— Udenfor Norges kyster ligger de norske havbanker, som en lang sammenhængende vold. Denne vold er som en skansevold for Norge; den holder fienden ude. Havstrømmens vand, som har gjemt godt paa sin varme lige fra ækvator, ligger øverst og glider over bankerne ind i led¹ og fjord; det kolde vand stænges ude i dybet og faar ikke komme frem. Fik dette iskolde vand lov at trænge ind, saa vilde vestkystens veirlag være langt haardere og komme til at ligne Vestgrønlands. Nu er fjordene og havnene isfri vesterpaa og helt nordover, saa langt Norge rækker.
Den varme strøm flyder langs hele Norges nordkyst ind i østhavet, og kan forfølges til det hvide hav og vestkysten af Novaja Semlja. Her gaar den ind i det indre Ishav, som omgiver nordpolen. Nu er dens vand blit afkjølet; men det kan merkes, at den er der. Langs Sibiriens nordkyst render strømmen østover, og det er her vandet fra de store sibiriske elver som er dens vigtigste kilde.