Læreplanatlas
1. Bind2den afdeling.

99. Spurningen.

Af P. Chr. Asbjørnsen

85

Der var engang en konge; han havde en datter, som var saa slem og vrang i ord, at ingen kunde maalbinde hende. Han satte da ud, at den, der kunde gjøre dette, skulde faa prinsessen tilegte og det halve kongerige til. Tre brødre, som havde hørt dette, besluttede at prøve sin lykke. Først gik de to ældste, som troede, de var klogest; men de kom ingen vei med hende og blev straffede til. Saa gik da Askepot afsted. Da han var kommen et stykke paa veien, fandt han en vidjespænding; den tog han op. Da han havde gaaet et stykke til, fandt han et skaalsbraat; det tog han ogsaa op. Da han var kommen lidt længere, fandt han en død skjære og lidt derfra et kroget bukkehorn; om lidt igjen fandt han mage til det, og just som han gik over 86markerne ved kongsgaarden, hvor der var udbredt gjødsel, fandt han en udgaaet skosaale. Alle disse ting tog han med til kongsgaarden, og saa kom han ind til prinsessen. — «God dag,» sagde han. «God dag,» sagde hun og vred paa sig. — «Faar jeg stegt skjæren min?» spurgte han. — «Jeg er bange, den sprækker,» svarede prinsessen. — «Aa, det har ingen nød; jeg slaar om den en vidjespænding,» sagde gutten og tog frem denne. — «Fedtet rinder af den!» sagde prinsessen. — «Jeg holder under dette,» sagde gutten og viste frem skaalsbraattet. — «Du er saa kroget i ord, du,» sagde prinsessen. — «Nei, jeg er ikke kroget; men dette er kroget, det,» sagde han og tog op det ene horn. — «Nei, nu har jeg aldrig seet magen,» raabte prinsessen. — «Her ser du magen,» sagde gutten og tog frem det andet bukkehorn. — «Jeg mener, du er udgaaet for at maalbinde mig du, jeg?» sagde prinsessen. — «Nei, jeg er ikke udgaaet; men denne er udgaaet,» svarede gutten og tog skosaalen frem. Hertil vidste prinsessen ikke noget at svare. — «Nu er du min,» sagde gutten, og saa fik han prinsessen og det halve land og rige.