, sysselsetting og dagligliv i vårt land.

SAMFUNNSFAG. › LÆRESTOFF . › Historie .

… Inka indianerne. Samfunnsliv. Styreform. Håndverk. Afrikanske kulturer. Forhistorisk kunst, yolkecrirvper . Hulturf ormer . Gamle riker. Det gamle Hellas. Myter op sagn. De olympiske lekene. Styresett, Hun st . Romerriket . Fre bystet til verdensrike. bygningskunst . Hendel. Statsmenn. Folke v end ringer. Huner st ormen. Germanske folkevandringer. Ger- manske riker. Men arabiske folkevandring. Kirke og kloster. Livet i klosteret. …

SAMFUNNSFAG. › LÆRESTOFF . › Historie .

… Styreform. Håndverk. Afrikanske kulturer. Forhistorisk kunst, yolkecrirvper . Hulturf ormer . Gamle riker. Det gamle Hellas. Myter op sagn. De olympiske lekene. Styresett, Hun st . Romerriket . Fre bystet til verdensrike. bygningskunst . Hendel. Statsmenn. Folke v end ringer. Huner st ormen. Germanske folkevandringer. Ger- manske riker. Men arabiske folkevandring. Kirke og kloster. Livet i klosteret. Helgener. Sykes tell. …

Bedre redskaper.

Vikingeferder i öst og vest.

Vikingriker.

SAMFUNNSFAG. › LÆRESTOFF . › Historie .

"Dette gjelder utviklingen i vert eget lend, i vår kulturkrets og i verden for ovr:g.

HEIMSTADLÆRE. › 11. Minstekrav.

5. Heimstadlæren skal også gi barna noe kjennskap til grunndragene i "heimstadens" geografi og til de enkleste trekk av dens historie.

HEIMSTADLÆRE. › IV. Arbeidsolan for klassene. › 3. klasse.

Skomaker, fabrikker * Historiske minner: Fortellinger. Litt om livet på stedet i gammel tid. Hus, klær, redskaper, virksomhet, samferdselsmidler, oppvarming, belysning etc.

HEIMSTADLÆRE. › IV. Arbeidsolan for klassene. › 3. klasse.

… Sydame, skredder, fabrikker. Lær, sko. Skomaker, fabrikker * Historiske minner: Fortellinger. Litt om livet på stedet i gammel tid. Hus, klær, redskaper, virksomhet, samferdselsmidler, oppvarming, belysning etc. Tur til historiske steder og minnesmerker. Historiske fortellinger, særlig slike som knytter seg til landsdelen der skolen ligger, eller til barnas egen heimstad. Kart: Geografiske begreper: ås, berg, dal, slette, innsjø, fjord. Himmellegemene. …

HEIMSTADLÆRE. › IV. Arbeidsolan for klassene. › 3. klasse.

Historiske fortellinger, særlig slike som knytter seg til landsdelen der skolen ligger, eller til barnas egen heimstad.

3. I Historie.

a. Udvalgte Fortællinger af Fædrelandets Historie uden synderlig Vægt paa den historiske Sammenhæng. b. Nogle lette historiske og fædrelandske Sange. Undervisningen foregaar mundtlig. Fortællingerne maa ikke læres udenad. Men over for de nævnte Vers og Sange kan Bogen tages til Hjelp, naar de paa Forhaand er forstaaede og delvis tilegnede gjennem Forefigen og Foresyngen. Fortællingerne maa ikke ved første Gangs …

a. Fædrelandets Historie i sammenhængende Fortællinger. Derunder Grunddragene af vor Samfundsorden.

3. I Historie.

a. Udvalgte Fortællinger af Fædrelandets Historie uden synderlig Vægt paa den historiske Sammenhæng. b. Nogle lette historiske og fædrelandske Sange. Undervisningen foregaar mundtlig. Fortællingerne maa ikke læres udenad. Men over for de nævnte Vers og Sange kan Bogen tages til Hjelp, naar de paa Forhaand er forstaaede og delvis tilegnede gjennem Forefigen og Foresyngen. Fortællingerne maa ikke ved første Gangs …

2. I Modersmaal.

… ledsages af skriftlige Øvelser (Afskrift, Diktat, Gjenfortælling), dels i Timen, dels hjemme. Under Læsningen bør Læreren saa vidt muligt meddele Børnene lidt Kjendskab til vore mest fremragende Forfattere. . I Oiitorie. a. Fædrelandets Hiftorie i sammenhængende Fortællinger. Derunder Grunddragene af vor Samfundsorden. b. Verdenshistoriens vigtigste Folk og Begivenheder. Fædrelandets Historie fortælles først; dernæst gives Lekse i en kortfattet Lærebog, der …

2. I Modersmaal.

… dels hjemme. Under Læsningen bør Læreren saa vidt muligt meddele Børnene lidt Kjendskab til vore mest fremragende Forfattere. . I Oiitorie. a. Fædrelandets Hiftorie i sammenhængende Fortællinger. Derunder Grunddragene af vor Samfundsorden. b. Verdenshistoriens vigtigste Folk og Begivenheder. Fædrelandets Historie fortælles først; dernæst gives Lekse i en kortfattet Lærebog, der dog ikke maa læres udenad. Under Gjennemgaaelsen af vor nyere …

2. I Modersmaal.

… Læreren saa vidt muligt meddele Børnene lidt Kjendskab til vore mest fremragende Forfattere. . I Oiitorie. a. Fædrelandets Hiftorie i sammenhængende Fortællinger. Derunder Grunddragene af vor Samfundsorden. b. Verdenshistoriens vigtigste Folk og Begivenheder. Fædrelandets Historie fortælles først; dernæst gives Lekse i en kortfattet Lærebog, der dog ikke maa læres udenad. Under Gjennemgaaelsen af vor nyere Historie giver Læreren mundtlig Kjendskabet …

2. I Modersmaal.

Under Gjennemgaaelsen af vor nyere Historie giver Læreren mundtlig Kjendskabet til Samfundsordningen.

