Historie i oversikt

til hovedtrækkene af verdenshistorien, udførligst for den nyere tids og fædrelandets vedkommende, samt kjendskab til vor borgerlige samfundsordning — alt i det omfang, som er givet ved godkjendte lærebøger. [Reglem. § 3, A, 5].

III. Verdenshistorien fra den nyere tid til Wienerkongressen (side 106—173).

Ved optagelsen i middelskolen skal eleven have gjennemgaaet „fortællinger af verdenshistorien, udførligere og mere sammenhængende af fædrelandshistorien“.

fra og med den store franske revolution. Forresten gjenkaldes hovedpunkterne og tilstræbes en oversigt over den historiske udvikling. Navnlig dvæles ved partier, der har almindeligere kulturhistorisk betydning, og som, fordi forstaaelsen kræver større modenhed, ikke paa de tidligere trin har kunnet faa tilstrækkelig indgaaende behandling. (Eksempelvis kan nævnes „Indledningen“ — græsk stats- og aandsliv — romerstaten — kristendommens fremtræden — …

Hovedopgaven her bliver at fremstille den for hele den følgende verdenshistorie bestemmende udvikling, hvorved kristendommen gik over fra jøderne, som stødte den fra sig, til den græsk-romerske hedningeverden, i hvis store kulturcentrer — Antiochia, Efesus, Korint, Rom — den fik slaa rod.

Læreren maa benytte enhver tilknytning til den kundskab i verdenshistorie, han kan gjøre regning paa hos børnene.

Under repetitionen gjennemgaaes derfor fuldstændig de dele af lærebogen, som omfatter fædrelandshistorien og verdenshistorien

I. Om elevers optagelse og afgang.

Historie: Fortællinger af verdenshistorien, udførligere og mere sammenhængende af fædrelandshistorien.

Maalet for undervisningen i historie i middelskolen er „kjendskab til hovedtrækkene af verdenshistorien, udførligst for den nyere tids og fædrelandets vedkommende; kjendskab til vor borgerlige samfundsordning.“

Nordens historie fra „Sverige indtil 1319“ til „Norge efter 1814“ (side 227—270).

Kl. III. Den nyere tid indtil „Nordens historie under den franske revolution og Napoleon“ (omtrent 120 sider).

Mest indgaaende skal fædrelandets og den nyere tids historie behandles, forat eleverne navnlig kan ledes til forstaaelse af vor egen tid og det samfund, hvori de senere skal optræde som aktive medlemmer.

Nordens historie fra „Norge efter 1814“ (side 270—84).

Mest indgaaende skal fædrelandets og den nyere tids historie behandles, forat eleverne navnlig kan ledes til forstaaelse af vor egen tid og det samfund, hvori de senere skal optræde som aktive medlemmer.

Ved optagelsen i middelskolen skal eleven have gjennemgaaet „fortællinger af verdenshistorien, udførligere og mere sammenhængende af fædrelandshistorien“.

Under repetitionen gjennemgaaes derfor fuldstændig de dele af lærebogen, som omfatter fædrelandshistorien og verdenshistorien