Læreplanatlas

Danmark–Norge sted, statsdannelse

18001850190019502000

Folkeskole og grunnskole

1834–18611877?–18891889?–1922N22?1922–1939N39?1939–1974M741974–1986M851986–1987M87?1987–1997L97?1997–2006LK06?2006–2020LK202020–
N25?1925–19391947?–1975
L60?1960–1971M71?1971–1974

Middelskole og realskole

1858?–18851885?–18971897?–19111911?–19211921?–19251925?–19501950?–19641964?–1973

Gymnas og videregående

1805?–18581858?–18851885?–18971899?–19111911?–19501950?–19641964?–19731973?–1976R76?1976–1994R94?1994–2006LK06?2006–2020LK202020–
1916?–1950Øk. gymnas 1964?1964–1973
? Brukstid ikke fastslått; anslått plassering
funnetikke funnetikke i atlaset

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1899Undervisningsplan for gymnasiet (1899)

Historie. › III. Frihedstiden og den gustavianske tid.

… Indre udvikling (materiel og aandelig). Gustav III's statskup og reformer. Litteraturen og kunsten. Forfatningen 1789. De nordiske riger under de napoleonske krige. Slaget paa rheden. Kjøbenhavns bombardement. Baandet mellem Norge og Danmark løsnes. Krigen 1807 og Gustav IV's afsættelse og den nye forfatning. Karl Johan. Freden til Kiel. 3dje klasse. Den europæiske reaktion 1815–30. Den hellige alliance og kongresserne. Alliancens …

Histories. 51 NB · 1903

Historie. › A. Fællesundervisningen.

50 1241; striden med kirken. Hertugerne af Sønderjylland og greverne af Holsten. Hanseaterne. De nordiske riger 1319–1523. Norges og Sveriges forening. Norges tilbagegang. Den sorte død. Foreningens opløsning. Norges forening med Danmark. Albrekt af Mecklenburg og adelens voksende magt i Sverige. Slaget ved Falköping. D anmarks opløsning under Kristofer IU og gjenopreisning under Valdemar Atterdag. Margrete. Mødet i Kalmar. Margretes …

Histories. 50 NB · 1903
«Oplysningslitteraturen og reformbestræbelserne i 18de aarhundrede („de oplyste despoter“ og deres virksomhed i Preussen, Rusland, Østerrig, Neapel, Spanien, Portugal, Danmark-Norge, Sverige).»
Historie
Alle 21 sitater
1911Gymnasiet (1911)

II. 1660—1800.

Enevoldsmagtens indførelse. Det dansk-norske enevælde; forfatning og forvaltning. Samfundsforhold. Kristian V og Griffenfeldt. Lovgivningen. Aandslivet indtil Holberg. Utenrikspolitikken 1660—1720. Fredstiden efter 1720; Ludvig Holberg. Pietismen. Stavnsbaandet. Reformtiden (Struensee—Bernstorff). Norge siden 1660.

Histories. 102 NB

5. De nordiske riker 1523—1800.

a. Danmark—Norge.

Histories. 102 NB

Oplysningsliteraturen og reformbestræbelsene i det 18de aarhundrede (»de oplyste despoter« og deres virksomhet i Preussen, Rusland, Østerrike, Danmark-Norge, Sverige).

Histories. 98 NB
1939Normalplan for folkeskolen (N39)

IV. Arbeidsplan for klassene. › 6. klasse.

… norske selskap i København. Nordmennene begynner å kjenne seg som eget folk. f. Krigen med England 1807 —74 og med Sverige: Handelen brutt med vår beste kunde. Sambandet med Danmark nesten brutt. Regjeringsråd 1807. Herman Wedel Jarlsberg. Selskapet for Norges Vel. Universitetet 1811. Nødsår og jobbing. g. Kiel-freden og Riks for samling en på Eidsvold. Grunnloven (17. mai 1814): Fortell …

Histories. 94 NB · 1948

IV. Arbeidsplan for skuleåra. › 4. Noreg ikring 1500—1660.

Dei prøvde å ta Finnmark, men så freista Danmark-Noreg å stengja vegen for Sverike til havet i vest Gotaeiv-osen.

Historiei planen: Soge
s. 90 NB · 1964
s. 91 NB · 1947
«f. Ufreden med England 1807—14 og med Sverike: Handelen broten med beste kunden vår. Sambandet med Danmark bortimot broti. Regjeringskommisjon 1807. Herman Wedel Jarlsberg. Selskapet»
Historiei planen: Soge
s. 91 NB · 1964
s. 91 NB · 1954
Alle 35 sitater
1960Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60

VI. Plan for 6. skoleår › i. Pensum: › 6. Christian IV og Danmark —Norge.

6. Christian IV og Danmark —Norge. 7. Arbeidsliv og samfunnsklasser (ca. 1600 —1800). Framgang i næringslivet. Om bønder, husmenn, fiskere, bergverksfolk, arbeidere, kjøpmenn, embetsmenn. Emner i samfunnskunnskap : 8. Om yrkesgrupper i samfunnet (integreres med historien under punkt 7). Hvilke oppgaver har de enkelte yrkesgrupper? 9. Bøkenes og avisenes betydning i samfunnet (kan også integreres med historien under punkt 4. …

