— Det indre Ishavs kolde vand har især sit udløb mellem Spitsbergen og Grønlands østkyst. Langs denne kyst gaar det en kold strøm sydover, det er den grønlandske polarstrøm. Den fører overalt drivende ismasser med sig, som gjør det vanskeligt at naa ind til kysten. Ved Kap Farvel, Grønlands sydligste nes, bøier den af og gaar nordover langs den sydlige del af Grønlands vestkyst, som ligger ved Davissundet. Deraf kommer det, at veiene til havnene ved dette sund ofte er stængt af is, mens havnene længer nord er tilgjængelige. Siden skjærer polarstrømmen over Baffinsbugten og gaar sydover paa vestsiden af denne bugt. Den optager isberg fra Grønlands isfjorder og gaar videre langs kysten af Labrador og Nyfundland, hvor den møder golfstrømmen. Ved dette møde mellem den kolde og den varme strøm vokser den store Nyfundlands-banke. For naar isbergene kommer ind i golfstrømmens 255varme vand, smelter de lidt efter lidt, og det de bar med sig af jord og sten synker i havet.
Men drivende ismasser findes der næsten bestandig. De gjør seilasen mellem Europa og Nordamerika farlig og forsinker skibene ved den taage som altid følger dem.