En graadig hund løb engang med et stykke kjød i munden over en klop og saa sit billede i det klare vand. Den troede, at det var en anden hund, der ogsaa bar et stykke kjød, og dens umættelige begjærlighed blev straks vakt. Hurtig vilde den rive kjødet ud af tænderne paa den anden; men idet den snappede derefter, faldt dens eget kjød i vandet, og førend den ret fik betænkt sig, havde strømmen revet det langt bort med sig.
130. Den grådige hund.
105
En grådig hund løp engang med et stykke kjøtt i munnen over en klopp og så sitt bilde i det klare vann. Den trodde, at det var en annen hund, der også bar et stykke kjøtt, og dens umettelige begjærlighet ble straks vakt. Hurtig ville den rive kjøttet ut av tennene på den annen; men idet den snappet deretter, falt dens eget kjøtt i vannet, og før den rett fikk betenkt seg, hadde strømmen revet det langt bort med seg.