116

Vi sade i kamret lune og tryggeog hørte et regnveir mod ruderne slaa.Vi vilde et korthus paa bordet bygge,og alle vare vi ganske smaa.

Den første etage var hurtig bygget,og loftet blev paalagt med ringe besvær.Vort gaardsrum var hegnet og lunt og skygget;der stod alt en hane og brammede der.

Med higende fingre og lukkede mundevi hævede atter paa bygningens tagen deilig vaaning, hvori vi kundeholde et straalende søndagslag.

117Da bleve vi glade og turde voveen ny etage, og da blev der tre.Der skulde gjesterne huses og soveog drikke om morgenen kaffe og the.

Nu vilde vi tyve fra huset skræmmeog satte en tjener til varetægt;hver lørdag skulde han negte os hjemme,og det var den prægtige kløverknegt.

Der stod vore stuer i sirlige rækker;men huset var underlig dunkelt og lukt;vi tittede ind gjennem fuger og sprækkerog længtes og tænkte: hvor der er smukt!

Da fandt vi paa raad! da blev der en gammen!da vilde vi aabne vindu og dør;men ak, da styrtede bygningen sammen,og kortene laa der i dynger som før.

116

Vi sade i kammeret lune og tryggeog hørte et regnvær mot rutene slå.Vi ville et korthus på bordet bygge,og alle var vi ganske små.

Den første etasje var hurtig bygget,og loftet ble pålagt med ringe besvær.Vårt gårdsrom var hegnet og lunt og skygget;der stod alt en hane og brammet der.

Med higende fingre og lukket mundevi hevet atter på bygningens tagen deilig våning, hvori vi kunneholde et strålende søndagslag.

117Da ble vi glade og turde voveen ny etasje, og da ble der tre.Der skulle gjestene huses og soveog drikke om morgenen kaffe og the.

Nå ville vi tyve fra huset skremmeog satte en tjener til varetekt;hver lørdag skulle han nekte oss hjemme,og det var den prektige kløverknekt.

Der stod våre stuer i sirlige rekker;men huset var underlig dunkelt og lukt;vi tittet inn gjennom fuger og sprekkerog lengtes og tenkte: hvor der er smukt!

Da fant vi på råd! da ble der en gammen!da ville vi åpne vindu og dør;men ak, da styrtet bygningen sammen,og kortene lå der i dynger som før.