Læreplanatlas

Napoleonstiden og 1814 emne

Hvordan planene telles

Utvalget omfatter 91 læreplaner. Flere trykk og oversettelser av samme plan telles én gang. Lover, utkast, veiledninger og tillegg er ikke med. Ikke alle planene er fullstendig undersøkt for emnet.

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1899Undervisningsplan for gymnasiet (1899)

Historie. › III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

… og kunsten. Forfatningen 1789. De nordiske riger under de napoleonske krige. Slaget paa rheden. Kjøbenhavns bombardement. Baandet mellem Norge og Danmark løsnes. Krigen 1807 og …

Historie1903 s. 51 NB

Historie. › III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

… og liberale reformer, den irske repeal. Julikongedømmet i Frankrig: Ludvig Filips indre og ydre politik. Partierne. Reformbanketterne. Februarrevolutionen. Kulturforhold i 1ste halvdel af 19de aarhundrede. …

Historie1903 s. 52 NB

Historie. › A. Fællesundervisningen.

49 Østerrig). Toget til Rusland. Leipzig. Waterloo. 8t. Helena. Wienerkongressen. Revolutionens og keiserdømmets betydning for Frankrig og det øvrige Europa, særlig i politisk, religiøs, socialøkonomisk …

Historie1903 s. 49 NB
Alle 10 sitater
1911Gymnasiet (1911)

III. Frihetstiden og den gustavianske tid. › 7. De nordiske riker efter 1814.

a. Norge. Norge i 1814. Kristian Fredrik. Riksforsamlingen paa Eidsvold. Grundloven. 17de mai. 14de august. 4de november. Norge begynder som selvstændig stat. Vanskeligheter. Forholdet mellem …

Histories. 103 NB

III. Frihetstiden og den gustavianske tid. › 6. De nordiske riker under de napoleonske krige.

Slaget paa Reden. Kjøbenhavns bombardement. Baandet mellem Norge og Danmark løsner. Krigen 1807 og Gustav IV's avsættelse og den nye forfatning. Karl Johan. Freden i …

Histories. 103 NB

vig Filips indre og ydre politik. Partiene. Reformbankettene. Februarrevolutionen. Kulturforhold i 1ste halvdel av det 19de aarhundrede. Bevægelser paa det videnskabelige omraade (naturvidenskaben og geografien …

Histories. 100 NB
Alle 11 sitater
1922Normalplan for landsfolkeskolen (N22)

MÅL › 1. Eineveldet (1661—1813).

… Ludvig Holberg. Ny bondestrid. Upplysningstidi. Struensee, Hans Nilsen Hauge. Norske sjølvstendekrav. Litt um fridomsstriden i Nord-Amerika. (Washington, Franklin). Den franske revolusjonen, Napoleon. Norig under revolusjonskrigane.

Histories. 40 NB

MÅL › 1. Eneveldet (1661—1813).

… Ludvig Holberg. Ny bondestrid. Oplysningstiden. Struensee. Hans Nielsen Hauge. Norske selvstendighetskrav. Litt om Nord-Amerikas frihetskamp. (Washington, Franklin) . Den franske revolusjonen. Napoleon. Norge under revolusjonskrigene.

Histories. 39 NB
Alle 4 sitater
1925Normalplan for byfolkeskolen (N25)

MÅL › 6. klasse › 1. Eneveldet (1661—1813).

… — Konfirmasjon, skoleskipnad. Ludvig Holberg. Ny bondestrid. Oplysningstiden. Struensee. Hans Nielsen Hauge. Norske selvstendighetskrav. Nord-Amerikas frihetskamp (Washington, Franklin). Den franske revolusjonen. Napoleon. Norge under revolusjonskrigene.

Histories. 35 NB

MÅL › 7. klasse. › 1. Fra 1814 til vår tid.

… og Ueland). — Henrik Wergeland. — Nasjonal renessanse (historie, folkeminne, diktning, målstrev). Arbeid for næringsliv og samferdsel, Schweigaard og Fr. Stang. Februarrevolusjonen. Arbeiderbevegelsen (Thrane). Demo-

Histories. 35 NB
1939Normalplan for folkeskolen (N39)

IV. Arbeidsplan for klassene. › 7. klasse.

… markedsjordbruk i bygdene. Industri begynner. Skipsfarten øker voldsomt. Arbeiderklasse. Marcus Thrane. Påvirkning fra Februarrevolusjonen men ennå er industriarbeiderne i Norge få. Veksten i industrien kommer …

Historie1948 s. 96 NB

IV. Arbeidsplan for klassene. › 6. klasse.

… jobbing. g. Kiel-freden og Riks for samling en på Eidsvold. Grunnloven (17. mai 1814): Fortell og gjennomgå grunntrekkene i grunnloven. Vis innslaget av ideene fra …

Historie

IV. Arbeidsplan for klassene. › 6. klasse.

… Wedel Jarlsberg. Selskapet for Norges Vel. Universitetet 1811. Nødsår og jobbing. g. Kiel-freden og Riks for samling en på Eidsvold. Grunnloven (17. mai 1814): Fortell …

Historie1948 s. 94 NB
Alle 24 sitater
1950Undervisningsplaner for den høgre almenskolen (1950)

Pensum.

… antikken, 2) Mellomalderkulturen, 3) Renessanse og reformasjon, 4) Den franske revolusjonen og Napoleon. Til saman skal desse epokane vere på om lag 200 sider. I …

Samfunnsfags. 68 NB
1960Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60

VI. Plan for 6. skoleår › Historie (2 t).

3. Den store franske revolusjon og Napoleons-krigene. Wienkongressen.

Samfunnsfag

VII. Plan for 7. skoleår. › Historie (2 t.).

6. Karl Johans politikk og Kiel-freden.

Historiei planen: Samfunnsfag1966 s. 152 NB

VII. Plan for 7. skoleår. › Historie (2 t.).

Verdens og Nordens historie i tidsrommet 1750— 1850 med særlig vekt på: 1.

Samfunnsfag1966 s. 152 NB
Alle 12 sitater
1974Mønsterplan for grunnskolen (1974)M74

RETTLEIANDE ÅRSPLANAR

… Moderland og koloniar. (Epoke.) Omveltingar i Europa: Einevelde. Opplysningstid. Den franske revolusjonen. Napoleonstida. Nasjonale rørsler. Samling av Italia og Tyskland. (Epoke.) Samfunnet speglar seg av …

Samfunnsfags. 184 NB
Alle 7 sitater
1985Mønsterplan for grunnskolen, revidert og midlertidig utgaveM85

MENNESKE OG SAMFUNN FØR OSS › 4.-6. klasse

… Noreg vert eitt rike. Svartedauden. Økonomisk vekst og ny utvikling frå 1500-talet. Reformasjonen. Danskane tek styringa i Noreg. Danmark-Noreg under napoleonskrigane. Krigar med Sverige. Landavståing.

Historie1986 s. 201 NB
1996Læreplanverket for den 10-årige grunnskolenL97

MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 8.-10. klasse › 8. klasse › Historie - hovudlinjer frå om lag 1 750

- finne ut korleis Noreg fekk grunnlova si i 1814 og korleis grunnlovsvedtaket har påverka utviklinga i landet vårt.

Historiei planen: Samfunnsfag (8. klasse)s. 184 NB
15 planer med sitater
Særskilte planer

Beslektet

Hendelser og emner