Læreplanatlas
Fjerde DelWergeland og Welhaven.

52. Til min gyldenlak.

219

Gyldenlak, før du din glans har tabt,da er jeg det hvoraf alt er skabt;Ja, før du mister din krones guld.da er jeg muld.

Idet jeg raaber: med vindvet op!mit sidste blik faar din gyldentop.Min sjæl dig kysser, idet forbiden flyver fri.

To gange jeg kysser din søde mund.Dit er det første med rettens grund.Det andet give du — kjære, husk! —min rosenbusk.

220Udsprungen faar jeg den ei at se;ti bring min hilsen, naar det vil ske;og sig, jeg ønsker, at paa min gravden blomstrer af.

Ja, sig jeg ønsker, at paa mit brystden rose laa du fra mig har kyst.Og, gyldenlak, vær i dødens husdens brudeblus!