Da to venner vandrede med hinanden ad samme vei, mødte de en bjørn. Uden at tænke paa sin kamerat klatrede den ene i stor angst op i et træ og skjulte sig der. Den anden skjønte, at han ingen udsigt havde til at staa sig imod bjørnen nu, da han var alene. Han havde intet andet at gjøre end at kaste sig paa jorden og lade, som om han var død; thi han havde hørt, at bjørnen aldrig rører noget dødt legeme. Medens han nu laa saaledes, kom bjørnen lige hen til ham og snøftede og snusede ved hans øren, hans næse og hans hjerte; men manden holdt ubevægelig sit aandedræt, saa at dyret troede, at han var død, og gik bort. Da bjørnen var ganske ude af syne, kom hans reisekamerat ned fra træet og spurgte, hvad det var, som bjørnen hviskede til ham; — «thi jeg bemerkede, at den satte sin snude tæt til dit øre,» sagde han. — «Aa,» svarede den anden, «det var ingen stor hemmelighed; den bad mig blot at vogte mig for at slaa følge med dem, som lader sine venner i stikken, naar de kommer i nød.»

Da to venner vandret med hinannen ad samme vei, møtte de en bjørn. Uten å tenke på sin kamerat klatret den ene i stor angst opp i et tre og skjulte seg der. Den annen skjønte, at han ingen utsikt hadde til å stå seg imot bjørnen nå, da han var alene. Han hadde intet annet å gjøre enn å kaste seg på jorden og lade, som om han var død; thi han hadde hørt, at bjørnen aldri rører noe dødt legeme. Mens han nå lå således, kom bjørnen like hen til ham og snøftet og snuste ved hans øren, hans nese og hans hjerte; men mannen holdt ubevegelig sitt åndedrett, så at dyret trodde, at han var død, og gikk bort. Da bjørnen var ganske ute av syne, kom hans reisekamerat ned fra treet og spurte, hva det var, som bjørnen hvisket til ham; — «thi jeg bemerket, at den satte sin snute tett til ditt øre,» sa han. — «Å,» svarte den annen, «det var ingen stor hemmelighet; den bad meg blot å vokte meg for å slå følge med dem, som lar sine venner i stikken, når de kommer i nød.»