Der var en liden pige, som boede alene hos sin moder. De var saa fattige, at de sommetider ikke havde noget at spise. En dag græd den lille pige og klagede, fordi hun var saa sulten; men da hendes moder intet havde, saa gik hun ud i skogen for at samle bær. Hun mødte en gammel kone. «Jeg har en gryde,» sagde den gamle, «vil du have den? Naar du siger: Kog, du vesle gryden min! saa koger den sød grød, og naar du siger: Stat stille! saa holder den op igjen.» Du kan tro, den lille pige blev glad. Hun hjem med gryden, og de prøvede den straks og fik en rigtig god aftensmad. En dag, da datteren ikke var hjemme, sagde moderen: «Kog, du vesle gryden min!» Den kogte, og den gamle spiste sig mæt. Men nu kunde hun ikke huske, hvad det var, hun skulde sige, for at faa gryden til at holde op. Den blev ved at koge; det løb over randen; hele kjøkkenet og hele huset blev fuldt af grød; det løb ud over gaden, ind i alle gaarde og huse, og folk maatte flygte ud af byen. Endelig kom pigen hjem og sagde: «Stat stille!» saa holdt gryden straks op med at koge. Men nu maatte alle byens folk æde sig igjennem ind til sine gaarde og huse. De fik grød, saa de kunde hjælpe sig for det første.

Der var en liten pike, som bodde alene hos sin mor. De var så fattige, at de sommetider ikke hadde noe å spise. En dag gråt den lille pike og klaget, fordi hun var så sulten; men da hennes mor intet hadde, så gikk hun ut i skogen for å samle bær. Hun møtte en gammel kone. «Jeg har en gryte,» sa den gamle, «vil du ha den? Når du sier: Kok, du vesle gryten min! så koker den søt grøt, og når du sier: Stat stille! så holder den opp igjen.» Du kan tro, den lille pike ble glad. Hun hjem med gryten, og de prøvde den straks og fikk en riktig god aftensmat. En dag, da datteren ikke var hjemme, sa moren: «Kok, du vesle gryten min!» Den kokte, og den gamle spiste seg mett. Men nå kunne hun ikke huske, hva det var, hun skulle si, for å få gryten til å holde opp. Den ble ved å koke; det løp over randen; hele kjøkkenet og hele huset ble fullt av grøt; det løp ut over gaten, inn i alle gaarde og huse, og folk måtte flykte ut av byen. Endelig kom piken hjem og sa: «Stat stille!» så holdt gryten straks opp med å koke. Men nå måtte alle byens folk ete seg igjennom inn til sine gaarde og huse. De fikk grøt, så de kunne hjelpe seg for det første.