En okse, som græssede paa en myrlændt eng, kom til at sætte sin fod imellem en flok frosker og havde nær knust og dræbt den hele yngel. En af dem, som undslap, løb hen til sin moder med den frygtelige efterretning. «Og tænk engang, moder!» sagde den, «det var et dyr, — saadant et tykt firfodet dyr, som gjorde det!» — «Tykt?» spurgte den gamle frosk, «hvor tykt? Var det saa tykt?» og den pustede sig meget sterkt op, — «saa tykt som saa?» — «Aa,» sagde den lille frosk, «meget, meget tykkere end som saa.» — «Naa, var det da saa tykt?» og den blæste sig endnu mere op. «Ja vist var det, moder! Og om du saa blev ved, til du sprak, vilde du ikke engang blive halvparten saa tyk!» Opegget ved disse ord gjorde den gamle frosk endnu et forsøg og sprak virkelig derved.

En okse, som gresset på en myrlendt eng, kom til å sette sin fot imellom en flok frosker og hadde nær knust og drept den hele yngel. En av dem, som unnslapp, løp hen til sin mor med den fryktelige etterretning. «Og tenk engang, mor!» sa den, «det var et dyr, — sådant et tykt firfodet dyr, som gjorde det!» — «Tykt?» spurte den gamle frosk, «hvor tykt? Var det så tykt?» og den pustet seg meget sterkt opp, — «så tykt som så?» — «Å,» sa den lille frosk, «meget, meget tykkere enn som så.» — «Nå, var det da så tykt?» og den blåste seg enda mer opp. «Ja vist var det, mor! Og om du så ble ved, til du sprak, ville du ikke engang bli halvparten så tykk!» Opegget ved disse ord gjorde den gamle frosk ennå et forsøk og sprak virkelig derved.