140. Bedstefaderen til sin sønnesøn*).
Du bad engang, min lille ven!et digt jeg vilde til dig skrive;jeg ta’r da nu i haand min pen,og hvad jeg har, vil jeg dig give.
Der var engang en liden en,ja ret en bitte, bitte liden;han laa i svøbet med de ben,som du saa vevert brugte siden.
Jeg tænker paa den morgenstund,da hen jeg over dig mig bøiedog aanded kysset paa din mundog saa med smil dig ind i øiet.
Jeg mindes ogsaa grant og godt,da jeg fik bære dig paa armenog trykked sagte dig og smaatog dog saa fast og sterkt til barmen.
115Og fra du lærte saa at gaa,saa man os flittig sammen vandreog undredes nok ofte paa,hvad vi to prated med hverandre.
Saa blev jeg ogsaa barn med dig;vi havde megen moro sammen;jeg kom til dig og du til mig,os begge to til lyst og gammen.
Imidlertid gik tiden hen,og du gik frem i vekst og alder;men „bedstefaders lille ven“du end den dag idag dig kalder.
Og som et barn i hjertets favnjeg bærer dig i alle stunder,velsigner dig i Jesu navn,til i den sidste søvn jeg blunder.
Jeg beder Gud bevare dig,ihvor du skal i verden vandre,og samle os i himmerigtil barneglæde med hverandre.
Og nu, mit barn, vær hjertegladved juletræ og julegave,ved julelys og julekvad:det gaver er fra Jesu have!
O, tænk paa ham og hav ham kjær!Han er paa jord din broder blevet,og hvor han nu en konge er,dit navn staar i hans hjerte skrevet.
140. Bestefaren til sin sønnesønn*).
Du bad engang, min lille venn!et dikt jeg ville til deg skrive;jeg ta’r da nå i hånd min pen,og hva jeg har, vil jeg deg gi.
Der var engang en liten en,ja rett en bitte, bitte liten;han lå i svøbet med de ben,som du så vevert brukte siden.
Jeg tenker på den morgenstund,da hen jeg over deg meg bøydeog åndet kysset på din munnog så med smil deg inn i øyet.
Jeg minnes også grant og godt,da jeg fikk bære deg på armenog trykket sakte deg og småttog dog så fast og sterkt til barmen.
115Og fra du lærte så å gå,så man oss flittig sammen vandreog undredes nok ofte på,hva vi to prated med hverandre.
Så ble jeg også barn med deg;vi hadde mye moro sammen;jeg kom til deg og du til meg,oss begge to til lyst og gammen.
Imidlertid gikk tiden hen,og du gikk frem i vekst og alder;men „bedstefaders lille venn“du enn den dag i dag deg kaller.
Og som et barn i hjertets favnjeg bærer deg i alle stunder,velsigner deg i Jesu navn,til i den siste søvn jeg blunder.
Jeg beder Gud bevare deg,ihvor du skal i verden vandre,og samle oss i himmerigtil barneglæde med hverandre.
Og nå, mitt barn, vær hjertegladved juletre og julegave,ved julelys og julekvad:det gaver er fra Jesu have!
O, tenk på ham og hav ham kjær!Han er på jord din bror blitt,og hvor han nå en konge er,ditt navn står i hans hjerte skrevet.