En dag, da haren sprang lystig om i en ager, fik den se en snegl. «God dag, DovenLars!» 90sagde den. «Hvor mange dage har du nu været om at krybe hen over denne ager?» «Ja, jeg er rigtignok ikke saa rask tilbens som du, min gode vindspiller,» svarede sneglen, «det tager tid for mig; men naar jeg bliver ved, saa kommer jeg frem alligevel!» «Naa, saa det kalder du at komme frem,» sagde haren, «jo du er den rette gut til at komme frem! Skal vi engang prøve, hvem der først kan komme frem til den store sten deroppe paa bakken!» Sneglen gav sig paa vei. Det gik langsomt; men den blev trofast ved at snegle sig fremad. Haren tænkte: «Det har aldeles ingen hast. Lad nu sneglen have den fornøielse at komme halvveis op ad bakken, før jeg begynder.» Dermed lagde den sig ned — og faldt i søvn. Da den vaagnede, hvad ser den da! Oppe paa stenen sidder sneglen og rækker hovedet i veiret, som om den vilde fortælle alverden, at en krybende snegl kommer længere frem end en sovende hare.

En dag, da haren sprang lystig om i en ager, fikk den se en snegl. «God dag, DovenLars!» 90sa den. «Hvor mange dage har du nå vært om å krype hen over denne ager?» «Ja, jeg er riktignok ikke så rask tilbens som du, min gode vindspiller,» svarte sneglen, «det tar tid for meg; men når jeg blir ved, så kommer jeg frem allikevel!» «Nå, så det kaller du å komme frem,» sa haren, «jo du er den rette gut til å komme frem! Skal vi engang prøve, hvem der først kan komme frem til den store stein deroppe på bakken!» Sneglen ga seg på vei. Det gikk langsomt; men den ble trofast ved å snegle seg fremad. Haren tenkte: «Det har aldeles ingen hast. Lad nå sneglen have den fornøyelse å komme halvveis opp ad bakken, før jeg begynner.» Dermed la den seg ned — og falt i søvn. Da den våknet, hva ser den da! Oppe på steinen sitter sneglen og rekker hodet i været, som om den ville fortelle alverden, at en krypende snegl kommer lenger frem enn en sovende hare.