Revolusjonstid 1750–1850 emne

Historie. › III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

Norge i 1814. Kristian Fredrik. Rigsforsamlingen paa Eidsvold. Grundloven.

Historie.

Maalet er for samtlige elevers vedkommende, at de skal have erhvervet fyldigere kjendskab til de mere fremtrædende partier af oldtidens, fædrelandets, Frankrigs, Tysklands og Englands historie, udførligst for tiden fra den franske revolution fremdeles til Norges og de vigtigste andre landes samfundsordning.

III. Lokalforvaltningen.

Samlingens stykker tages fra det sidste aarhundredes kulturhistorie; men der tages ogsaa med stykker, der tjener til at uddybe kjendskabet til de middelalderske samfund og til den tidligere del af den nyere tids historie, saa der kan vindes et sikkert grundlag for forstaaelsen af udviklingen fra og med den franske revolution.

Maalet er for samtlige elevers vedkommende at de skal ha erhvervet fyldigere kjendskap til de mere fremtrædende partier av oldtidens, fædrelandets, Frankrikes, Tysklands og Englands historie, utførligst for tiden fra den franske revolution — fremdeles til Norges og de vigtigste andre lands samfundsordning.

… Forfatningen av aar 3. Krigen i Italien og Ægypten. Den anden koalition. Den 18de brumaire. Bonapartes indre styrelse. Keiserdømmet 1804. Østerrikes og Preussens ydmygelse 1805—1807. Tilsiterfreden og fastlandssystemet. Den nationale reisning (Spanien, Østerrike). Toget til Rusland. Leipzig. Waterloo. St. Helena. Wienerkongressen. Revolutionens og keiserdømmets betydning for Frankrike og for det øvrige Europa, særlig i politisk, religiøs, socialøkonomisk og national henseende.

IV. Arbeidsplan for skuleåra.

Niels Henrik Abel (død 1829), 4. Nye næringsvegar og samfunnsklasser: Frå 1840-åra vert Noreg etter kvart dregi inn i det nye næringslivet som den industrielle revolusjonen skaper.

Pensum.

B. Ein les 4 obligatoriske epokar: 1) Arven frå antikken, 2) Mellomalderkulturen, 3) Renessanse og reformasjon, 4) Den franske revolusjonen og Napoleon.

Arbeidsplan.

… klassen.) I samband med epokelesnaden må eksaminanden kunne gjere greie for viktige historiske data fram til 1815. I klasse V les ein fyrst anten (etter alternativ A) epokane (1) Den industrielle revolusjonen og (2) Andslivet på 1700-talet, eller (etter alternativ B) fritt vald lesnad. Dessutan les ein læreboka i samfunnslære, læreboka i verdshistorie frå 1815 til vår eiga tid og …

VI. Plan for 6. skoleår › Historie (2 t).

3. Den store franske revolusjon og Napoleons-krigene. Wienkongressen.

VII. Plan for 7. skoleår. › Historie (2 t.).

Verdens og Nordens historie i tidsrommet 1750— 1850 med særlig vekt på: 1.

VI. Plan for 6. skoleår › Historie (2 t). › 6. Carl Johans politikk og Kiel-freden.

6. Carl Johans politikk og Kiel-freden.

KAPITTEL 29 SAMFUNNSFAG 7.–9. KLASSE › EUROPA

Omdannelse og ekspansjon: Europa fra 1700-tallet til første verdenskrig. Økonomiske, sosiale, politiske og kulturelle endringer. Revolusjoner. Kolonimakter.

MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 8.-10. klasse › 8. klasse › Historie - hovudlinjer frå om lag 1 750

- finne ut korleis Noreg fekk grunnlova si i 1814 og korleis grunnlovsvedtaket har påverka utviklinga i landet vårt.

Kompetansemål etter Vg2 i studieforberedende utdanningsprogram › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne

• gjøre rede for utviklingen og endringen av styringsformer i Europa fra slutten av middelalderen til siste del av 1700-tallet

Kompetansemål og vurdering › Kompetansemål etter vg3 – påbygging til generell › Mål for opplæringen er at eleven skal kunne

• reflektere over hvordan teknologiske omveltninger fra den industrielle revolusjonen til i dag har endret menneskers liv og formet forventninger til framtiden