— — Tre Aar før Paarses Tog, da Raadmand Herman Bentzen 1)regjerede vor By med Byfogd Christen Jensen;Hr. Woldemar var Provst; da Jeppe Tyges Huusblev anlagt allerførst; da Kræmmer-Svend Peer Ruusi Tjeneste først kom hos Peder Paars at være;da Christen Substitut fik med sin Hustru kjæresin anden Søn, og saa sit Substitutske Huusformerede paany, som kosted’ ham en Ruus; —paa den Tid opvakt blev blandt trende Mænd en Trætte;jeg giver Ingen Navn, man maa dem selver gjette:Een meente, Venus fik heel uforgribeligsit Saar i høire Haand i den Trojanske Krig;en Anden derimod holdt fore, hun blev saareti venstre spæde Arm; den Tredie, udi Laaret 2).De havde alle Tre Homerum læst med Flid,og derpaa, dem til Roes, anvendet meste Tid.Den Krig i trende Aar med dennem havde varet.Imidlertid man ei hinanden havde sparet;hver paa sin Side saae, at han et Anhang fik;hinanden fast hver Dag man stærkt paa Klingen gik.Omsider tog man for slig vigtig Sag at stævnetil Fakultetet selv, som lod en Tid benævne,227paa hvilken til Forhør optoges saadan Sag.Det er den Strid, som blev forhandlet denne Dag.

Man med Forundring saae det hele Huus at ryste;thi Skraal som Tordenskrald gik af de lærde Bryste.Gudinden blev forskrækt, særdeles da hun saae,en gammel skaldet Mand med saadan Iver staae,med slig Haardnakkenhed sin Mening at forfegte,at stride for en Ting, som var ei værd en Hægte.Ret som et Asen, der paa frugtbar Ager staaeromringet udaf Børn, som det med Kjeppe slaaer,ei la'r sig drive bort, vil aldrig Flugten tage,før det har Skrotten fuld og mættet hungrig Mave:ei anderledes var at ansee denne Mand 1);thi Ingen fægte meer for Liv og Ære kan.Discordia blev ved dem meer og meer at irre,ja Hjerner og Forstand saaledes at forvirre,at man tilside sat' Respekt og Høflighed,som hver Mand pligtig er til saadan hellig Sted.Jeg lægger intet til; min Geist kan ikke lyve:man Skolebøger saae om Ørene at flyve;En af Hesiod fik Næse, Mund i Blod;en Kant af Pindaro i Andens Pande stod;en Aristofanes, som trofast var indbunden,blev efter Slaget paa en halvdød Rektor funden.En sølvbeslagen tyk Homerus samme Dagsom en Achilles var i største Trojæ Slag:hvem den i Panden kom, han Doktor var, Magister,Licentiat, Student, Professor, Polyhistor,228den maatte tumle om. Den kunde med eet Stødslaae to Pedeller om og hjælpe dem fra Brød.Den traf med saadan Fart paa en Magisters Pande,at magistralske Blod, som Øl af Tudekande,af lærde Hjerne flød, besprengte Gulv og Væg;skjøndt den i samme Fart og rørte Bispens Skjæg.Magnificus stod op, og raabte: “Hør, Pedeller!Hør, Scepter-zired’ Mænd! Jer Penge I kun tæller!I gjør ei andet Gavn. Hvi raader I ei Bodpaa saadant? hindrer ei, at filosofisk Blodudøses? Er det ret, at staae med Haand i Lommen?Mon I paa dette Sted i Dag er derfor kommen?I vist betale skal slig Efterladenhed,I svare skal for alt det Ondt, idag er sked.”Men her Magnifikus sig syntes at forhaste:han burde derfor ei paa dem Unaade kaste;de ere gamle Mænd; hvad kan de rette ud?De Kaarde ei kan see, de kan ei lugte Krud,at sige med et Ord: de ere kun Pedeller,de ere tamme Dyr, de fegte kun med Hæler;de kun paa Salen skal som Skilderier staaemed Scepter udi Haand; de ere og for faa.Omsider saae man dem at løbe, Flugten tage,Een raabte: Ve min Ryg! en Anden: Ve min Hage!Discordia, som bag ved Opponentes stod,sig glædte, da hun saae udøst saa meget Blod;af Hjertens Latter hun fast færdig var at briste.Saasnart hun Avind saae, hun sig til hende liste;hun sagde: “Hør, ma Soeur! Hvad Vind har drevet digtil dette hellig Sted, at see paa denne Krig?”Da Avind kortelig den hele Sag fortaalte,hvi hun der kommen var, hvad saadan Færd forvoldte.