Historiei planen: Samfunnsfags. 168 NB · 1960
Alle 2 sitater
1985Mønsterplan for grunnskolen, revidert og midlertidig utgaveM85

MENNESKE OG SAMFUNN FØR OSS › 4.-6. klasse

… trekk frå lokalhistorisk utvikling. Endringar i næringsgrunnlag og arbeid og yrke for kvinner og menn. Litt arbeid med historiske kjelder. Mytar og segner. Norsk historie fram til 1814: Sentrale emne som: det tidlege bondesamfunnet. Vikingtida. Noreg vert eitt rike. Svartedauden. Økonomisk vekst og ny utvikling frå 1500-talet. Reformasjonen. Danskane tek styringa i Noreg. Danmark-Noreg under napoleonskrigane. Krigar med Sverige. Landavståing.

Histories. 201 NB · 1986
Alle 2 sitater
1996Læreplanverket for den 10-årige grunnskolenL97
«- arbeide med samfunnsutviklinga i Norden i tida frå svartedauden og fram til om lag 1750 og møte omgrep som til dømes hanseatar, danevelde og»

MÅL OG HOVUDMOMENT › Hovudmoment for 5.-7. klasse › 6. klasse › Historie - frå dei eldste tidene

- arbeide med samfunnsutviklinga i Norden i tida frå svartedauden og fram til om lag 1750 og møte omgrep som til dømes hanseatar, danevelde og dansketida Kun ikke bange for Cholera!

Historiei planen: Samfunnsfag (6. klasse)s. 183 NB · 1996
Ikke funnet i 1805 (norsk, historie) · 1885 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1889 (norsk, historie) · 1897 (norsk, historie) · 1911 (norsk, historie) · 1916 (norsk, historie) · 1921 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1925 (norsk, historie, samfunnsfag) · N25 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1947 (historie) · 1950 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1964 (norsk, historie, samfunnsfag) · 1964 (samfunnsfag) · M87 (norsk, historie, samfunnsfag)
Særskilte planer

I lærebøkene

  1. Norges Historie til Brug ved Ungdommens Underviisning 1831 · 1834 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «Christian 111 til Norges Adskillelse fra Danmark 1536—1814.» 1831 side
    • «For at befæste Foreningen mellem de tre , nordiske Niger sammenkaldte hun de tre Nigers Naad, hvor Erik blev kronet af Erkebispen i Lund, og» 1834 s. 173
  2. Norges Historie : Læse- og Lærebog for Almue- og Borgerskoler 1872 1 omtale
    Vis omtaler
    • «Dermed var det forbi med Foreningen mellemDanmarkog Norge, som havde varetiover400Aar.» s. 162
  3. Norges, Sveriges og Danmarks Historie : for Middelskolen 1872 · 1874 · 1877 10 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 7 av 10 omtaler.

    • «Fredrik 4 af Danmark-Norge» 1872 s. 148 · 1874 s. 148
    • «Danmark-Norge» 1872 s. 156 · 1877 s. 148
    • «med Rusland og med Danmark-Norge (1808 –9).» 1872 s. 156
    • «Gøteborg, der truedes af den norske Hær, blev undsat, og Fred tilveiebragt med Danmark-Norge.» 1874 s. 155
    • «Fred tilveiebragt med Danmark-Norge.» 1874 s. 155
    • «Gøteborg, der truedes af den norske Hær, blev undsat, og Fred tilveiebragtes med Danmark-Norge.» 1877 s. 155
    • «ligesom deres Fædre havde fulgt Gustav Vasa og Gustav Adolf» 1877 s. 154
  4. En liden Norges Historie for de første Begyndere 1877 2 omtaler
    Vis omtaler
  5. Norges historie for almuskolen 1883 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «Dermed gav Norge sig under Kristian den tredje. 1537.» s. 76
    • «at Norge herefter ikke skulde være et kongerige for sig selv, men bare være en del af Danmark.» s. 77
  6. Forberedende lærebog i historie for middelskolen 1884 7 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 7 omtaler.

    • «konge i Danmark-Norge» s. 70
    • «Da kom Kristian 4, konge i Danmark-Norge, dem tilhjelp.» s. 70
    • «Danmark-Norge sluttedes den i Ajødenhavn (1660)» s. 77
  7. Norges, Sveriges og Danmarks historie for middelskolen 1884 · 1888 10 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 6 av 10 omtaler.

