Da en Bjørn engang saa en Gjedebuk at klavre op paa en brat Klippe, tænkte han ved sig selv: Mon ikke ogsaa du kunde gjøre det samme? Hans Haab slog ham heller ikke feil, men, da han, skjøndt ikke uden stor Møie, var kommen op paa Spidsen af Bjerget, sagde han: ”Men hvorledes kommer jeg nu ned igjen?” Gjedebukken, som havde forudseet dette, sagde da: ”Det skulde du have betænkt førend du steg op.”
Fabelen lærer, at ethvert Menneske, førend det indvikler sig i en Vanskelighed, maa være betænkt paa, hvorledes det kan udvikle sig igjen derfra.
(L. Holberg.)