Differensiering og elevforutsetninger

IV. Literaturhistorie.

Da de unges livserfaring i regelen ikke er saa stor at den alene strækker til naar det gjælder at behandle et emne tilfredsstillende, bør man …

IV. Literaturhistorie.

De opgaver man begynder med at gi elevene i 1ste klasse, bør væsentlig være av samme art som de elevene har skrevet i 4de middelklasse: …

IV. Literaturhistorie.

Disse opgaver blir at vælge saaledes at elevene til deres behandling kan hente det fornødne stof fra den kreds av kundskaper og forestillinger som dels …

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Men alt naturligvis kun inden den begrænsning som selve hovedopgaven, den forstaaelsesfulde tilegnelse av indholdet, kræver.

II. Skriftlige øvelser i landsmaal.

Dette gjælder ogsaa den utstrækning hvori de skriftlige øvelser maa drives hvis man skal naa det maal loven opstiller.

II. Skriftlige øvelser i landsmaal.

Naar de forskjellige former for skriftlige øvelser bør indtræde, vil forresten avhænge av den enkelte lærers skjøn, efter den erfaring han efterhaanden vinder ved sit …

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Nogen selvstændig plads kan disse ting ikke faa i skolen.

IV. Literaturhistorie.

Efterhaanden kan opgavene gjøres sværere og kravene til tankeindholdet og fremstillingen sættes op.

III. Det mundtlige foredrag.

Paa den sproglig-historiske linje, som har 1 time ukentlig mere til dette fag end de andre linjer, gjennemgaaes derhos et utvalg svarende til 30 à …

IV. Literaturhistorie.

Det maa de da ogsaa faa lov til, men likeoverfor disse vil det ret ofte være paakrævet at indskjærpe begrænsningens nødvendighed.

IV. Literaturhistorie.

For den øvrige literaturs vedkommende gives de nødvendige biografiske og literære oplysninger i større korthet.

II. Grammatik. Vort sprogs historiske utvikling.

I denne skal hovedpunktene fremhæves og belyses, men sproglige enkeltheter saa meget som mulig holdes borte.

IV. Literaturhistorie.

Disse opgaver maa med forsigtighet avpasses efter elevenes forutsætninger og modenhet, i 2den klasse saaledes være mindre fordringsfulde end i øverste klasse.

IV. Literaturhistorie.

Jo mere opgavene svarer til elevenes interesseliv, jo klarere og fastere begrænset de er, desto sikrere kan man være paa, at elevene vil lægge arbeide …

IV. Literaturhistorie.

Efterhaanden vil man kunne gaa over til at gi elevene opgaver som stiller større fordringer til deres tankearbeide og sprogdygtighet, opgaver hentet ut fra samfundslivet, …

III. Det mundtlige foredrag.

I grammatik optages til nærmere gjennemgaaelse saadanne punkter som har betydning for sprogets skriftlige bruk.

I. Literaturlæsning.

Ved valget av den poetiske som av den prosaiske læsning maa der paa hvert trin tages hensyn til elevenes modenhet og utvikling.

III. Det mundtlige foredrag.

Ved siden av dette vil det være nyttig nu og da at gi elevene anledning til mundtlig at redegjøre for emner som de selv faar …

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

For den dramatiske digtnings vedkommende vil hertil knytte sig en efter elevenes standpunkt avpasset psykologisk analyse av de forskjellige karakterer.

III. Det mundtlige foredrag.

I tilknytning hertil saadanne hovedpunkter av det almindelige bokmaals grammatik som læreren finder det ønskelig at opta til gjennemgaaelse.

IV. Literaturhistorie.

Et saadant emne vil man kunne forlange at elevene skal besvare tilfredsstillende med hensyn til indhold og sprog, naar opgaven faar en klar form og …

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

I 1ste klasse læses en samling lettere digte og prosastykker, som foruten at byde et for dette alderstrin passende indhold tillike er skikket til at …

IV. Literaturhistorie.

Maalet er at elevene paa en med hensyn til indhold og form tilfredsstillende maate kan skriftlig behandle opgaver passende for deres alder og utvikling.

Det i loven fastsatte maal er: »at elevene har gjennemgaat og kan forklare et utvalg av den paa oldnorsk, landsmaalet og det almindelige bokmaal skrevne