49. Der vester mellem skjær og baa.
Der vester mellem skjær og baa,— mellem skjær og baa —der gik et skib med nødflag paa,gik med nødflag paa.Der stod nok sagtens folk i land —med haand i lommen alle mand.
Rolfsen: Læsebog for folkeskolen. II.
82Ingen raad!ingen vil gaa!Veiret er for svært;skjær og baabryder det paa, —livet er for kjært.
Da kom en jente, er mig sagt,— slig er det mig sagt —hun havde baade mod og magt,baade mod og magt.Og jenten sprang i baaden udog ropte: «Gutter, kom med Gud!»Seilte paa —sjøerne paa!seilte paa, hurra!seilte fra —sjøerne fra;seilte fra, hurra!
Og jenten steg saa fast og let— steg saa fast og let —om bord og paa kommandobret,paa kommandobret;hun losed skuden sikkert op,og flagget kom paa rette top.Havnen laaskinnende blaa,favned alle mand;men salutfik hun til slut,da hun fór i land.
49. Der vester mellom skjær og baa.
Der vester mellom skjær og baa,— mellom skjær og baa —der gikk et skip med nødflag på,gikk med nødflag på.Der stod nok saktens folk i land —med hånd i lommen alle mann.
Rolfsen: Lesebok for folkeskolen. II.
82Ingen råd!ingen vil gå!Været er for svært;skjær og baabryter det på, —livet er for kjært.
Da kom en jente, er meg sagt,— slig er det meg sagt —hun hadde både mot og makt,både mot og makt.Og jenten sprang i båten utog ropte: «Gutter, kom med Gud!»Seilte på —sjøene på!seilte på, hurra!seilte fra —sjøene fra;seilte fra, hurra!
Og jenten steg så fast og lett— steg så fast og lett —om bord og på kommandobret,på kommandobret;hun loset skuten sikkert opp,og flagget kom på rette topp.Havnen låskinnende blå,favnet alle mann;men saluttfikk hun til slut,da hun fór i land.