En ung tømmermand havde otte børn og havde ondt for at skaffe brød til dem alle. Han havde desuden ogsaa sin gamle, lamme fader i huset. En dag gik tømmermanden hjem og kjøbte underveis lidt hvedebrød. „Det er til min gamle fader,“ sagde han til sin kamerat, „han kan ikke spise det haarde, grove brød.“ Kameraten svarede: „Har du virkelig paataget dig at forsørge den gamle, syge mand? Hvor glad maa baade du og din kone være, naar Gud engang tager ham til sig? Da kan du leie bort din faders værelse og spare de penge, som 111hans mad koster dig. Som du nu har det, kan du ikke andet end blive fattig.“ „Kjære ven,“ sagde tømmermanden, „tal ikke saa. Baade min kone og jeg føler os selv som glade fugle paa en grøn gren, naar vi sætter os ved faders seng. Har vi en sorg, saa fortæller vi den til ham, og han tager den med i sine bønner. Jeg har en broder, som bor langt herfra. Han har flere gange tilbudt sig at ville tage vor gamle fader til sig. Men vi vil ikke give slip paa ham, før Gud kalder ham hjem til sig.“

En ung tømmermann hadde åtte barn og hadde ondt for å skaffe brød til dem alle. Han hadde dessuten også sin gamle, lamme far i huset. En dag gikk tømmermannen hjem og kjøpte underveis litt hvetebrød. „Det er til min gamle far,“ sa han til sin kamerat, „han kan ikke spise det harde, grove brød.“ Kameraten svarte: „Har du virkelig påtatt deg å forsørge den gamle, syke mann? Hvor glad må både du og din kone være, når Gud engang tar ham til seg? Da kan du leie bort din faders værelse og spare de penger, som 111hans mat koster deg. Som du nå har det, kan du ikke annet enn bli fattig.“ „Kjære venn,“ sa tømmermannen, „tal ikke så. Både min kone og jeg føler oss selv som glade fugler på en grønn gren, når vi setter oss ved faders seng. Har vi en sorg, så forteller vi den til ham, og han tar den med i sine bønner. Jeg har en bror, som bor langt herfra. Han har flere ganger tilbudt seg å ville ta vår gamle far til seg. Men vi vil ikke gi slip på ham, før Gud kaller ham hjem til seg.“