Maanen besværede sig engang for sin Moder over Hundene, der hele Timer stode forbittrede og gjøede mod den. Hun meente, at hun ikke havde forskyldt saadant hverken af Dyr eller Mennesker. Moderen sagde da: ”Ei, min Datter! 11Læg ikke Saadant paa Hjertet. Hundene ere mere at beklage, der gjøe sig hæse, end du, som er saa langt fra dem.”

Fabelen lærer, at daarlige Menneskers Skjeldsord maae foragtes, efterdi de skade ingen uden dem selv.

(L. Holberg.)

Månen besværet seg engang for sin mor over hundene, der hele timer stod forbittrede og gjøede mot den. Hun mente, at hun ikke hadde forskyldt sådant hverken av dyr eller mennesker. Moren sa da: ”Ei, min datter! 11Legg ikke Saadant på hjertet. Hundene er mer å beklage, der gjø seg hese, enn du, som er så langt fra dem.”

Fabelen lærer, at dårlige Menneskers skjellsord må foraktes, efterdi de skader ingen uten dem selv.

(L. Holberg.)