A. Fællesundervisningen.
Den grundlovgivende forsamling og revolutionens indtryk paa Europa.
A. Fællesundervisningen.
Den grundlovgivende forsamling og revolutionens indtryk paa Europa.
A. Fællesundervisningen.
A. Fællesundervisningen.
… keiserdømmet. 1789—18 15. Frankrigs indre tilstand ved Ludvig XV's død. Turgot og Necker. Den grundlovgivende forsamling og revolutionens indtryk paa Europa. Den lovgivende forsamling og konventet: gironden og bjerget. Kongedømmets fald. Terrorismen. Konventets reformer. Kampen med udlandet. Forfatningen af aar 3. Krigen i Italien og Ægypten. Den anden koalition. Den 18de brumaire. Bonapartes indre styrelse. Keiserdømmet 1804. Østerrigs og Preussens …
A. Fællesundervisningen.
… Oplysningslitteraturen og reformbestræbelserne i 18de aarhundrede (,,de oplyste despoter» og deres virksomhed i Preussen, Rusland, Østerrig, Neapel, Spanien, Portugal, Danmark-Norge, Sverige). Den franske revolution og keiserdømme t. 1789—1815. Frankrigs indre tilstand ved Ludvig XV's død. Turgot og Necker. Den grundlovgivende forsamling og revolutionens indtryk paa Europa. Den lovgivende forsamling og konventet: gironden og bjerget. Kongedømmets …
A. Fællesundervisningen.
… Sociale og religiøse forhold. Oplysningslitteraturen og reformbestræbelserne i 18de aarhundrede («de oplyste despo« ter» og deres virksomhed i Preussev, Rusland, Østerrig, Neapel, Spanien, Portugal, Danmark-Norge, Sverige). Den franske revolution og keiserdømmet. 1789—18 15. Frankrigs indre tilstand ved Ludvig XV's død. Turgot og Necker. Den grundlovgivende forsamling og revolutionens indtryk paa Europa. Den lovgivende forsamling og konventet: gironden og bjerget. Kongedømmets …
A. Fællesundervisningen.
… Frankrigs indre tilstand ved Ludvig XV's død. Turgot og Necker. Den grundlovgivende forsamling og revolutionens indtryk paa Europa. Den lovgivende forsamling og konventet: gironden og bjerget. Kongedømmets fald. Terrorismen. Konventets reformer. Kampen med udlandet. Forfatningen af aar 3. Krigen i Italien og Ægypten. Den anden koalition. Den 18de brumaire. Bonapartes indre styrelse. Keiserdømmet 1804. Østerrigs og Preussens ydmygelse 1805—1807. Tilsiterfreden …
A. Fællesundervisningen.
… ved Ludvig XV's død. Turgot og Necker. Den grundlovgivende forsamling og revolutionens indtryk paa Europa. Den lovgivende forsamling og konventet: gironden og bjerget. Kongedømmets fald. Terrorismen. Konventets reformer. Kampen med udlandet. Forfatningen af aar 3. Krigen i Italien og Ægypten. Den anden koalition. Den 18de brumaire. Bonapartes indre styrelse. Keiserdømmet 1804. Østerrigs og Preussens ydmygelse 1805—1807. Tilsiterfreden og fastlandssystemet. Den …
A. Fællesundervisningen.
… 15. Frankrigs indre tilstand ved Ludvig XV's død. Turgot og Necker. Den grundlovgivende forsamling og revolutionens indtryk paa Europa. Den lovgivende forsamling og konventet: gironden og bjerget. Kongedømmets fald. Terrorismen. Konventets reformer. Kampen med udlandet. Forfatningen af aar 3. Krigen i Italien og Ægypten. Den anden koalition. Den 18de brumaire. Bonapartes indre styrelse. Keiserdømmet 1804. Østerrigs og Preussens ydmygelse 1805—1807. …
Maalet er for samtlige elevers vedkommende, at de skal have erhvervet fyldigere kjendskab til de mere fremtrædende partier af oldtidens, fædrelandets, Frankrigs, Tysklands og Englands historie, udførligst for tiden fra den franske revolution fremdeles til Norges og de vigtigste andre landes samfundsordning.
Maalet er for samtlige elevers vedkommende, at de skal have erhvervet fyldigere kjendskab til de mere fremtrædende partier af oldtidens, fædrelandets, Frankrigs, Tysklands og Englands historie, udførligst for tiden fra den franske revolution fremdeles til Norges og de vigtigste andre landes samfundsordning.
Samlingens stykker tages fra det sidste aarhundredes kulturhistorie; men der tages ogsaa med stykker, der tjener til at uddybe kjendskabet til de middelalderske samfund og til den tidligere del af den nyere tids historie, saa der kan vindes et sikkert grundlag for forstaaelsen af udviklingen fra og med den franske revolution.
III. Frihedstiden og den gustavianske tid.
… og religiøse omraade (dogmet om pavens ufeilbarhed). Videnskaberne og kunsten. Næringsveie (kolonialpolitik) og fundsforhold (den sociale bevægelse). De nordiske riger efter 1814. a. Norge. Norge i 1814. Kristian Fredrik. Rigsforsamlingen paa Pidsvold. Grundloven. 17de mai. 14de august. 4de november. Norge begynder som selvstændig stat. Vanskelighed Forholdet mellem konge og storting. Bodøsagen. Opgjøret med Danmark. Stortingene 1821 og 24. 17de mai-
III. Frihedstiden og den gustavianske tid.
Norge i 1814. Kristian Fredrik. Rigsforsamlingen paa Eidsvold. Grundloven.
A. Fællesundervisningen.
49 Østerrig). Toget til Rusland. Leipzig: Waterloo. St. Helena. Wienerkongressen. Revolutionens og keiserdømmets betydning for Frankrig og det øvrige Europa, særlig i politisk, religiøs, socialøkonomisk og national henseende. Norden i den forhistoriske tid. Indvandringen. Sten- bronce- og jernalderen. Vikingetiden. Vikingetogene. Politiske og sociale forhold. Asatroen og gudsdyrkelsen. Kristendommens første forkyndelse i Danmark og Sverige. Norge samles og kristnes (Harald Haarfagre, …
A. Fællesundervisningen.
49 Østerrig). Toget til Rusland. Leipzig. Waterloo. 8t. Helena. Wienerkongressen. Revolutionens og keiserdømmets betydning for Frankrig og det øvrige Europa, særlig i politisk, religiøs, socialøkonomisk og national henseende. Norden i den forbisto riske tid. Indvandringen. Sten- bronce- og jernalderen: Vikingetiden. Vikingetogene. Politiske og sociale forhold. Asatroen og gudsdyrkelsen. Kristendommens første forkyndelse i Danmark og Sverige. Norge samles og kristnes (Harald …