52. Til min gyldenlak.
Gyldenlak, før du din glans har tabt,da er jeg det hvoraf alt er skabt;Ja, før du mister din krones guld.da er jeg muld.
Idet jeg raaber: med vindvet op!mit sidste blik faar din gyldentop.Min sjæl dig kysser, idet forbiden flyver fri.
To gange jeg kysser din søde mund.Dit er det første med rettens grund.Det andet give du — kjære, husk! —min rosenbusk.
220Udsprungen faar jeg den ei at se;ti bring min hilsen, naar det vil ske;og sig, jeg ønsker, at paa min gravden blomstrer af.
Ja, sig jeg ønsker, at paa mit brystden rose laa du fra mig har kyst.Og, gyldenlak, vær i dødens husdens brudeblus!
52. Til min gyllenlakk.
Gyllenlakk, før du din glans har tapt,da er jeg det hvorav alt er skapt;Ja, før du mister din krones gull.da er jeg muld.
Idet jeg roper: med vindvet opp!mitt siste blikk får din gyldentop.Min sjel deg kysser, idet forbiden flyver fri.
To ganger jeg kysser din søte munn.Ditt er det første med rettens grunn.Det andre gi du — kjære, husk! —min rosenbusk.
220Utsprungen får jeg den ei å se;ti bring min hilsen, når det vil ske;og sig, jeg ønsker, at på min gravden blomstrer av.
Ja, sig jeg ønsker, at på mitt brystden rose lå du fra meg har kyst.Og, gyllenlakk, vær i dødens husdens brudeblus!