Revolusjonstid 1750–1850 emne

fra og med den store franske revolution. Forresten gjenkaldes hovedpunkterne og tilstræbes en oversigt over den historiske udvikling. Navnlig dvæles ved partier, der har almindeligere kulturhistorisk betydning, og som, fordi forstaaelsen kræver større modenhed, ikke paa de tidligere trin har kunnet faa tilstrækkelig indgaaende behandling. (Eksempelvis kan nævnes „Indledningen“ — græsk stats- og aandsliv — romerstaten — kristendommens fremtræden — …

Historie. › A. Fællesundervisningen.

… ved Ludvig XV's død. Turgot og Necker. Den grundlovgivende forsamling og revolutionens indtryk paa Europa. Den lovgivende forsamling og konventet: gironden og bjerget. Kongedømmets fald. Terrorismen. Konventets reformer. Kampen med udlandet. Forfatningen af aar 3. Krigen i Italien og Ægypten. Den anden koalition. Den 18de brumaire. Bonapartes indre styrelse. Keiserdømmet 1804. Østerrigs og Preussens ydmygelse 1805—1807. Tilsiterfreden og fastlandssystemet. Den …

Historie. › A. Fællesundervisningen.

… 15. Frankrigs indre tilstand ved Ludvig XV's død. Turgot og Necker. Den grundlovgivende forsamling og revolutionens indtryk paa Europa. Den lovgivende forsamling og konventet: gironden og bjerget. Kongedømmets fald. Terrorismen. Konventets reformer. Kampen med udlandet. Forfatningen af aar 3. Krigen i Italien og Ægypten. Den anden koalition. Den 18de brumaire. Bonapartes indre styrelse. Keiserdømmet 1804. Østerrigs og Preussens ydmygelse 1805—1807. …

Historie.

Maalet er for samtlige elevers vedkommende, at de skal have erhvervet fyldigere kjendskab til de mere fremtrædende partier af oldtidens, fædrelandets, Frankrigs, Tysklands og Englands historie, udførligst for tiden fra den franske revolution fremdeles til Norges og de vigtigste andre landes samfundsordning.

Revolutionens og keiserdømmets betydning for Frankrike og for det øvrige Europa, særlig i politisk, religiøs, socialøkonomisk og national henseende.

3. Den franske revolution og keiserdømmet. 1789—1815.

III. Frihetstiden og den gustavianske tid. › 6. De nordiske riker under de napoleonske krige.

Slaget paa Reden. Kjøbenhavns bombardement. Baandet mellem Norge og Danmark løsner. Krigen 1807 og Gustav IV's avsættelse og den nye forfatning. Karl Johan. Freden i Kiel.

IV. Historie og geografi.

Elevane må få kjennskap til den franske revolusjonen, den tekniske og industrielle revolusjonen, den sosiale utviklinga i det 19. hundreåret, liberalismen, parlamentarismen, arbeidarrørsla, 1. verdskrigen, mellomkrigstida, 2.

Arbeidsplan.

B. Eller desse 4 epokane: 1) Arven frå antikken, 2) Mellomalderkulturen, 3) Renessanse og reformasjon, 4) Den franske revolusjonen og Napoleon, med dei oversyn som knyter denne lesnaden saman.

VEILEDENDE ÅRSPLANER › 7. klassetrinn

Fra enevelde til folkestyre: Eneveldet i Frankrike. Den store franske revolusjon. Den amerikanske frihetskamp. Eidsvollsforsamlingen. Parlamentarismen. Demokratisk styresett. Valg. (Lengdesnitt).

RETTLEIANDE ÅRSPLANAR

(Epoke.) Frå einevelde til folkestyre: Eineveldet i Frankrike. Den store franske revolusjonen. Den amerikanske fridomskampen. Eidsvollsforsamlinga. Parlamentarismen. Demokratisk styreform. Val. (Lengdesnitt.) Verda blir mindre: Samferdsel før og no.

RETTLEIANDE ÅRSPLANAR

Frå svartedauden til eiga grunnlov (kort historisk oversikt) : Sosiale forhold.

C. Norsk utenrikspolitikk › 1. Revolusjonene i Amerika og Frankrike.

1. Revolusjonene i Amerika og Frankrike.

I. Nordens historie

Med en hovedvekt på endringsfaser vil en nærme seg epokelesningen, i særlig grad dersom en velger faser som dekkes av epoker i det eksisterende læremateriell, f.eks. den industrielle revolusjonen eller den franske revolusjonen.

MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 8.-10. klasse › 8. klasse › Historie - hovudlinjer frå om lag 1 750

- finne ut korleis Noreg fekk grunnlova si i 1814 og korleis grunnlovsvedtaket har påverka utviklinga i landet vårt. Lære om samanhengar mellom idear og krav bak den amerikanske fridomskampen, den franske revolusjonen og den norske grunnlova -vinne innsikt i korleis kampen om makt mellom Storting og regjering førte til parlamentarisme og la grunnen for dei politiske partia.

Kompetansemål › Kompetansemål etter 10. årssteget

- gjere greie for idear og krefter som førte til den amerikanske fridomskampen og den franske revolusjonen, og beskrive følgjer dette fekk for den demokratiske utviklinga i Noreg