En ræv havde seet en flok ænder i en skog og satte sig i en grøft ved veien for at lure paa dem; men nær ved dette sted var der lagt en rævesaks paa jorden, som den ikke merkede. Da nu ænderne kom ud af buskene og vilde gaa over veien, snappede ræven den første, den kunde naa, og vilde springe efter de øvrige for at tage flere. Men den kom derved til at røre ved rævesaksen med sin hale, som blev siddende i klemme, og ænderne løb sin vei. Da ræven merkede, at den var fangen, anstrengte den sig saa meget, at den vel slap løs, men mistede halen, som blev siddende i saksen. Nu gik den skamfuld tilbage med den ene and i munden og mødte paa veien sin uven, ulven. Denne lo den ud og sagde: «Ha, ha! mester Mikkel! du er nok kommen tilkort idag! Jeg ser, at hvad du har vundet i den ene ende, det har du tabt i den anden!» «Ja,» svarede ræven, «jeg ved nok, at spot og skade følges gjerne ad.»

En rev hadde sett en flok ender i en skog og satte seg i en grøft ved veien for å lure på dem; men nær ved dette sted var der lagt en rævesaks på jorden, som den ikke merket. Da nå endene kom ut av buskene og ville gå over veien, snappet ræven den første, den kunne nå, og ville springe etter de øvrige for å ta flere. Men den kom derved til å røre ved revesaksen med sin hale, som ble sittende i klemme, og endene løp sin vei. Da ræven merket, at den var fangen, anstrengte den seg så meget, at den vel slapp løs, men mistet halen, som ble sittende i saksen. Nå gikk den skamfull tilbake med den ene and i munnen og møtte på veien sin uvenn, ulven. Denne lo den ut og sa: «Ha, ha! mester Mikkel! du er nok kommet tilkort i dag! Jeg ser, at hva du har vundet i den ene ende, det har du tapt i den annen!» «Ja,» svarte ræven, «jeg vet nok, at spot og skade følges gjerne ad.»