    • «Danmark-Norge den saakaldte vædonede neutralitet imod England» 1884 s. 139
    • «Danmark-Norge i 1800 ind i et forbund med Sverige og Rusland» 1884 s. 140
    • «Danmark-Norge havde sluttet fred med Sverige» 1884 s. 151
    • «For end mere at sikre skibsfarten indgik Rusland og Sverige 1780 sammen med Danmark-Norge den saakaldte ræönede næitralitét imod» 1888 s. 136
    • «Danmark og Norge holdt sig udenfor de krige, som dengang førtes i Evropa» 1888 s. 137
    • «For at modsætte sig dette, gik Danmark.Norge i 1800 ind i et forbund med Sverige, Preussen og Rus-» 1888 s. 137
  8. Lærebog i Norges historie for folkeskolerne. D.2 : 1880-1884 1887 5 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «Danmark og Norge endnu forenede under en konge» s. 3
    • «erklærede de Danmark-Norge krig» s. 3
    • «I begyndelsen af dette aarhundrede var Danmark og Norge endnu forenede under en konge, som herskede med uindskrænket magt.» s. 3
  9. Norges, Sveriges og Danmarks Historie : for middelskolen og gymnasierne 1887 7 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 7 omtaler.

    • «1788 understøttede Danmark-Norge Rusland i en krig mod Sverige.» s. 136
    • «Danmark-Norge Rusland i en krig mod Sverige» s. 136
    • «Danmark-Norge» s. 147
  10. Lærebog i Norges historie for folkeskolerne. D. 1 : Tiden før 1800 1888 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «Tyve aar efter kom det igjen til krig mellem Danmark-Norge og Sverige.» s. 60
    • «Danmark-Norge» s. 60
  11. Norges historie i fortællinger for skolen og hjemmet 1891 1 omtale
    Vis omtaler
    • «Danmark-Norge stod udenfor krigen (var neutrale),» s. 72
  12. En liden illustreret Norges historie for de første begyndere 1893 1 omtale
    Vis omtaler
    • «foreningen med Danmark» s. 33
  13. Lærebog i historie : (verdenshistorie og Norges historie) for folkeskolen 1897 14 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 14 omtaler.

    • «Norge, som var forenet med Danmark, blev trukket ind baade i den krig og i mange senere krige.» s. 86
    • «Sverige i stor fare; for det havde krig paa en gang baade med Danmark-Norge og Rusland og Polen.» s. 86
    • «Danmark-Norge» s. 93
  14. Lærebog i Norges nyeste historie for folkeskolen 1898 6 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 6 omtaler.

    • «Da det 19de aarhundrede gik ind, var Norge og Danmark endnu forenede under fælles styre.» side
    • «Men den dansk-norske kronprins og hans statsmænd holdt de forenede riger udenfor dette røre» side
    • «erklærede han Danmark-Norge krig.» side
  15. Norges Historie i Fortællinger : med træk af Sveriges og Danmarks Historie for Skolen og Hjemmet 1905 7 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 7 omtaler.

    • «Danmark-Norge var ikke længer et valgrige, men et arverige.» s. 85
    • «Danmark-Norge stod udenfor krigen (var neutrale)» s. 100
    • «hjalp med til Norges adskillelse fra Danmark.» s. 109
  16. Norges historie : mindre utgave for folkeskolen 1908 3 omtaler
    Vis omtaler
    • «For at motsætte sig dette gik Danmark-Norge i 1800 ind i et forbund med Sverige og Rusland» s. 79
    • «Danmark-Norge i 1800 ind i et forbund med Sverige og Rusland» s. 79
    • «Sverige og Napoleon Danmark-Norge til at lukke sine havner for engelskmændene.» s. 79
  17. Norges historie : mindre utgave for folkeskolen ; med karter og billeder 1912 2 omtaler
    Vis omtaler
    • «For at motsætte sig dette gik Danmark-Norge i 1800 ind i et forbund med Sverige og Rusland, og derved fik vi krig med England.» s. 79
    • «Aleksander skulde tvinge Sverige og Napoleon Danmark-Norge til at lukke sine havner for engelskmændene.» s. 79
  18. Norges historie : tillikemed Danmarks og Sveriges historie : for middelskolen 1920 7 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 7 omtaler.

    • «De protestantiske makter var England, Nederlandene, Danmark-Norge og Sverige samt de fleste fyrster i Nordtyskland.» s. 101
    • «Danmark og Norge hadde stor fordel av sin skibsfart under krigen, da skiber fra de fredelige (nøitrale) makter fritt kunde fare mellem de krigførende lands» s. 130
    • «For enda mere å sikre skibsf arten gikk Russland og Sverige 1780 sammen med Danmark-Norge inn i den såkalte væbnede nøitralitet mot England,» s. 130
  19. Norges historie for folkeskolen 1928 5 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 5 omtaler.

    • «Til slutt blev han storkansler, og det var han som styrte både Danmark og Norge på vegne av kongen.» s. 89
    • «Holberg så snart at det var en veldig forskjell på forholdene i Danmark-Norge og i de fremste landene ute i Europa.» s. 101
    • «Danmark-Norge» s. 105
  20. Norges historie 1934 4 omtaler
    Vis omtaler

    Viser 3 av 4 omtaler.

    • «denne kunne Danmark — Norge stenge.» s. 78
    • «Hans høgste ønske var å ta fra Sverige igjen de landsdelene som Kristian 4 og Frederik 3 hadde mista. Derfor slutta han forbund med Peter» s. 88
    • «Straks etter begynte Danmark-Norge og Polen på nytt å være med i krigen mot Karl 12.» s. 88

Beslektet