Læreplanatlas
Fjerde DelWergeland og Welhaven.

55. Det fredede træ.

234

Ved Sognefjorden paa gaarden Slinde,der er den stolteste birk at finde;paa Hydnes-haug over kjæmpens benstrækker den vidt sin kraftige gren,og holdes i ære,og kan sin alder mod skyen bære.

Mens trær og lunde tyndes og ældes,den holder sig frisk, og skal aldrigfældes;ti bonden siger, den har i arvsin frodige vekst af en kjæmpes marv,og i dens skyggeer godt at vandre og godt at bygge.

Dens bark tør ingen rive og riste,og ingen tør bryde dens løv ellerkviste;hvert spirende straa, hver urt dergrori birkens ly paa den hellige jord,vil bonden spare,skjønt ljaaen skal gjennem engen fare.

Naar birkens skinnende løv er borte,og engen er hvid og skyerne sorte, —naar bonden har bragt sin skat undertag,og sidder ved kveld i det bænkede lagmed mad og drikke, —han glemmer det fredede træ dog ikke.

Han fylder med mjød den vældigekandeog sender et ord fra granne til granne;de svarer ham alle med smil og med nik,og følger ham ud med den kraftige driktil Hydnes-haugen, —da bringer de skjænk til birken ogdraugen.

Saa danner de kreds og slutter sigsammen,mens mjøden gydes om birkestammen;da smelter sneen ved kraftens daab,da samler sig alle de glade raabi dette ene:«Saa stande du karsk i rod og grene!»235med dybe træk er i dette billedvort Nordens liv for tankerne stillet;det maa ei ældes og sygne hen,det skal fra sin rod besjæles igjen,og holdes i ære,og kjækt sin krone mod himlen bære.

Slinde-bjerken.
Slinde-bjerken.

Med dybe træk o. s. v.: Nordens liv maa vokse og bevares som den gamle Slinde-bjerk; det har sin rod i de gamle tider og skal søge sin kraft fra, besjæles fra minderne om hine tider. En lignende tanke er udtalt i Norges dæmring.