11. Begrundelse.

Alt hvad Pædagogiken har at sige om Modersmaalet, passer over for Landsbørn kun paa Folkemaalet, og Skolens Færd over for norsktalende Forældres Børn bliver her forsvarlig, fun i samme Mon som den behandler Folkemaalet som Modersmaal og vort vanlige Bogmaal som det fremmede, men nærbeslægtede Sprog, der skal læres.

3. I Historie.

a. Udvalgte Fortællinger af Fædrelandets Historie uden synderlig Vægt paa den historiske Sammenhæng.

a. Fædrelandets Historie i sammenhængende Fortællinger. Derunder Grunddragene af vor Samfundsorden.

2. I Modersmaal.

Fædrelandets Historie fortælles først; dernæst gives Lekse i en kortfattet Lærebog, der dog ikke maa læres udenad.

2. I Modersmaal.

… Læreren saa vidt muligt meddele Børnene lidt Kjendskab til vore mest fremragende Forfattere. . I Oiitorie. a. Fædrelandets Hiftorie i sammenhængende Fortællinger. Derunder Grunddragene af vor Samfundsorden. b. Verdenshistoriens vigtigste Folk og Begivenheder. Fædrelandets Historie fortælles først; dernæst gives Lekse i en kortfattet Lærebog, der dog ikke maa læres udenad. Under Gjennemgaaelsen af vor nyere Historie giver Læreren mundtlig Kjendskabet …

2. I Modersmaal.

Da Verdenshistorien kun kan faa en uforholdsmæssig kort Tid, naaes der i døtte Fag lettest nogen Fasthed og Holdning ved at lade de verdenshistoriske Fortællinger, saavidt det falder naturlig, slutte sig om og støtte sig til det mere bekjendte: Bibelhistorien og Kirkehistorien.

KAPITTEL 15 › MENNESKE OG SAMFUNN FØR OSS › 4.-6. klasse

Frå europeisk historie og verdshistorie: T.d. det gamle Hellas og Romarriket. Europa i høgmellomalderen og under dei store oppdagingane.

KAPITTEL 16 › VERDENSSAMFUNNET I FORANDRING

… i ulike samfunnstyper og land. Revolusjoner. Kolonier og kolonimakter. Krig — krise — krig — maktbalanse: Fra første verdenskrig til «den kalde krigen»: Verdenskrigene. Endring i maktforhold mellom stater. Avkolonisering. Blokkdannelser. Supermakter og nye stormakter. Norge — nøytralt, okkupert og alliert. Menneskers skiftende livssituasjoner i ulike tidsavsnitt. Rike og fattige land: Fra gammel kultur til utviklingsland. Befolkningsutvikling, bosettingsmønstre. Ressursforbruk og …

KAPITTEL 16 › VERDENSSAMFUNNET I FORANDRING

… for menneske, kultur og samfunn. Pluralisme og toleranse. Omdannelser og ekspansjon: Europa fra 1700-tallet til første verdenskrig. Økonomiske, sosiale, politiske og kulturelle endringer i ulike samfunnstyper og land. Revolusjoner. Kolonier og kolonimakter. Krig — krise — krig — maktbalanse: Fra første verdenskrig til «den kalde krigen»: Verdenskrigene. Endring i maktforhold mellom stater. Avkolonisering. Blokkdannelser. Supermakter og nye stormakter. Norge — …

KAPITTEL 15 › MENNESKE OG SAMFUNN FØR OSS › 4.-6. klasse

Frå europeisk historie og verdshistorie: T.d. det gamle Hellas og Romarriket. Europa i høgmellomalderen og under dei store oppdagingane.

KAPITTEL 16 › SAMENE — EN URBEFOLKNING

En må gi oversikt over samenes historie fra ca 1700 og fram til i dag, med særlig vekt på forandringer som følge av storsamfunnets utvikling.

KAPITTEL 16 › SAMENE — EN URBEFOLKNING

Samenes situasjon bør relateres til utviklingen i det norske samfunnet generelt.

KAPITTEL 16 › DET NORSKE SAMFUNNET I FORANDRING

… til pengehushold. Ulikheter og endringer i bygde- og bysamfunn. Befolkningsutvikling, folkeflyttinger og utvandring. Voksende industrialisering. Teknologisk utvikling. Arbeiderbevegelsen. Politisk utvikling — fra dansk provins til selvstendig kongedømme: Forspillet til 1814, 1814 og Grunnloven. Unionstid. Parlamentarisme. Unionsoppløsning. Norge i krig og krisetider: Norge under første verdenskrig. Mellomkrigstid. Nye samfunnsgrupper vil delta. Krig og okkupasjon. Det moderne Norge: Utviklingen etter 1945. Velferdsstatens …