En prest i Tyskland var meget godgjørende og lod aldrig nogen gaa fra sig uden hjælp. Havde han ikke penge, saa gav han de fattige af sit tøi. Dette sidste syntes hans kone ikke om; thi manden gav bort uden videre af de nye skjorter og strømper uden at bryde sig om tallet. En dag saa 139prestekonen en pjaltet haandverkssvend gaa fornøiet ud af studerekammeret, hun gav sig da straks til at efterse den skuffe, som hun havde sin mands linned i. Hun opdagede snart, hvad der manglede, og sagde i en bebreidende tone: „Kjære mand, nu har du jo igjen givet et par af dine strømper bort, og det endda af de gode?“ — „Ja, kjære kone,“ svarede presten ganske rolig, „daarlige havde haandverkssvenden selv.“

En prest i Tyskland var meget godgjørende og lot aldri noen gå fra seg uten hjelp. Hadde han ikke penger, så ga han de fattige av sitt tøy. Dette siste syntes hans kone ikke om; thi mannen ga bort uten videre av de nye skjorter og strømper uten å bryte seg om tallet. En dag så 139prestekonen en pjaltet håndverkssvenn gå fornøyet ut av studerekammeret, hun ga seg da straks til å etterse den skuffe, som hun hadde sin mands linned i. Hun oppdaget snart, hva der manglet, og sa i en bebreidende tone: „Kjære mann, nå har du jo igjen gitt et par av dine strømper bort, og det enda av de gode?“ — „Ja, kjære kone,“ svarte presten ganske rolig, „dårlige hadde håndverkssvennen selv.“