43

Kjæmpevisen fortæller om kjæmper med overmenneskelig kraft; den henter sine emner fra sagn og sagaer og oldkvad, — fra storslagne og skjemtefulde sagn, som især har tiltalt folket. Trymskvadet i den ældre Edda — om Tor, som misted sin hammer — er blit til visen om Torekall 44eller Tor af Havsgaard. Det mægtige volsungsagn var ikke til at glemme. Vi har det i Eddaens kvad, i gammeltyske og danske digte, i vor norske vise om Sigurd svein, og i det store Sigurdskvad, som de har sunget og danset efter borte paa Færøerne i aarhundreder.

I en gammel islandsk bog fra det 14de aarhundred er det et sagastykke om Heming og Harald Haardraade. Den haarde konge prøver hans idrætter. Han maa skyde en hasselnøt af sin brors hoved; han maa staa paa ski udover bratte fjeld, endda jorden er haard og snebar. Han klarer det. Saa byder kongen, at han skal fare fra fjeldtinden og ned paa den knaus Harald staar paa. Han stuper udover. Men han har den hellige Stefans ligklæde paa; det blir hængende i en stentagg og holder ham i veiret — og Hellig-Olav kommer til ham i et stort lys og frelser ham.

Om dette gaar det endnu viser i Telemarken. Denne skiløber over alle skiløbere maatte særlig mindes i det norske dalføre som altid har været navnkundigt for sin vinterlige idræt; derfor siger omkvædet: Og det var unge Hemingen, han kunde paa skio renne. Her er et par vers af Hemingsviserne:

Hemningen rende Snarafjølli,og skienne skrei paa kringle,daa totte kongen, han saagderpaa,som sjønnunne rapad av himle.Og det var unge Hemingen,han kunde paa skio renne.

Hemingen rende Snarafjølli,og skienne skrall paa snjore,so tok han i kongens akslebein,so nasanne gruvlad i jordi.Og det var o. s. v.

Hemingen sprang paa eikeskioog rende nord yver hauge,alle spør, men ingen veit,hori drengen er lagen daude.Og det var unge Hemingen,han kunde paa skio renne.

45Om Karl den stores vældige kjæmpe Roland har vi før læst i denne bog. Om ham synger telebønderne i visen om Roland og Magnus kongen:

Dei slogest utpaa Rusarvollen,i daganne tvo og trjaa,daa fall heiingen for Rolands-sverdetsom storren for godan ljaa.

Dei slogest utpaa Rusarvollen,voro dei alle vreie,daa fall heiingann for Rolands-sverdet,som snjoren driv uti heie.

Dei slogest utpaa Rusarvollentrøytte menner og moe,soli fekk inkje skine bjartfor røyken av mannebloe.

Der kom so mange blaamenn fram,at dei skygde for sol,daa ræddest alle jamningann,bad Roland blaase i honn.

Roland sette luren for blodga munne,bles han i med vreie,daa rivnad mur og marmorstein,og ljoe ber av yver heie.

Det var Magnus kongen,breste han i aa graate:«Hot tru felar Roland frenden min,no høyrer eg luren laate?»

43

Kjæmpevisen fortæller om kjæmper med overmenneskelig kraft; den henter sine emner fra sagn og sagaer og oldkvad, — fra storslagne og skjemtefulde sagn, som især har tiltalt folket. Trymskvadet i den ældre Edda — om Tor, som misted sin hammer — er blit til visen om Torekall 44eller Tor af Havsgaard. Det mægtige volsungsagn var ikke til at glemme. Vi har det i Eddaens kvad, i gammeltyske og danske digte, i vor norske vise om Sigurd svein, og i det store Sigurdskvad, som de har sunget og danset efter borte på Færøerne i aarhundreder.

I en gammel islandsk bog fra det 14de aarhundred er det et sagastykke om Heming og Harald Haardraade. Den haarde konge prøver hans idrætter. Han må skyde en hasselnøt af sin brors hoved; han må stå på ski udover bratte fjeld, endå jorden er haard og snebar. Han klarer det. Saa byder kongen, at han skal fare fra fjeldtinden og ned på den knaus Harald står på. Han stuper udover. Men han har den hellige Stefans ligklæde på; det blir hængende i en stentagg og holder ham i veiret — og Hellig-Olav kommer til ham i et stort lys og frelser ham.

Om dette går det endnu viser i Telemarken. Denne skiløber over alle skiløbere måtte særlig mindes i det norske dalføre som altid har været navnkundigt for sin vinterlige idræt; derfor siger omkvædet: Og det var unge Hemingen, han kunne på skio renne. Her er et par vers af Hemingsviserne:

Hemningen rende Snarafjølli,og skienne skrei på kringle,då tykte kongen, han sågderpaa,som sjønnunne rapa av himle.Og det var unge Hemingen,han kunne på skio renne.

Hemingen rende Snarafjølli,og skienne skrall på snjore,so tok han i kongens akslebein,so nasanne gruvlad i jorda.Og det var o. s. v.

Hemingen sprang på eikeskioog rende nord over hauge,alle spør, men ingen veit,hori drengen er lagen daude.Og det var unge Hemingen,han kunne på skio renne.

45Om Karl den stores vældige kjæmpe Roland har vi før læst i denne bog. Om ham synger telebønderne i visen om Roland og Magnus kongen:

Dei slogest utpå Rusarvollen,i daganne to og trjaa,då fall heiingen for Rolands-sverdetsom storren for godan ljå.

Dei slogest utpå Rusarvollen,voro dei alle vreie,då fall heiingann for Rolands-sverdet,som snjoren driv uti heie.

Dei slogest utpå Rusarvollentrøytte menn og moe,sola fekk inkje skine bjartfor røyken av mannebloe.

Der kom so mange blåmenn fram,at dei skygde for sol,då ræddest alle jamningann,bad Roland blåse i honn.

Roland sette luren for blodga munne,bles han i med vreie,då rivnad mur og marmorstein,og ljoe ber av over heie.

Det var Magnus kongen,breste han i å gråte:«Hot tru felar Roland frenden min,no høyrer eg luren låte?»