Læreplanatlas
1. Bind2den afdeling.

100. De tre sommerfugle.

Friedrich Wilhelm Curtman

86

Der var engang tre sommerfugle, en hvid, en rød og en gul. De legte i solskinnet, dansede fra blomst til blomst og blev slet ikke trætte, saa megen fornøielse fandt de deri.

Da kom regnet og gjorde dem vaade. De fløi da hen til tulipanen og sagde: «Lille tulipan, luk din blomst en smule op for os, saa at vi kan flyve ind og gjemme os for regnet!»

Men tulipanen sagde: «For den gule og den røde vil jeg nok lukke op; men den hvide synes jeg ikke om.» Da sagde de begge, baade den røde og den gule: «Nei, naar du ikke vil tage mod vor hvide broder, saa vil vi heller ikke komme til dig.»

Men det regnede bestandig værre og værre, og de fløi hen til liljen og sagde: «Gode lilje, luk din blomst en smule op for os, saa vi ikke bliver gjennemvaade!» Men liljen svarede: «Den hvide vil jeg nok tage imod; den ser ud ligesom jeg; men de andre synes jeg ikke om.» Da sagde den hvide: «Nei, naar du ikke vil tage imod mine brødre, vil jeg 87heller ikke tage ind til dig. Vi vil heller alle blive vaade end forlade hverandre.»

Og de fløi videre. Men solen bag skyerne havde hørt, hvor meget de smaa sommerfugle holdt af hverandre. Den jog derfor regnet bort, skinnede igjen klart og tørrede vingerne paa de tre sommerfugle. Og nu dansede de igjen og legte, indtil det blev aften. Saa fløi de hjem sammen og sov.