I Engen en Græshoppe sad,som Vaarens Varme gjorde glad,og sang saa godt den kunde synge.Torbisten nærmed sig, og lo:”din Tosse kan vel aldrig troe,at disse Toner lifligt klinge;din Røst er hæs og hvislende,uordentlig og skurrende,kort sagt, du synger meget ilde.12Jeg kjærlig dig advare vil:vil du behage, saa ti stil!Omsonst du dog din Flid skal spilde.“Græshoppen svared sindigen:“Jeg takker for dit Raad, min Ven!og tilstaaer, at jeg er en Fusker.Men endnu har man ingen Ganghørt Prøve paa din egen Sang,saavidt, Hr. Torbist! som jeg husker.Om jeg just ei henrykke kan,jeg morer dog en Vandringsmand,men du ei morer, ei henrykker. —Af En, som andre spotte tør,der billig fordres, at han børselv vise Verden Mesterstykker.“

(E. Storm. — Af “Originale Fabler og Fortællinger.“ Kbhvn. 1787.)

I Engen en Græshoppe satt,som vårens varme gjorde glad,og sang så godt den kunne synge.Torbisten nærmet seg, og lo:”din Tosse kan vel aldri troe,at disse toner lifligt klinge;din røst er hes og hvislende,uordentlig og skurrende,kort sagt, du synger meget ilde.12Jeg kjærlig deg advare vil:vil du behage, så ti stil!Omsonst du dog din flid skal spille.“Gresshoppen svarte sindigen:“Jeg takker for ditt råd, min venn!og tilstår, at jeg er en fusker.Men ennå har man ingen ganghørt prøve på din egen sang,såvidt, Hr. Torbist! som jeg husker.Om jeg just ei henrykke kan,jeg morer dog en vandringsmann,men du ei morer, ei henrykker. —Av En, som andre spotte tør,der billig fordres, at han børselv vise verden mesterstykker.“

(E. Storm. — Av “Originale Fabler og fortellinger.“ Kbhvn. 1787.)