(L. Holberg. Af “Peder Paars”, et komisk Heltedigt. Holbergs egen sidste Udgave, dat. Kbhvn. 1720.)

— — Tre år før Paarses Tog, da rådmann Herman Bentzen 1)regjerte vår by med byfogd Christen Jensen;Hr. Woldemar var prost; da Jeppe Tyges husble anlagt aller først; da Kræmmer-Svend Peer Ruusi tjeneste først kom hos Peder Paars å være;da Christen Substitut fikk med sin hustru kjæresin annen sønn, og så sitt Substitutske husformerede paany, som kostet’ ham en rus; —på den tid opvakt ble blant trende menn en trette;jeg gir Ingen Navn, man må dem selver gjette:Een mente, Venus fikk hel uforgribeligsitt sår i høyre hånd i den Trojanske krig;en Anden derimot holdt fore, hun ble såreti venstre spede arm; den Tredie, uti låret 2).De hadde alle tre Homerum lest med flid,og derpå, dem til Roes, anvendt meste tid.Den krig i trende år med dem hadde varet.Imidlertid man ei hinannen hadde spart;hver på sin side så, at han et Anhang fikk;hinannen fast hver dag man sterkt på klingen gikk.Omsider tok man for slig viktig Sag å stevnetil fakultetet selv, som lot en tid benevne,227på hvilken til forhør optoges sådan Sag.Det er den strid, som ble forhandlet denne dag.

Man med forundring så det hele hus å ryste;thi skrål som tordenskrall gikk av de lærde Bryste.Gudinnen ble forskrekt, særdeles da hun så,en gammel skallet mann med sådan Iver stå,med slig hårdnakkethet sin mening å forfekte,å stride for en ting, som var ei verd en hekte.Rett som et Asen, der på fruktbar Ager ståromringet udaf barn, som det med Kjeppe slaaer,ei la'r seg drive bort, vil aldri flukten ta,før det har skrotten full og mettet hungrig mave:ei annerledes var å anse denne mann 1);thi Ingen fekte mer for liv og ære kan.Discordia ble ved dem mer og mer å irre,ja hjerner og forstand således å forvirre,at man tilside satt' respekt og høflighet,som hver mann pliktig er til sådan hellig sted.Jeg legger intet til; min Geist kan ikke lyve:man skolebøker så om ørene å flyve;En av Hesiod fikk nese, munn i blod;en Kant av Pindaro i Andens panne stod;en Aristofanes, som trofast var innbundet,ble etter slaget på en halvdød rektor funnen.En sølvbeslagen tykk Homerus samme dagsom en Achilles var i største Trojæ slag:hvem den i pannen kom, han doktor var, magister,Licentiat, Student, professor, Polyhistor,228den måtte tumle om. Den kunne med ett støtslå to pedeller om og hjelpe dem fra brød.Den traff med sådan fart på en Magisters panne,at magistralske blod, som øl av tutekanne,av lærde hjerne fløt, besprengte gulv og vegg;skjønt den i samme fart og rørte Bispens skjegg.Magnificus stod opp, og ropte: “Hør, pedeller!Hør, septer-zired’ menn! Jer penger dere kun teller!Dere gjør ei annet Gavn. Hvi råder dere ei Bodpå sådant? hindrer ei, at filosofisk blodutøses? Er det rett, å stå med hånd i lommen?Mon dere på dette sted i dag er derfor kommet?I vist betale skal slig Efterladenhed,I svare skal for alt det Ondt, i dag er sked.”Men her Magnifikus seg syntes å forhaste:han burde derfor ei på dem unåde kaste;de er gamle menn; hva kan de rette ut?De kårde ei kan se, de kan ei lukte krutt,å si med et ord: de er kun pedeller,de er tamme dyr, de fekte kun med hæler;de kun på salen skal som skilderier ståmed septer uti hånd; de er og for få.Omsider så man dem å løpe, flukten ta,Een ropte: Ve min rygg! en Anden: Ve min Hage!Discordia, som bak ved Opponentes stod,sig glædte, da hun så utøst så meget blod;av Hjertens latter hun fast ferdig var å briste.Så snart hun Avind så, hun seg til henne liste;hun sa: “Hør, ma Soeur! Hva vind har drevet degtil dette hellig sted, å se på denne krig?”Da Avind kortelig den hele Sag fortalte,hvi hun der kommet var, hva sådan ferd forvoldte.

(L. Holberg. Av “Peder Paars”, et komisk heltedikt. Holbergs egen siste utgave, dat. Kbhvn. 1720.)