Asbjørnsen er født i Kristiania den 15de januar 1812. Hans far var glasmager. Farfaren skal have været gudbrandsdøl, og moren var en lensmandsdatter fra Søndmør. Asbjørnsen tog artium 1833 og andeneksamen i 1837. Han var baade naturforsker og eventyrsamler. I 1853 opdaged han en ny sjøstjerne i Hardangerfjorden. Siden 1860 var han forstmester.
Asbjørnsen har ikke bare udgivet folkeeventyr sammen med Jørgen Moe og paa egen haand. Han har skrevet om alt muligt, lige til madstel og kogekunst. Men det verk som ved siden af folkeeventyrene særlig har gjort hans navn kjendt og elsket, er Norske huldreeventyr og folkesagn, to samlinger. Her nøier han sig ikke med bare at gjengive huldresagnene; han skildrer menneskene som fortæller dem, og naturen som disse mennesker lever i, og han skildrer dem slig, at en kan merke han har levet meget i denne natur og med disse mennesker. Vi undres ikke over, at de tror paa huldrer og sligt; vi er selv nær ved at gjøre det samme, saa levende skildrer han skogen med dens liv og lyd og med dens stilhed, fjeldenes ensomhed og alle de tanker som der kan opkomme. Asbjørnsen døde 73 aar gammel 1885.
